Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

mismen står imidlertid nok i forbindelse
med, at man i de senere år er kommet ind på
en løsladelsespraksis, hvor behandlingsmæssige
synspunkter med hensyn til opnåelse af
større stabilitet og modenhed hos den pågældende
i for høj grad er trængt tilbage til fordel
for proportionalitetsmæssige betragtninger.
Nævnets egne erfaringer må selvfølgelig
på dette område være mere begrænset end
anstaltsledernes, men uden at kunne belyse
det statistisk er det nævnets opfattelse, at
der har foreligget et ikke helt ringe antal tilfælde,
hvor en tilkendegivelse om muligheden
for en løsladelse indenfor en kortere tid
under forudsætning af en mere positiv holdning
eller en større arbejdsmæssig indsats
fra den indsatte eller blot en kortere konfliktfri
periode har givet resultater. At den
blivende karakter af en sådan ændret holdning
hos den indsatte kan være dubiøs, kan
vel ikke bestrides, men det må dog vist i sig
selv betragtes som noget positivt, at den pågældende
blot i en kortere periode har været
i stand til at tvinge sig selv til en holdning
og opførsel, som i højere grad svarer til,
hvad der vil blive krævet af ham i tilværelsen
uden for anstalterne.
Ad 3. Dette fører ind på det generelle
spørgsmål om de behandlingsmæssige muligheder
og disses sammenhæng med tidsubestemtheden.
Ifølge straffelovens oprindelige
formulering var formålet med ungdomsfængselsstraffen
at undergive de unge kriminelle
varige opdragende og uddannende foranstaltninger,
som var formålstjenlige for at
modarbejde forbryderiske tilbøjeligheder,
hang til lediggang eller slet selskab, som
måtte antages at ligge bag kriminaliteten.
Ifølge den ved straffelovsændringen af 1965
gennemførte formulering skal der ved fuldbyrdelsen
af ungdomsfængselsstraffen lægges
vægt på de unges sociale og karaktermæssige
udvikling gennem arbejdstræning,
oplæring og undervisning. Mulighederne for
at løse en sådan opgave afhænger i meget betydelig
grad af, om de ydre rammer herfor er
til stede. Det er for en meget væsentlig del et
spørgsmål om beskæftigelsesmulighederne
indenfor anstalterne, om værksteder, tilstrækkelige
lærerkræfter og psykiatrisk og
psykologisk bistand m. v.
368
Det må erkendes, at i hvert fald i visse
henseender har de krav, som må stilles, ikke
været opfyldt på de forskellige anstalter, og
at navnlig forholdene i det lukkede ungdomsfængsel
i Nyborg har ladet meget tilbage
at ønske, hvad der i særlig grad står i
forbindelse med dettes placering indenfor
rammerne af det gamle statsfængsel. Det er
imidlertid åbenbart, at bygningsmæssige og
andre ydre mangler ikke kan være afgørende
for stillingtagen til spørgsmålet om bevarelse
af ungdomsfængselsinstitutionen med dens
særlige struktur og målsætning. Men med
det nævnte forbehold synes det berettiget at
hævde, at der indenfor det muliges grænser
gennem årene er ydet en meget betydelig
indsats for at leve op til de krav, som lovgiverne
har stillet. Mulighederne for i anstalterne
at kunne påbegynde eller fortsætte en
uddannelse er i stigende omfang i de senere
år blevet fulgt op af ordninger med udgang
fra anstalterne eller ophold gennem længere
tid udenfor disse på orlovsbasis i lærepladser
eller på andet grundlag hos private arbejdsgivere,
eller med udgang til uddannelse
på teknisk skole, specialarbejderkursus, højskoler
eller lignende, ofte i forbindelse med
en planlagt løsladelse. En opgørelse over
procenttallene af indsatte, som i februar
1970 havde adgang til uddannelse af forskellig
art, viste for Kærshovedgaard, Søbysøgaard
og Møgelkær følgende tal: 48, 30 og
ca. 48 pct.; det skal tilføjes, at tilsvarende
tal for de i Nørre Snede statsfængsel indsatte
udgjorde ca. 20 pct.
Det kan i den forbindelse anføres, at der
ved administrationen af løsladelserne udvises
en meget betydelig smidighed med sigte
på at opnå, at løsladelsestidspunkterne med
udnyttelse af de muligheder, som netop den
tidsubestemte straf giver, afpasses efter de
ordninger, der kan etableres med hensyn til
frigång, orlov, uddannelse m. v. af den ovennævnte
art, i nogle tilfælde med den følge, at
løsladelsen bliver skubbet frem til et tidligere
tidspunkt end det elleres ville være normalt,
i andre tilfælde med den modsatte
virkning, i sidstnævnte tilfælde iøvrigt ikke
sjældent i fuld overensstemmelse med den
indsattes eget ønske.
Det har været anført, at de beskæftigelsesmæssige
muligheder indenfor ungdomsfængslerne
har været for begrænsede og ikke i
overensstemmelse med tidens krav, og det