Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>de</strong> indsatte ikke føler sig behandlet; for ellers<br />
vil <strong>de</strong> gøre modstand. Behandlingen skal<br />
ikke sættes ind over for <strong>de</strong> indsatte, men ske<br />
i forståelse og samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>m. Den bliver<br />
på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> umærkelig, men ingenlun<strong>de</strong><br />
<strong>de</strong>rfor mindre effektiv. Vigtigst af alt<br />
er formentlig selve klimaet eller ån<strong>de</strong>n i anstalten.<br />
Det er vanskeligt at sige noget håndgribeligt<br />
om <strong>de</strong>nne og helt umuligt at udfærdige<br />
regler eller instrukser <strong>de</strong>rom. Jeg lægger<br />
<strong>de</strong>n største vægt på, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />
ikke blot skal udføres af nogle specialister,<br />
me<strong>de</strong>ns andre funktionærer føler sig ståen<strong>de</strong><br />
u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong>; for funktionærer, <strong>de</strong>r<br />
måtte have <strong>de</strong>nne opfattelse, river blot ned,<br />
hvad andre bygger op. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må<br />
man anerken<strong>de</strong> og respektere specialisternes<br />
særlige ekspertise. Enhver funktionær i anstalten<br />
må føle sig ansvarlig over for behandlingsopgaven,<br />
d. v. s. føle sig forpligtet<br />
til efter evne at hjælpe <strong>de</strong> indsatte til en<br />
bedre fremtid, hvilket vil sige en lovlydig tilværelse,<br />
og skal <strong>de</strong>tte lykkes, må <strong>de</strong> indsatte<br />
nødvendig kunne fornemme, at funktionærerne<br />
vil <strong>de</strong>res vel.<br />
Si<strong>de</strong>n sommeren 1970 har Søbysøgård<br />
haft et blan<strong>de</strong>t belæg af ungdomsfængselsog<br />
statsfængselsafsonere. Efterhån<strong>de</strong>n er <strong>de</strong><br />
sidstnævnte i flertal. Disse to kategorier behandles<br />
i visse henseen<strong>de</strong>r forskelligt, fordi<br />
lovgivningen og diverse bestemmelser nu engang<br />
rummer forskelle, <strong>de</strong>r naturligvis respekteres.<br />
Mest markant er modsætningen<br />
mellem tidsbestemt og tidsubestemt afsoning;<br />
men også forskellene med hensyn til<br />
udgangsmulighed må fremhæves.<br />
Imidlertid gør man på Søbysøgård ikke<br />
mere forskel på <strong>de</strong> to kategorier af indsatte,<br />
end man i henhold til ovenståen<strong>de</strong> er strengt<br />
nødsaget til.<br />
Grun<strong>de</strong>ne hertil er flere. For <strong>de</strong>t første vil<br />
359<br />
August 1972.<br />
Kil<strong>de</strong>moes.<br />
<strong>de</strong>t være helt umuligt at gennemføre en effektiv<br />
adskillelse mellem <strong>de</strong> to grupper. For<br />
<strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t ville en blot <strong>de</strong>lvis adskillelse mellem<br />
<strong>de</strong>m bevirke, at behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne<br />
over for <strong>de</strong>n enkelte indsatte vil indskrænkes,<br />
f. eks. ved, at beskæftigelse kun<br />
var mulig på en <strong>de</strong>l af arbejdspladserne.<br />
En sådan adskillelse ville også kunne<br />
medføre, at tomme pladser i belægningsaf<strong>de</strong>linger<br />
og navnlig på arbejdspladserne ikke<br />
kunne fyl<strong>de</strong>s op, og at visse skolehold eller<br />
fritidshold ikke kunne etableres, fordi man<br />
ikke hav<strong>de</strong> et helt hold, men kun 2 halve.<br />
For <strong>de</strong>t tredie er <strong>de</strong>t formentlig heldigst<br />
ikke at føle sig stærkere bun<strong>de</strong>t af teoretiske<br />
hensyn end nødvendigt i <strong>de</strong>t daglige arbej<strong>de</strong>.<br />
Opgaven over for <strong>de</strong>n enkelte indsatte<br />
består simpelthen i at lære ham at ken<strong>de</strong> og<br />
<strong>de</strong>refter y<strong>de</strong> ham bedst mulig hjælp.<br />
I overensstemmelse med disse betragtninger<br />
har man fra første færd blan<strong>de</strong>t <strong>de</strong> to kategorier<br />
af indsatte sammen. De bor dør om<br />
dør i alle af<strong>de</strong>linger og beman<strong>de</strong>r i samdrægtighed<br />
<strong>de</strong> forskellige arbejdshold og skolehold,<br />
ligesom <strong>de</strong> dyrker <strong>de</strong> forskellige fritidsmulighe<strong>de</strong>r<br />
sammen.<br />
Det skal ikke nægtes, at <strong>de</strong>t trods alt var<br />
med nogen betænkelighed, man i sin tid foretog<br />
<strong>de</strong>n omtalte sammenblanding. Erfaringerne<br />
har imidlertid helt igennem været gunstige.<br />
Der har aldrig kunnet påvises noget<br />
modsætningsforhold mellem <strong>de</strong> to kategorier.<br />
De indsatte danner naturligvis grupper<br />
ud fra interesser og temperament, og her kan<br />
naturligvis selve al<strong>de</strong>ren spille en rolle; men<br />
man har aldrig mærket, at <strong>de</strong>t skulle bety<strong>de</strong><br />
noget afgøren<strong>de</strong>, om en kammeret var dømt<br />
til ungdomsfængsel eller fængsel. Heldigvis<br />
er <strong>de</strong>r heller ikke fremkommet noget hol<strong>de</strong>punkt<br />
for, at <strong>de</strong>n ene kategoris tilste<strong>de</strong>værelse<br />
skulle være til ska<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n.