Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Efter at anstalten var taget i anvendelse til
forvaring, gennemførtes i løbet af nogle år
retablering af etageadskillelserne, og hver
fløjetage blev opdelt i 2 afsnit, hvert med
plads til 14-15 mand, og ved fjernelse af et
par celler indrettedes i hvert afsnit en lille
opholdsstue. Efter at der er opstillet fjernsyn,
er de to afsnit atter slået sammen, så der
er en opholdsstue med TV og en uden.
Denne fordobling af gruppestørrelsen har
ikke medført ulemper.
De indsattes værelser er meget små (1,75
m X 3,60 m) og forsynet med et højtsiddende
tilgitret vindue. Der er ingen sanitære
installationer i værelserne, men til hvert afsnit
er knyttet relativt nyindrettede toilet- og
baderum. Desuden hører der til afsnittet et
lille tekøkken.
Beskæftigelsesforholdene.
Om beskæftigelsesmulighederne kan oplyses
følgende: Anstalten råder i hovedbygningens
nordfløj over værksteder med kuvertmageri,
trykkeri og bogbinderi. I sydfløjen findes et
skræderi, der hovedsagelig fremstiller uniformer
til etaterne. I selvstændige bygninger
findes et stort velindrettet central vaskeri,
der betjener de midtjyske og fynske anstalter.
Endvidere et snedkeri, der bl. a. fremstiller
møbler til postvæsenet, politi- og dommerkontorer;
snedkeriets lokaleforhold er
dårlige og forældede, men en ny snedkeribygning
er planlagt.
Uden for ringmuren er en del indsatte beskæftiget
ved gartneri, bl. a. produktion af
blomster m. v. i drivhuse.
En del indsatte er beskæftiget på økonomiværksteder
og ved økonomiarbejder, bl. a.
ved malerarbejde, murerarbejde, tømrer- og
snedkerarbejde, maskinværksted, vand, sanitet,
varme, elektriker, lager, køkken og rengøring.
Endelig kan det nævnes, at en del indsatte,
som det ikke er muligt at beskæftige
hverken med produktivt arbejde eller økonomiarbejde,
søges beskæftiget ved såkaldt terapiarbejde.
Dette har indtil for nylig ikke
været meget bevendt, da det hovedsagelig
bestod i samling af klemmer, men i den seneste
tid er det lykkedes at etablere en ergoterapiafdeling,
der kan tilbyde en række terapeutiske
beskæftigelsesmuligheder, bl. a.
keramik- og mosaikarbejde, ryatæpper, træskæreri
m. v.
293
Vedrørende undervisning og fritid henvises
til vedlagte redegørelse fra undervisningslederen.
Individuel psykiatrisk og psykologisk behandling.
Hovedparten af klientellet i Horsens-anstalten
udgøres af personer, der ved domfældelsen
er henført under straffelovens § 17,
d. v. s. de anses for at være psykisk afvigende,
overvejende med karakterologiske afvigelser,
svarende til hvad man tidligere betegnede
som psykopati. Ordet psykopati har
i mange år været bandlyst i Horsens af flere
forskellige grunde. For det første har ordet
en ubehagelig diskriminerende klang, som
både subjektivt og objektivt kan øge de vanskeligheder,
klientellet i forvejen har at slås
med. Det gavner ikke selvrespekten at få
hæftet en odiøs betegnelse på sig, og det letter
heller ikke mulighederne for at finde arbejde.
For det andet (og vigtigere) er »psykopati«
som lægevidenskabeligt begreb ganske
uklart og i nogen grad behæftet med traditionelle
misforståelser, navnlig forestillingen
om, at det drejer sig om noget nedarvet
(»konstitutionelt«). Efter min opfattelse er
det ikke muligt at skelne mellem psykopatiske
og neurotiske karakterafvigelser, i hvert
fald er grænsen fuldstændig flydende, og i
princippet drejer det sig om helt ensartede
mekanismer, opstået under barndomsudviklingen.
Jo tidligere forstyrrelsen er indtrådt,
desto dybere vil den i reglen være forankret.
De holdnings- og adfærdsforstyrrelser og de
reaktionsmåder, der kendetegner den karakterafvigende,
er i vidt omfang at opfatte som
tidligt etablerede forsvarsmekanismer over
for angst, usikkerhed, manglende selvtillid
og manglende tillid til omgivelserne, der
med større eller mindre ret opleves som
fjendtlige og afstandstagende. Dertil kommer
meget ofte stemningsmæssig uligevægt,
jævnligt med en (måske mere eller mindre
kamoufleret) kronisk depressiv tilstand. En
stor del af de »psykopatiske« træk, der kendetegner
klientellet, er nærmest at opfatte
som kunstprodukter, fremkaldt af omgivelsernes
holdning.
Den lægelige behandling sigter naturligvis
på så vidt muligt at helbrede de skildrede
neurotiske mekanismer, men som allerede
nævnt vil de ofte være meget fast forank-