Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

XI, foreslår et flertal på 4 medlemmer, at
ungdomsfængsel afskaffes som selvstændig
retsfølge, medens et mindretal på 2 medlemmer
foreslår de gældende regler opretholdt.
Flertallet forudsætter, at en afskaffelse af
dom til ungdomsfængsel må føre til, at der i
sager mod ungdomsfængslets nuværende klientel
må udmåles straf af fængsel, og at den
anstaltsmæssige placering af unge domfældte
beror på fængselsvæsenets afgørelse.
Man forudsætter endvidere, at fængselsvæsenet
ved fuldbyrdelsen så vidt muligt søger
at fastholde og udbygge de positive sider ved
den behandlingsform, der er udviklet i ungdomsfængsel,
særlig i åben anstalt, og at de
uheldige forhold, under hvilke anbringelse i
lukket ungdomsfængsel nu finder sted, søges
ændrede. Det betones, at en indførelse af
tidsbestemte straffe i ikke ringe omfang vil
føre til straffetider af kortere varighed end
de opholdstider, der nu forekommer - særlig
varigheden af første ophold i ungdomsfængsel
- og at det derfor vil være nødvendigt at
arbejde med nye former for kriminalforsorg
overfor det unge klientel, særlig for så vidt
angår efterforsorgen. Der er i rådet enighed
om at pege på de særlige problemer, der vil
opstå med hensyn til reaktionen overfor
unge under 18 år, som efter hidtidig praksis
er dømt til ungdomsfængsel, og som børneog
ungdomsforsorgen efter de foreliggende
oplysninger ikke vil være indstillet på at
overtage.
(f) Efter straffeloven findes der nogle særlige
retsfølger overfor kriminelle spiritusmisbrugere.
Efter § 72 kan der gives visse domfældte
pålæg om ikke at nyde eller købe spirituøse
drikke i et nærmere angivet tidsrum;
overtrædelse af afholdspålæg straffes efter §
138, stk. 2. I § 72 findes også regler om
salgs- og udskænkningsforbud over for
handlende og beværtere; overtrædelser straffes
efter § 138, stk. 3. Efter § 73 kan der
under visse betingelser afsiges dom til anbringelse
i en helbredelsesanstalt for drankere,
enten i forbindelse med en betinget
dom eller med henblik på fuldbyrdelse af
denne anbringelse efter den idømte strafs
udståelse. Opholdet varer indtil 18 måneder,
i gentagelsestilfælde indtil 3 år; der kan ske
løsladelse efter justitsministeriets bestemmelse.
Afholdspålæg og bestemmelse om afvænningsbehandling
kan desuden knyttes
15
som vilkår til en betinget dom efter reglerne
i § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, og det samme gælder
med hensyn til prøveløsladelse fra fængsel
i medfør af reglen i § 39, stk. 2, 2. pkt.
Hertil kommer, at en af bestemmelserne om
forudsætninger for dom til arbejdshus handler
om personer, der må antages at være forfaldne
til drukkenskab, ligesom det i det
hele må siges at kendetegne praksis vedrørende
dom til arbejdshus, at det drejer sig
om personer, hos hvem spiritusmisbrug foreligger
i udpræget grad.
Straffelovrådet foreslår, at de særlige retsfølger
efter §§ 72 og 73 ophæves. Disse foranstaltninger
har i dag en meget ringe selvstændig
betydning. Den lægelige opfattelse
af spiritusmisbrugets baggrund og karakter
og af behandlingsmulighederne har ændret
sig meget siden straffelovens vedtagelse, og
dette har allerede gennem en længere årrække
sat sit præg på behandlingsformerne
indenfor kriminalforsorgen. Det er efter
straffelovrådets opfattelse nødvendigt, at
man fortsat overvejer, på hvilke måder der
kan træffes foranstaltninger til forebyggelse
af eller behandling for spiritusmisbrug. Fra
et strafferetligt synspunkt kan dette problem
ikke begrænses til at angå kriminalforsorgens
egne ressourcer. Der vil åbne sig større
muligheder, såfremt den almindelige lægelige
og sociale alkoholistforsorg kan udbygges og
kriminalforsorgens adgang til at udnytte denne
forsorg i forbindelse med dommens afsigelse
eller på fuldbyrdelsesstadiet forbedres.
Disse spørgsmål er omtalt nedenfor i kap. X.
Det vil heraf fremgå, at straffelovrådet ikke
har set det som sin opgave at udarbejde detaillerede
forslag om en fremtidig ordning.
Inden for kriminalforsorgen er de bedste
muligheder for iværksættelse af en alkoholistbehandling
for tiden knyttet til betinget
dom og prøveløsladelse. Dette giver anledning
til at fremhæve, at straffelovrådet ikke
har kunnet gå ind på de almindelige spørgsmål
om eventuel ændring af reglerne om betinget
dom og prøveløsladelse. Strfl. kap. 7
om betingede domme blev revideret i 1961,
og også reglerne om prøveløsladelse er blevet
ændrede. På nogle af de punkter, hvor
straffelovrådets forslag fører til en omlægning
af reaktionspraksis, kan der tænkes at
bestå et behov for at tage reglerne om betingede
domme og prøveløsladelse op til fornyet
overvejelse.