Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

195
Domfældte mænd indsat i forvaring første gang 1967-1969.
1. Undersøgelsens formål.
Formålet med denne undersøgelse er at give
en beskrivelse af de mænd, der idømmes forvaring.
Der ses dog bort fra personer, som
tidligere har været idømt forvaring, og dermed
fra betydningen af tidligere dom til og
ophold i forvaring.
Undersøgelsen er rent beskrivende, således
at klientellet søges karakteriseret ved at
belyse følgende faktorer:
1) alder ved dom til forvaring,
2) dominanskriminalitet ved forvaringsdommen,
3) tidligere dominanskriminalitet,
4) homologt eller heterologt recidiv,
5) tidligere frihedsberøvende sanktioner,
6) redicivhastighed,
7) alder ved første anbringelse på institution,
8) alder ved første dom til frihedsberøvelse,
9) indsættelseskriminalitetens omfang,
10) antal mentalerklæringer,
11) mentalerklæringens stilling til
a - egnethed til påvirkning gennem
straf,
b — fare for retssikkerheden,
c - risiko for ligeartet kriminalitet,
d - misbrug af alkohol, medicin og
narkotika,
12) alternative sanktionsvalg.
2. Population.
Undersøgelsen omfatter samtlige mænd, der
i kalenderårene 1967, 1968 og 1969 er indsat
i forvaringsanstalt efter at have modtaget
deres første dom til anbringelse i en forvaringsanstalt,
ialt 65.
Undersøgelsen medtager ikke en person,
der efter udskrivning fra statshospital
dræbte sin tidligere kæreste med skud fra et
haglgevær. Den pågældende blev ved underretten
idømt livsvarigt fængsel for manddrab.
Vestre landsret stadfæstede dommen,
men højesterets anke- og kæremålsudvalg afsagde
fire år senere kendelse om, at afsoningen
af straffen skulle afbrydes, således at
domfældte ville være at anbringe i en særlig
forvaringsanstalt. Den pågældende er således
ikke formelt idømt forvaring.
Antallet af førstegangsindsættelser faldt
fra 25 i 1967 til 20 i 1968, et tal der holdt
sig uændret i 1969. I 1970 faldt tallet til 16,
se tabel 1, der viser fordelingen på de to forvaringsanstalter
i undersøgelsesperioden.
Tabel 1. Mænd indsat første gang i forvaring i 1967-1969 fordelt efter anstalt og indsættelsesår.
Efter de gældende fordelingsregler anbringes
personer, der har bopæl øst for Storebælt,
i forvaringsanstalten i Herstedvester,
resten i Horsens. Denne regel fraviges dog
således, at personer, der tidligere har været
anbragt i en af forvaringsanstalterne - f. eks.
efter dom til særfængsel - anbringes i samme
anstalt uanset det geografiske fordelings-