Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Dette er samlede tal, der ikke afspejler variationer
mellem forskellige grupper med
hensyn til fordelingen på åben og lukket institution.
Herom henvises til afsnit 2. Det
kan dog allerede her fremhæves, at henved
halvdelen af samtlige løsladte (46,5 pct.)
ikke kom i lukket ungdomsfængsel. De tilbragte
153 dage i varetægt, ikke meget forskelligt
fra tallet for samtlige domfældte,
men 8 måneder i åbent ungdomsfængsel.
En opgørelse vedrørende 58 personer løsladt
for 2. gang i samme periode viser, at
genindsættelsen førte til et nyt ophold af en
gennemsnitlig varighed af 228 dage eller o.
71/2 måneder, hvoraf 59 dage eller 2 måneder
skyldes varetægt. Af det 2. ophold i ungdomsfængsel
faldt 72 dage eller omtrent 2 V2
måneder på lukket afdeling, kun 97 dage
eller godt 3 måneder på åben afdeling.
Der er endelig en opgørelse vedrørende 10
personer indsat for 3. gang eller mere, altså
løsladt mindst 3 gange. Deres fortsatte ophold
havde en gennemsnitlig varighed af 173
dage eller henved 6 måneder. Heraf udgjorde
varetægtstiden 51 dage. Om disse 10
personer gælder, at de tilbragte hele tiden
enten i lukket ungdomsfængsel (7 personer)
eller i åbent (3 personer).
7. Recidiv efter løsladelse.
Den officielle kriminalstatistik indeholder
ingen opgørelser over omfanget af tilbagefaldet
blandt personer, der har været undergivet
forskellige strafferetlige sanktioner. Man
kan derfor ikke ad denne vej få oplysninger
hverken om tilbagefaldet indenfor en bestemt
periode eller om mulige ændringer i
recidivet over længere perioder. Dette er en
beklagelig mangel ved kriminalstatistikken,
men det bør på den anden side fremhæves,
at man kun har meget begrænsede muligheder
for gennem recidivstatistik at drage konklusioner
om, hvorvidt en bestemt sanktionsform
er blevet mere eller mindre effektiv
gennem årene, eller hvorvidt een sanktionsform
er mere effektiv end en anden. Med
henblik på slutninger af denne art kræves i
almindelighed mere detaillerede opgørelser
og analyser end dem, der kan ventes at fremkomme
gennem en løbende officiel kriminalstatistik.
For så vidt angår ungdomsfængsel er der
flere gange foretaget specielle opgørelser
123
vedrørende recidivet. Der kan bl. a. henvises
til s. 152 ff. i straffelovskommissionens betænkning
af 1959. Det er imidlertid vanskeligt
at sammenligne resultaterne af de forskellige
undersøgelser, fordi de afviger noget
fra hinanden med hensyn til de kriterier,
efter hvilke recidivet er gjort op. Der benyttes
recidivperioder af forskellig længde, og
der er forskelle med hensyn til de sanktionsarter,
der er taget som udtryk for recidiv.
Man kan enten medtage eller udelade genindsættelse.
Man kan regne med recidiv
efter 1. ophold eller efter flere ophold.
De nyeste tal vedrørende recidivet blandt
de fra ungdomsfængsel løsladte fremgår af
en opgørelse foretaget af direktoratet for
fængselsvæsenet, der er optaget som bilag 12
til betænkningen. Det drejer sig om samtlige
løsladelser i 1964 og 1965, hvadenten de
skete efter 1. eller gentaget ophold i ungdomsfængsel,
og de fordelte sig således på
de enkelte anstalter:
1964 1965
Kærshovedgård .... 72 67
Møgelkær 107 113
Søbysøgård 82 111
Nyborg 111 94
I alt 372 385
Som udslag af recidiv er i denne undersøgelse
medregnet dom til særfængsel, almindeligt
fængsel, forvaring, sikkerhedsforvaring
eller arbejdshus, genindsættelse på
grund af ny kriminalitet eller overtrædelse
af vilkår iøvrigt, betinget dom, dom til hæfte
for andet end overtrædelse af færdselsloven
samt dom til åndssvageforsorg eller hospital
for sindslidende. Recidivperioden er på gennemsnitlig
5 V2 år, nemlig indtil udgangen af
henholdsvis 1969 og 1970 for de to årgange
af løsladte.
Tallene for recidiv og ikke-recidiv, udtrykt
i procenter, fremgår af den følgende tabel:
Tabel XV.
Recidiv Ikke-recidiv
1964 1965 1964 1965
Kærshovedgård . 83.3 77.6 16.7 22.4
Møgelkær 69.2 71.7 30.8 28.3
Søbysøgård 61.1 69.4 38.7 30.6
Nyborg 87.8 88.3 12.2 11.7
T alt 73.7 76.1 26.3 23.9