Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

ør undgås for unge under 18 år, såvel for at
undgå tilvænning til fængselsmiljøet og kontakt
med ældre kriminelle som på grund af den begrænsede
mulighed for iværksættelse af positive
foranstaltninger over for de unge under sådanne
kortvarige afsoninger. En afskaffelse af ungdomsfængslet
vil iøvrigt medføre en ændret situation
for unge, der allerede har fået et eller flere tiltalefrafald,
idet fortsat børneforsorg ikke mere i
samme grad vil opleves som et tilbud. Visse af de
unge vil formentlig foretrække en kort frihedsstraf
fremfor fortsat tidsubestemt inddragelse under børne-
og ungdomsforsorg med eller uden anbringelse
i børne- og ungdomshjem. En konsekvens heraf vil
også kunne blive, at der påny - efter afsoningen
- må etableres børneforsorg, eventuelt efterværn
for dem.«
Det anføres endvidere, at der hidtil er
gennemført en meget nøje prøvelse af sagerne,
før man fra forsorgens side har besluttet
ikke at anbefale inddragelse eller förbliven
under forsorg med den konsekvens, at
den unge idømmes ungdomsfængsel. En ændring
af straffeloven, ved hvilken ungdomsfængsel
afskaffes, kan, hedder det, »ikke
forventes at føre til, at børneforsorgen vil
skønne at kunne påtage sin ansvaret for flere
af de unge, end man hidtil har gjort«. Forsorgen
er bygget på tilbudstanken, og selvom
et planlagt behandlingshjem måske i nogle
tilfælde vil kunne løse de her omtalte problemer,
vil anvendelsen af lukket afdeling
på samme måde som indenfor fængselsvæsenet
virke alt for belastende for børneforsorgen
som helhed.
Socialstyrelsen tager afstand fra tanken
om en dom til børne- og ungdomsforsorg,
idet denne ordning ville gribe ind i forsorgens
frie bestemmelse om hensigtsmæssigheden
af foranstaltninger og i princippet om
børneforsorg som et tilbud til den unge.
Socialstyrelsens skrivelse indeholder nogle
bemærkninger om modtagelse af unge varetægtsfanger
under forsorgen - et spørgsmål,
som er genstand for drøftelse med direktoratet
for fængselsvæsenet.
Det tilføjes, at børne- og ungdomsforsorgens
pædagogiske og økonomiske nævn har
udtalt, at forsorgen ikke kan påtage sig det
ovenfor omtalte ungdomsfængselsklientel.
9. Straffelovrådets overvejelser.
(a) Drøftelserne i straffelovrådet har ført
til det resultat, at et flertal stiller forslag om
at afskaffe ungdomsfængsel som en selvstændig,
relativt tidsubestemt frihedsstraf,
126
medens et mindretal går ind for at opretholde
de nuværende regler om ungdomsfængsel.
Der er i straffelovrådet enighed om at
fremhæve, at man ligesom fængselsinspektørerne
og mange andre, der har udtalt sig
herom, anser ungdomsfængsel for en af de
mest værdifulde nyskabelser ved straffeloven
af 1930. I overensstemmelse med forudsætningerne
bag lovreglerne blev der fra
1930'erne opbygget en behandlingsform i
åben anstalt, som gennem forskellige aktiviteter
med hensyn til arbejde og undervisning
gav mulighed for en opdragende og oplærende
påvirkning afpasset efter de domfældtes
alderstrin og øvrige forudsætninger, og
som navnlig i den første årrække ikke havde
noget sidestykke indenfor det øvrige fængselssystem.
Ungdomsfængslet på Søbysøgård
fik meget stor betydning som inspiration og
mønster for almindelig humanisering og behandlingspræget
indstilling indenfor fængselsvæsenets
andre institutioner. Samtidig
må det konstateres, at netop den gradvise
ændring af statsfængslerne har bevirket, at
dom til ungdomsfængsel ikke nu på samme
måde som i 1930'erne kan begrundes med et
ønske om at anbringe de unge under anstaltsforhold,
der adskiller sig fra statsfængslerne.
Den omstændighed, at der nu er
statsfængselsafdelinger for unge på Søbysøgård
og Møgelkær, må understrege, hvor
langt denne tilnærmelse mellem to formelt
forskellige strafformer er skredet frem, og
hvorledes det i højere grad end tidligere er
blevet nødvendigt at stille spørgsmål om
hensigtsmæssigheden af de til ungdomsfængsel
knyttede særtræk.
Der er også enighed om, at det stærkt
øgede islæt af unge, som må anbringes i lukket
afdeling i længere perioder, har skabt
nye alvorlige problemer for ungdomsfængselsinstitutionen.
Anbringelsen og behandlingsarbejdet
i lukket afdeling foregår under
meget utilfredsstillende forhold, bygningsmæssigt
og i andre henseender. Uanset om
ungdomsfængsel opretholdes i sin nuværende
form eller afskaffes som selvstændig
retsfølge, må det anses for meget vigtigt, at
der indrettes en ny institution for unge, som
må tilbringe en længere eller kortere del af
deres straffetid under lukkede forhold.
Som det er berørt ovenfor, vil et særligt
problem i tilfælde af overgang til tidsbe-