Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

kriminalforsorgen. Rådet har i den forbindelse
navnlig interesseret sig for en bestemmelse
i den norske fengselslovs § 12, stk. 1,
der efter ændringer ved lov nr. 15 af 14.
april 1972 lyder således:
»Hvis det finnes hensiktsmessig på grunn av
vedkommendes helbred, sinnstilstand, arbeidsevne,
tilpasningsevne eller av andre særlige grunner, kan
en person som utholder fengselsstraff, overføres til
sikringsanstalt, pleieanstalt, kursted eller annen behandlingsinstitusjon
for den gjenstående del av
straffetiden«.
Bestemmelsen giver fengselsstyret (men
ikke domstolene) adgang til at træffe bestemmelse
om, at en domfældt skal overføres til
en institution under den sociale forsorg eller
hospitalsvæsenet, således at straffen udstås i
denne institution. En sag om overførelse i
medfør af § 12 begynder som regel med, at
den indsatte fremsætter anmodning om at
blive overført til behandlingsinstitution. I
praksis sker der aldrig overførelse mod den
domfældtes vilje. Der forekommer et stort
antal ansøgninger, og det er en vanskelig opgave
at finde frem til de tilfælde, hvor domfældte
er behandlingsmotiveret og ikke blot
ønsker at udstå straffen under lettere former.
Der lægges også stor vægt på straffetidens
længde. Den bør helst være så lang, at
den pågældende vil være i en behandlingsinstitution
i mindst 3 måneder. På den anden
side bør straffetiden ikke være alt for lang;
dette hænger sammen med, at der ved afgørelsen
må lægges vægt på, om der foreligger
fare for undvigelse eller for andet misbrug i
forbindelse med en overførelse. Endelig er
det en forudsætning, at den pågældende behandlingsinstitution
kan og vil modtage den
indsatte.
Det forusættes normalt, at løsladelse (prøveløsladelse)
sker fra den modtagende institution.
Det sker imidlertid ikke så sjældent,
at der som følge af domfældtes forhold finder
en tilbageførelse til fængsel sted før tidspunktet
for løsladelse. Det vil som regel
være behandlingsinstitutionen, der kontakter
fængslet og anmoder om, at tilbageførelse
må ske.
Udtrykket »pleieanstalt« i § 12 tager sigte
på institutioner for epileptikere og åndssvage.
Med »kursted« menes navnlig institutioner
for alkoholister og narkomaner. De
fleste overførsler sker til »kursted«, navnlig
til behandlingsinstitutioner for alkoholister.
136
Udtrykket »annen behandlingsinstitusjon«
er tilføjet ved lovændringen af 1972 og har
efter motiverne navnlig sammenhæng med,
at der i de senere år er oprettet forskellige
specialinstitutioner, som bør kunne anvendes
til anbringelse af fængselsdømte. Herunder
falder bl.a. psykiatriske institutioner og
andre hospitaler. Fengselsloven indeholder
ganske vist en særlig hjemmel til indlæggelse
på hospital, men denne bestemmelse forudsætter,
at domfældte skal føres tilbage til
fængsel, efter at der er opnået helbredelse
eller bedring med hensyn til somatisk eller
psykisk lidelse. I praksis har man kunnet
konstatere et behov for at lade domfældte
med langvarige eller kroniske lidelser - af somatisk
eller psykisk art eller af mere socialmedicinsk
præg - udstå straf i hospital eller
lignende behandlingsinstitution.
Det kan tilføjes, at den i den norske bestemmelse
nævnte »sikringsanstalt« adskiller
sig fra de andre anbringelsesmuligheder
ved at være en del af kriminalforsorgens anstaltssystem.
Det er straffelovrådets opfattelse, at der i
dansk ret bør indføres en regel svarende til
den norske. Der forekommer tilfælde, hvor
der på grund af domfældtes alder, legemlige
svaghed, sindstilstand eller andre særlige
forhold er åbenbare ulemper ved at lade den
pågældende have ophold i et fængsel, og
hvor man - i hans egen interesse og uden
derved at komme i konflikt med strafanvendelsens
formål - bør kunne træffe en ordning
med hensyn til en af straffetiden begrænset
anbringelse i et andet institutionsmilieu end
det fængselsmæssige. Baggrunden herfor kan
være, at man først efter dommens afsigelse
er blevet opmærksom på de forhold, som
taler imod sædvanlig straf fuldbyrdelse, men
det kan også tænkes, at der allerede på domstiden
foreligger visse oplysninger herom,
uden at det dog findes muligt eller hensigtsmæssigt
at lade en dom til særlig anbringelse
træde i stedet for frihedsstraf.
Straffelovrådet stiller forslag om, at der i
strfl. § 49, stk. 2, indføjes en bestemmelse af
følgende ordlyd:
Stk. 2. Findes det hensigtsmæssigt på grund af
domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige
omstændigheder, kan justitsministeren bestemme,
at den pågældende midlertidigt eller for resten
af straffetiden skal overføres til hospital eller til
egnet hjem eller institution til særlig pleje eller
forsorg.«