Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

374 Supplerende bemærkninger fra nævnets psykiatriske medlemmer. Man må formentlig gå ud fra, at de motiver, der i sin tid har ligget bag oprettelsen af ungdomsfængslet, dels har været ungdomskriminalitetens betydelige omfang, dels de unge lovovertræderes særlige psykiske forhold og endelig og i særdeleshed vigtigheden af om muligt at resocialisere de unge kriminelle, medens de endnu er ved starten af deres kriminelle løbebane for derved at hindre, at de mere varigt fikseres i et kriminelt livsmønster. Formålet med straf er, som det ofte er fremhævet, dels at give udtryk for samfundets misbilligelse, dels at »give den indsatte mulighed for at fungere mere hensigtsmæssigt i samfundet« (van der Grient), d. v. s. alt det vi samfatter under begrebet »behandling«. Endvidere kan i visse tilfælde retssikkerhedsmæssige hensyn spille en rolle. I vore dages fængselsbehandling er hovedvægten mere og mere lagt på straffens behandlingsmæssige indhold. Dette gælder i særlig grad ungdomsfængslet. Af en redegørelse fra fængselsdirektoratet af februar 1970 fremgår, at personalets omfang ved ungdomsfængslerne er væsentligt større end ved statsfængslerne, og dette gælder for alle personalegrupper, d. v. s. inspektion, undervisning, forsorgspersonale, værkstedspersonale og opsynspersonale. Af samme redegørelse fremgår, at undervisningsfrekvensen og variationen af arbejdstilbud er større i ungdomsfængslerne end i statsfængslerne, samt at uddannelsesudgange finder større anvendelse for indsatte i ungdomsfængslerne end i statsfængsler. Dette er forståeligt i betragtning af ungdomsfængslets indledningsvis omtalte særlige opgaver. Man kan vel ikke umiddelbart sammenligne et ungdomsfængsel med et hospital. Eftersom behandling er en meget væsentlig opgave for ungdomsfængslet, må en vis sammenligning dog i nogen grad være berettiget. Ser man bort fra rent banale tilfælde, vil man ved en patients indlæggelse på et hospital ikke kunne give et mere sikkert svar på spørgsmålet om opholdets varighed. Hvor lang tid, patienten skal forblive på hospitalet, må afhænge af det konkrete tilfældes karakter, arten af den nødvendige behandling, det videre forløb og meget andet. Drejer det sig om alvorligere sygdomstilfælde, må man også reelt sige, at behandlingens varighed er af mindre betydning, når blot patienten kan blive rask. For at nævne et eksempel indenfor samme aldersgruppe som ungdomsfængslets klientel, kan man vælge en ung mand, som får lungetuberkulose. (Der tænkes her på tuberkulosen, som den var for en generation siden inden indførelsen af den moderne kemoterapi). For en sådan ung mand ville det - ikke mindst senere i livet - være ganske underordnet, om han i 18-19-årsalderen skulle tilbringe 1 år eller 1V2 år på sanatorium, når blot han kunne blive rask. Foretrækker man et i vore dage mere aktuelt eksempel, kan man nævne unge, der indlægges med alvorlige trafikskader. Lige så vigtigt det er for en ung mand med en alvorlig sygdom at blive rask, lige så betydningsfuldt må det være for en ung kriminel person at blive resocialiseret og komme til at føre et normalt liv i stedet for mere varigt at blive socialt og kriminelt afsporet. Set i dette perspektiv må det ret beset være forholdsvis underordnet, om han skal opholde sig nogle måneder kortere eller længere i et ungdomsfængsel. I realiteten overstiger variationen ikke V2 år. Set på denne baggrund skyder den stærkt følelsesbetonede opposition mod ungdomsfængselsstraffens relative tidsubestemthed langt over målet; den er uden sans for proportioner. Når det fra flere sider er blevet hævdet, at tidsubestemtheden er en svær psykisk belastning for de unge, må man set fra et psykiatrisk synspunkt på grund af tidsubestemthedens reelle faktiske begrænsethed stille sig
tvivlende heroverfor; omend forholdet ikke er uden betydning, må man stærkt formode, at dets vægt er blevet overvurderet. Betragter man ungdomsfængselsklientellet som helhed, er der psykiatrisk to ting, som særligt springer i øjnene. For det første har størstedelen haft dårlige opvækstforhold (dårlige hjem, skiftende institutionsanbringelse etc) og for det andet og tildels betinget heraf er flertallet af de indsatte psykisk umodne. Sammenhængende med den psykiske umodenhed er de indsatte rastløse, ukoncentrerede, kortsynede og tilbøjelige til uoverlagt og impulsiv handlemåde. Psykoinfantilisme er en alvorlig hæmsko for et menneskes naturlige psykiske udvikling og tilpasning i livet. Puberteten og de første ungdomsår er selv for psykisk normale en vanskelig overgangs- og tilpasningstid. Er de unge psykisk yngre end svarende til deres faktiske alder, er det forståeligt, at de vil have endnu sværere ved at tilpasse sig og ved at lære at honorere det voksne livs krav. Skal man hjælpe disse kriminelle unge, skal de have tid til at falde til ro i ungdomsfængslet. Opgaven må være at søge at vænne dem til et regelmæssigt liv med arbejde og at søge at få dem til at acceptere, at de må anlægge nye normer og mål for deres fremtid. I ungdomsfængslets første år søgte man at undgå, at sinker og unge med mere fremtrædende karakterafvigelser blev dømt til ungdomsfængsel. På dette område har man imidlertid de sidste 10-15 år eller mere været mindre tilbageholdende. Det hænger tildels sammen med alternativet. Hvad sinkerne angår, vil man nødigt anbringe dem i statsfængsel og herved unddrage dem den særlige undervisning og oplæring, som de vil kunne nyde godt af i ungdomsfængslet. Med hensyn til de mere udtalt karakterafvigende har man ganske vist et alternativ i særfængslet; men da dette i praksis drives intimt sammen med forvaringsanstalterne, vil de unge her komme sammen med ældre og betydeligt mere belastede og erfarne kriminelle. Også et andet forhold gør sig gældende. Af en af direktoratet for fængselsvæsenet og anstaltslederne for ungdomsfængslerne i 1969 foretagen undersøgelse fremgår, at det på forhånd er særdeles vanskeligt at afgøre, hvilke unge kriminelle der er egnede, og hvilke der ikke er egnede til be- 375 handling i ungdomsfængsel. Ved en vurdering efter fængselsopholdet måtte man i adskillige tilfælde revidere den forud for indsættelsen foretagne bedømmelse. Må man således finde det rimeligt at acceptere, at der i ungdomsfængslerne foruden unge, der psykisk ikke adskiller sig væsentligt fra det gennemsnitlige, tillige anbringes sinker samt karakterologisk afvigende, må man samtidig gøre sig klart, at sinkerne, hvad også erfaringen viser, kræver længere tids behandling end de almindeligt begavede. De karakterologisk mere komplicerede tilfælde kræver, at ungdomsfængslerne råder over psykiatrisk og psykologisk bistand, og dette i noget større omfang end det i øjeblikket har været muligt at fremskaffe. løvrigt er der den mulighed over for de svært psykisk afvigende, at fængselsnævnet kan overflytte dem til særfængsel. Denne udvej har det dog hidtil kun været nødvendigt at benytte i ganske få tilfælde. Som det fremgår af ovenstående, udgøres ungdomsfængselsklientellet af en persongruppe, som ikke blot befinder sig i en i livet særlig vanskelig og for det senere livsløb betydningsfuld alder, men som tillige i psykisk henseende er broget sammensat. Behandlingen af denne persongruppe er en vanskelig og alvorlig opgave, som nødvendiggør, at den får en udpræget individuel karakter. Dette gælder også behandlingstidens længde, som det set fra et lægeligt synspunkt er umuligt på forhånd at fastsætte, hvis der skal være rimelig udsigt til at nå et positivt resultat. Selvfølgelig må proportionalitetshensyn sætte en vis grænse for tilbageholdelsens varighed, men en vis fleksibilitet angående løsladelsestidspunktet må anses for påkrævet af hensyn til den indsattes psykiske modning og stabilisering. Og så rent praktiske forhold af uddannelses- og anbringelsesmæssig karakter indicerer, at løsladelsen finder sted på det behandlingsmæssigt mest gunstige tidspunkt. Må man således lægeligt set lægge stor vægt på behandlingen under den indsattes ophold i ungdomsfængslet, er den efterfølgende tilsynsperiode også af stor betydning, dersom det skal lykkes at holde den prøveløsladte fri af ny kriminalitet. Et gunstigt forløb af denne form for kriminalforsorg i frihed forudsætter imidlertid, at der under fængselsopholdet opbygges et tillidsforhold
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324: 323
Page 325 and 326: DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327: 327
Page 340 and 341: Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343: ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345: ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347: 35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349: 348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351: stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353: Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355: len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357: stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359: 8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361: 360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363: som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365: væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367: levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369: mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371: og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373: disse omstændigheder er det forst
Page 376 and 377: mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379: 378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381: sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383: som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385: 384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387: sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388: gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?