Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

RR. vil, i fald en person er kategoriseret som sindssyg på tidspunktet for en påsigtet lovovertrædelse, principielt fremsætte sanktionsforslag, der går ud på iværksættelse af en § 70-foranstaltning. Hermed er implicit udtrykt, at R. forudsætter eller forventer, at sindssygdom som sådan betingelsesløst medfører straffrihed. I den udstrækning retten har opfyldt denne forventning - der jo i realiteten går ud på, at retten rent faktisk lægger et medicinsk-biologisk kriterium til grund for straffrihedskendelsen - må RR. også ideelt set finde gældende retspraksis tilfredsstillende. Ad stk. 2 (a). I overensstemmelse med ovenstående finder RR. ud fra lægelige synspunkter og erfaringer at måtte gøre ønskeligheden af et rent »medicinsk-biologisk kriterium« gældende, når spørgsmålet drejer sig om afgrænsningen af straffrihedens område i forhold til begrebet sindssygdom. Deri, at RR. må anbefale princippet om ubetinget straffrihed for sindssyge lovovertrædere, ligger, at der efter R.s opfattelse kan rettes væsentlige indvendinger mod en ordning, som indebærer mulighed for at anvende bøde, betinget dom eller kortvarig frihedsstraf over for personer, der på gerningstidspunktet har været sindssyge. 1. RR. er opmærksom på, at en tilbundsgående behandling af spørgsmålet må indbefatte overvejelser af humanitær og moralsk beskaffenhed, ligesom mulige generalpræventive hensyn må tages i betragtning. Exempelvis vil en bødestraf eller en betinget dom selvsagt i adskillige tilfælde kunne opfattes og opleves som en skånsommere foranstaltning end en behandlingsdom og muligvis også som mindre belastende end en mentalobservation. Til dette spørgsmål som til spørgsmålet om, hvorvidt der kan formodes at udgå generalpræventive virkninger fra straffe, som idømmes sindssyge, ser RR. sig imidlertid ikke foranlediget at tage stilling. 2. Den almindeligt fremførte begrundelse for det rent psykiatriske kriterium går som bekendt ud på, at psyken er at opfatte som en funktionsmæssig helhed, og at en sindssygdom vil ramme denne helhedsfunktion på en sådan måde, at enhver psykisk delfunktion må formodes at være 174 eller at kunne være inddraget i abnormiteten. Følgelig vil ethvert handlingsudslag hos en psykotisk patient være at opfatte som potentielt farvet af, modificeret af, hvis ikke rent ud betinget (motiveret) af den psykotiske tilstand. Muligheden af en af sindssygdommen uafhængig forbryderisk handling må efter dette synspunkt afvises i princippet, - et princip, som efter RR.s opfattelse ikke bør anfægtes af, at en psykologisk sammenhæng mellem sygdom og lovovertrædelse i visse konkrete tilfælde umiddelbart kan forekomme mindre sandsynlig. 3. Efter RR.s opfattelse kan nyere kliniskpsykiatriske erfaringer ikke give anledning til at afsvække den her anførte argumentation for et rent psykiatrisk straffrihedskriterium. For visse psykose-kategorier gælder det, at kriteriets gyldighed må forekomme umiddelbart indlysende, - nemlig, hvor der er tale om »globale« psykopatologiske fænomener i form af: nedsat bevidsthedsintensitet (»bevidsthedsforstyrrelser«), patologisk ændret stemningsleje (i melankoliform resp. maniform retning) eller global intellektuel reduktion (demens). Problemet melder sig, hvor der er tale om psykotiske tilstande, domineret af »elektive« forstyrrelser i tankelivet, specielt i form af paranoide mekanismer. Vrangforestillingerne kan her i visse tilfælde optræde tilsyneladende isoleret eller »solitært« og give billedet præg af en »partielt psykotisk« tilstand. Vanskeligheden ved i det konkrete tilfælde at fastsætte, hvor normal tankegang begynder og sygdommen hører op i forbindelse med den paranoide mekanismes tilbøjelighed til på uforudseelig vis at inddrage nye områder som genstand for virkelighedsfortegningen, må imidlertid efter RR.s opfattelse føre til en principiel afvisning af begrebet »partiel psykose« resp. »partiel tilregnelighed« . 4. Spørgsmålet om, hvorledes forskellige reaktionsformer kan formodes at virke på personer, som på tidspunktet for lovovertrædelsen har været sindssyge, lader sig ikke besvare generelt. Virkningen vil for det første bero på sindssygdommens art, for det andet være afhængig af, om sygdommen endnu består på domstidspunk-
tet, resp. er klinget af, ligesom der endelig må skelnes mellem den eventuelle skadevirkning knyttende sig til sanktionen på den ene side og den mulige specialpræventive virkning på den anden. Det skal yderligere tilføjes, at RR. ikke sidder inde med noget erfaringsmateriale, der kan tjene som grundlag for en besvarelse af spørgsmålet, da sindssyge personer som bekendt, også efter nugældende lov, kun i sjældne undtagelsestilfælde er fundet straf skyldige. I fald lovovertræderen fortsat er sindssyg på domstidspunktet bør frihedsstraf efter RR.s opfattelse af rent lægelige grunde ikke komme på tale, - dette gælder også korte frihedsstraffe. Begrundelsen herfor er i første række, at frihedsstraf indebærer mulighed for at kompromittere de nødvendige behandlings- og revalideringsbestræbelser, dette såvel hvad angår anvendelsen af psykologiske og somatiske som af socialpsykiatriske behandlingsprincipper. En tilsvarende skadevirkning kan vel i almindelighed ikke tillægges anvendelsen af bøde eller betinget dom. Dog gælder det, at sanktioner af nævnte kategori, som af patienten vil kunne opleves som repressive foranstaltninger, i visse depressive og paranoide tilstande vil kunne fixere og evt. aggravere den sindssygelige tilstand, idet de af patienten gøres til genstand for urealistisk bearbejdelse og fortolkning ud fra hans psykotiske forudsætninger. Af samme grund - altså som følge af muligheden for en af psykosen betinget urealistisk opfattelse og bearbejdelse af de pågældende sanktioner - må disses specialpræventive virkning i almindelighed anses for overmåde tvivlsom. Til det etisk-retlige problemkompleks, der især knytter sig til spørgsmålet om anvendelse af straf i form af bøder, betinget dom m. m. over for lovovertrædere, der var sindssyge på gerningstidspunktet, men som er remitteret på domstidspunktet, skal RR. som allerede nævnt ikke tage stilling. Spørgsmålet om, hvorvidt en psykotisk patient, der nylig er remitteret, kan tåle en straf, skal ej heller søges besvaret, da det ganske afhænger af psykosens art. Derimod er det i denne forbindelse 175 nødvendigt at pege på mange psykotiske tilstandes meget betydelige recidivtilbøjelighed. Dette gælder såvel de såkaldte endogene psykoser (specielt den manio-depressive psykose og visse former for schizophreni), som de såkaldte reaktive psykoser (specielt de reaktive paranoide syndromer) som også visse former for organiske psykoser (eksempelvis epileptiske psykoser) . I den udstrækning, den pågældende lovovertrædelse har været patologisk determineret, må, ved sådanne recidiverende psykotiske tilstande, anvendelse af straf (også efter indtrådt remission) selvsagt fraskrives specialpræventiv virkning. Såvel ud fra principielle lægelige synspunkter vedrørende abnormitetens indvirkning på personers motivation og adfærd som under hensyntagen til spørgsmålet om forskellige reaktionsformers virkning på den pågældende på domstiden og i tiden derefter er det således RR.s opfattelse, at sindssygdom på gerningstiden bør medføre ubetinget (uindskrænket) straffrihed, og at dette princip også bør omfatte anvendelsen af sådanne sanktioner som bøde, betinget dom og kortvarig frihedsstraf. Ad stk. 2 (b). Som ovenfor anført må RR. ud fra principielle lægelige synspunkter anbefale, at afgørelsen om sindssyge personers straffrihed træffes ud fra et medicinsk-biologisk (psykiatrisk) kriterium. Når R. indtager dette standpunkt, beror det imidlertid også på, at retspsykiateren ud fra dette princip stilles over for en lægelig-diagnostisk opgave, som principielt lader sig løse på empirisk grundlag, og som falder inden for psykiaterens faglige kompetanceområde. Af samme grund må RR. tage afstand såvel fra kausalitetskriteriet som fra de såkaldte psykologiske kriterier i disses vekslende udformning. R. ser sig imidlertid ikke foranlediget til endnu engang at gentage argumentationen for og imod anvendelsen af de nævnte straffrihedskriterier. I visse tilfælde - f. eks. sådanne, hvor den pågældende patient ses at have handlet efter ordre af imaginære, hallucinatorisk oplevede stemmer - er en årsagsmæssigt sammenhæng mellem sygdom og lovovertrædelse umiddelbart iagttageligt. I andre vil det forekomme
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125: Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127: ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129: nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133: under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137: kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141: ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145: Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147: ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149: I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151: ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153: •Ml BILAG
Page 156 and 157: I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159: dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161: 160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163: 162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165: 164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167: 166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169: udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171: med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173: RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 176 and 177: mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179: Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181: ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183: sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185: tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187: vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189: nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192: Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194: Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196: 195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198: vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200: 199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203: 8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205: 8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207: dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210: Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212: 14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214: 17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216: Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218: Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220: gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222: Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224: Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?