Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

under afsoningen eller eventuelt i forbindelse med en prøveløsladelse viser, at der i de forskellige anstalter er gjort og også fortsat gøres en meget betydelig indsats for gennem karaktermæssig påvirkning, undervisning og uddannelse at bibringe de unge kriminelle sådanne kvalifikationer, som skulle gøre dem bedre egnet til at afholde sig fra kriminalitet i en fri tilværelse. I hvilket omfang, man har opnået det tilsigtede, lader sig i virkeligheden ikke måle. Ser man alene på recidivet, må det erkendes, at recidivtallene taget under eet for ungdomsfængslernes klientel er mindre gunstige end for almindelige fængselsfanger. Værdien af en sådan sammenligning er imidlertid begrænset, blandt andet fordi det må tages i betragtning, at ungdomsfængselsklientellet befinder sig i den kriminalitetsmæssig mest aktive alder og forinden anbringelsen ofte har gennemgået en omfattende kriminel løbebane med talrige tiltalefrafald eller betingede domme mod anbringelse på børne- og ungdomsforsorgens institutioner. Det ville på denne baggrund være helt urealistisk at forvente, at ungdomsfængslerne i stort omfang skulle være i stand til at løse den enkeltes kriminalitetsproblemer. I stedet for recidivsammenligninger bør man hæfte sig ved, at anstaltsopholdet - som påpeget i fængselsnævnets redegørelse bilag 18 - for en ikke uvæsentlig del af de indsatte, utvivlsomt har betydet en udvikling i karaktermæssig og uddannelsesmæssig henseende, som på forhånd må antages at have styrket deres muligheder for at tilpasse sig det borgerlige samfunds krav. Såfremt tidsubestemtheden og den noget længerevarende tilbageholdelse på denne måde præsumptivt er kommet en ikke uvæsentlig gruppe af de indsatte til gode, vil det efter mindretallets opfattelse være urigtigt at forlade den bestående ordning. Forinden den behandlingsmæssige værdi nærmere belyses, må der imidlertid tages stilling til, om der overhovedet er en rimelig begrundelse for, at tidsubestemtheden er kommet til at indtage en så central plads i diskussionen om ungdomsfængselsstraffen. De oplysninger, der er tilvejebragt om opholdstiden i ungdomsfængslerne, viser, at tidsubestemtheden for de indsatte, som løslades første gang, må være et begrænset problem, idet den som overvejende hovedregel er et spørgsmål om, hvorvidt løsladelsen skal 132 ske efter 1 års afsoning eller efter et tidsrum, som ligger indenfor 3 måneder fra 1 års-datoen. Selvom denne usikkerhed som af anstalternes inspektører anført vil kunne medføre en psykisk belastning for de indsatte, formentlig navnlig når løsladelsestidspunktet nærmer sig, forekommer spørgsmålet om tidsubestemthedens psykisk skadelige indvirkning på de indsatte at måtte være af ret begrænset betydning. Også i genindsættelsessituationen er tidsubestemtheden vel et problem, men i disse tilfælde ligger opholdstiderne indenfor nogenlunde faste grænser, således at usikkerheden også her må være af begrænset omfang. Det synes derfor at være med yderst tvivlsom berettigelse, at man gør tidsubestemtheden til et centralt problem i overvejelserne om opretholdelse af ungdomsfængselsinstitutionen i sin nuværende form. De betænkeligheder, som anføres mod den delvis tidsubestemte ungdomsfængselsstraf, bør imidlertid under alle omstændigheder af vejes imod de behandlingsmæssige fordele, som man fra anden side har fundet var knyttet til ubestemtheden. I denne henseende skal man særlig pege på de betragtninger, som er gjort gældende af flertallet indenfor fængselsnævnet i den fornævnte redegørelse. Efter nævnets erfaringer kan der således ikke bortses fra, at ubestemtheden selv med den begrænsede karakter, som den efterhånden har fået, er blevet og også fremtidig vil kunne udnyttes pædagogisk, navnlig således at udsigten til en fortsat tilbageholdelse vil kunne motivere den indsatte til at indtage en mere positiv stilling til behandlingen og dermed bringe ham ind i en gunstigere udvikling. Man henviser i den forbindelse også til de af retslægerådet i bilag 3 anførte betragtninger om værdien af tidsubestemtheden. Til det anførte kommer, at den bestående ordning giver mulighed for gennem en meget smidig løsladelsespraksis at opnå, at løsladelsestidspunktet afpasses således, at løsladelsen kan ske på det tidspunkt, som er mest hensigtsmæssigt med henblik på afslutning af undervisning eller anden uddannelse inden løsladelsen eller påbegyndelse af arbejde, oplæring, kurser, højskoleophold m. m., efter at prøveløsladelse er sket. Man finder de betragtninger, som er anført herom i nævnets redegørelse, jfr. bilag nr. 18, meget vægtige, idet det må tillægges den største be-
tydning, at den pågældende ved løsladelsen står bedst mulig rustet og derved opnår de gunstigst mulige vilkår ved den ofte meget vanskelige overgang til en fri tilværelse. Man deler også nævnets flertals opfattelse, at den nævnte smidighed i løsladelsespraksis ikke kan forventes opnået med anvendelse af det sædvanlige prøveløsladelsesinstitut for fængselsfanger, under hvilket løsladelsesterminerne som alt overvejende hovedregel indtræder på bestemte tidspunkter, og man finder det ikke realistisk at forestille sig, at man i forhold til de unge, som afsoner tidsbestemt straf, skulle være i stand til at etablere en fra den normale afvigende, smidigere prøveløsladelsesordning, som rummer samme muligheder som den bestående. Kritikken af tidsubestemtheden går som ovenfor anført tillige ud på, at den i sig selv medfører mere langvarige opholdstider, end tidsbestemt straf ville føre til. Dette er vel ofte tilfældet, for så vidt angår de førstegangs indsatte. For så vidt angår de genindsatte er der derimod i rådet enighed om, at opholdstiden i ungdomsfængslet generelt er kortere end den fængselsstraf, de kunne ventes idømt for de kriminelle forhold, der gav anledning til genindsættelsen. For begge gruppers vedkommende kan dog yderligere anføres, at kriminalitet begået under orlov eller i forbindelse med undvigelse fra ungdomsfængslet, forsåvidt den er af grovere beskaffenhed, sædvanligvis vil føre til en tilbageholdelse, som er væsentlig kortere, end hvis der skulle være idømt en tidsbestemt straf for det begåede forhold. Den længere tilbageholdelsestid har imidlertid fra ungdomsfængselsstraffens indførelse været begrundet med denne strafarts særlige behandlingsmæssige formål, som ikke eller i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad vil kunne realiseres med for korte opholdstider i anstalterne. Den udvikling, som gennem de seneste år har resulteret i en mærkbar nedbringelse af opholdstiderne, har i forbindelse med, at domstolene siden 1968 har givet fuldt fradrag i afsoningstiden for udstået varetægtsfængsling, medført, at den tid, anstalterne har til deres rådighed til behandling, i adskillige tilfælde er blevet væsentligt nedsat. Dette har i mærkbar grad begrænset de behandlingsmæssige muligheder, og heri ligger formentlig baggrunden for den afstandtagen fra behandlingens værdier, som 133 anstalternes inspektører har givet udtryk for. Man kan efter mindretallets opfattelse heller ikke bortse fra, at den omstændighed, at man i de senere år har fundet det hensigtsmæssigt under hensyn til den herskende pladsmangel i fængslerne at anbringe almindelige fængselsfanger i ungdomsfængslerne og i stort omfang undergive alle de indsatte fælles behandling, kan have medført en svækkelse af intensiteten af den behandling, som i særlig grad det unge klientel har behov for. Den pessimisme med hensyn til de behandlingsmæssige resultater, som anstalternes inspektører har givet udtryk for, og som rådets flertal tillægger betydning, deles ikke af mindretallet. Man finder i overensstemmelse med, hvad fængselsnævnets flertal har givet udtryk for, at det må være muligt gennem en intensiv indsats fra anstalternes ledelse og funktionærer at modarbejde de indsattes negative holdning til behandlingsarbejdet og med anvendelse af en noget mere nuanceret løsladelsespraksis end den, der er fulgt i de senere år, at opnå behandlingsmæssige resultater, som må kunne blive væsentlig gunstigere, end tilfældet ville være ved anvendelse af en noget kortere, tidsbestemt straf. Alternativet til den delvis tidsubestemte ungdomsfængselsstraf må blive tidsbestemt straf af kortere varighed end de nuværende opholdstider, afsonet i anstalter af lignende karakter som de åbne ungdomsfængsler, og således at anstaltsopholdet suppleres med efterfølgende anbringelse i mindre pensioner, eventuelt tillige familieplejeordninger. For en betydelig del af de indsatte vil dette utvivlsomt være ensbetydende med en så væsentlig nedsættelse af opholdstiden 3 anstalterne, at dette på mærkbar måde vil forringe de behandlingsmæssige muligheder under opholdet. Afsoningstiderne under første ophold i anstalten må således, når hensyn tages til prøveløsladelse og eventuelt tillige fradrag for varetægtsfængsel, i mange tilfælde blive så kortvarige - formentlig helt ned til 3-4 måneder - at muligheden for at opnå resultater med hensyn til modning og karaktermæssig påvirkning og for at gennemføre undervisning og uddannelse efter det tidligere mønster i ungdomsfængslerne bortfalder. Inspektørerne, som erkender risikoen herfor, mener ifølge deres erklæring, at
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81: som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83: om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85: for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87: Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89: de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91: (a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93: fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95: varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97: visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99: af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101: og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103: ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105: ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107: i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109: over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111: udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113: 1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115: 114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117: angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119: tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121: Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123: sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125: Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127: ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129: nemgående må antages at være vel
Page 136 and 137: kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141: ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145: Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147: ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149: I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151: ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153: •Ml BILAG
Page 156 and 157: I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159: dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161: 160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163: 162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165: 164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167: 166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169: udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171: med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173: RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175: RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177: mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179: Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?