Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

er afgørende for valget mellem forvaring og
særfængsel, er juridisk-kriminalpolitisk og
stiller det spørgsmål, om lovovertræderen
kan anses for egnet til påvirkning gennem
straf. Medens den unormale tilstand skal
have foreligget allerede på gerningstiden,
har afgørelsen om tiltaltes strafegnethed relation
til forholdene på domstiden. Det er
også forholdene på domstiden, der er afgørende
for, om en af § 17, stk. 1, omfattet
person, der findes strafegnet, skal idømmes
almindelig straf eller særfængsel i medfør af
§ 17, stk. 2. Med hensyn til anvendelsen af §
17 i relation til andre persongrupper end de
karakterafvigende henvises til bemærkningerne
ovenfor kap. IV og nedenfor kap. VI.
Det er vanskeligt at give en almindelig karakteristik
af klientellet i forvaring og særfængsel.
Visse træk kan dog fremhæves dels
på grundlag af den retslægelige og retlige
praksis, litteraturen og statistiske opgørelser,
dels på grundlag af de undersøgelser vedrørende
klientellets beskaffenhed, som straffelovrådet
har foranlediget foretaget. Ved tilrettelæggelsen
af disse undersøgelser har
rådet lagt vægt på, at der blev benyttet et
materiale af domfældte og indsatte fra de senere
år.
Der er således foretaget en gennemgang af
et materiale bestående af 65 personer, der
blev indsat 1. gang i forvaring i årene
1967-1969. Oplysningerne er baseret i første
række på de pågældendes straffeakter.
Oplysningerne er dog suppleret ved gennemgang
af forvaringsanstalternes journaler og
stamrulleudskrifter samt erklæringer fra
rigsregistraturen.
Ligeledes er der foretaget en gennemgang
af et materiale bestående af personer,
der den 5. august 1970 hensad i særfængsel,
arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring.
Undersøgelsen omfatter 54 personer,
der hensad i særfængsel (af praktiske
grunde er kun halvdelen af de indsatte i særfængsel
medtaget), 45, der hensad i arbejdshus,
og 137, der hensad i forvaring. Udgangsmaterialet
har været den indsattes charteque.
Som kontrol er anvendt udskrift af
rigsregistraturen og anstalternes stamrulleudskrifter.
Begge de nævnte undersøgelser er optaget
som bilag til betænkningen, jfr. bilag nr. 4.
Undersøgelse af domfældte mænd indsat i
forvaring første gang 1967-1969 (domfæld-
64
teundersøgelsen) og bilag nr. 5. Undersøgelse
af mænd hensiddende i særfængsel, arbejdshus,
forvaring og sikkerhedsforvaring
den 5. august 1970 (klientelundersøgelsen).
Der må for en fuldstændig gennemgang af
rapporterne henvises til bilagene. Der vil
dog i det følgende blive trukket nogle karakteristiske
træk frem ved klientellet i forvaring
og særfængsel.
Domfældteundersøgelsen viser, at de
domfældte forvarede er betydeligt ældre end
de øvrigt indsatte i statsfængsler og særanstalter.
58 pct. af de domfældte forvarede
var ved indsættelsen i aldersklassen 25-35
år. Kun 8 pct. var under 25 år og kun 8 pct.
over 50 år. Til sammenligning kan oplyses,
at 44 pct. af samtlige indsatte i 1967 (incl.
samtlige forvarede og indsatte i ungdomsfængsel)
var under 25 år.
Klientelundersøgelsen viser, at alderssammensætningen
for samtlige hensiddende i
forvaring meget naturligt afviger fra de førstegangsindsatte
i domfældteundersøgelsen.
Efter undersøgelsen var 40 pct. af de forvarede
i aldersklassen 25-35 år. Mediantallet
ligger i aldersklassen 35-39 år mod 30-34
år i domfældteundersøgelsen.
Til sammenligning fremgår det af klientelundersøgelsen,
at de yngste indsatte findes i
særfængsel. Blandt berigerne var 60 pct. af
de indsatte i særfængsel under 30 år. Blandt
ikke-berigerne var procenten 50.
Domfældteundersøgelsen viser, at berigelseskriminalitet
er den dominerende årsag til
anbringelse i forvaring. Denne kriminalitetsform
er den dominerende hos næsten 70 pct
af de 65 domfældte, som undersøgelsen omfatter.
Hos 42 pct. dominerer indbrudstyveri,
hvortil kommer 5 pct. med andet tyveri,
således at henimod halvdelen er indsat
for tyveri.
Næststørste gruppe er indsat for voldskriminalitet
i alt ca. 15 pct., medens tredjestørste
gruppe er indsat for seksualkriminalitet, i
alt ca. 11 pct. Endelig er 5 pct. indsat for
brandstiftelse.
Ser man på klientelundersøgelsen, er berigelseskriminalitet
for alle grupper den overvejende
kriminalitet. 89 pct. af de indsatte i
særfængsel og 66 pct. i forvaring hører til
denne hovedgruppe. 46 pct. af samtlige indsatte
i forvaring mod kun 37 pct. i særfængsel
har indbrudstyveri som dominanskriminalitet,
medens andet tyveri findes blandt 15