Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

terier. Dette synspunkt gælder ikke blot med hensyn til spørgsmål om frihedsstraf, men også i relation til bøde og betinget dom. Man er ganske vist opmærksom på, at der ud fra et lovgiversynspunkt kan være tale om at lægge vægt på dommens generalpræventive virkning, på den omstændighed at en bøde eller en betinget dom i adskillige tilfælde kan opleves som en skånsommere foranstaltning end dom til behandling, etc., men til sådanne hensyn har rådet ikke ønsket at tage stilling. Det anføres, at psyken må opfattes som en funktionsmæssig helhed, og at ethvert handlingsudslag hos en psykotisk patient må opfattes som »potentielt farvet af, modificeret af, hvis ikke rent ud betinget (motiveret) af den psykotiske tilstand«. Muligheden af en af sygdommen uafhængig forbryderisk handling må efter dette synspunkt afvises i princippet, og hermed afvises i princippet også begreberne »partiel psykose« og »partiel tilregnelighed«. Specielt om personer, der fortsat er sindssyge på domstiden, bemærkes, at frihedsstraf - herunder kort frihedsstraf - af lægelige grunde ikke bør komme på tale. Med hensyn til bøde og betinget dom kan man vel ikke i almindelighed regne med samme skadevirkning, som når det drejer sig om frihedsstraf, men rådet anfører, at disse sanktioner, »som af patienten vil kunne opleves som repressive foranstaltninger, i visse depressive og paranoide tilstande vil kunne fixere og evt. aggravere den sindssygelige tilstand, idet de af patienten gøres til genstand for urealistisk bearbejdelse og fortolkning ud fra hans psykotiske forudsætninger«. De samme forhold vil også gøre sanktionernes specialpræventive virkning tvivlsom. For så vidt angår personer, der er helbredt på domstiden, anfører retslægerådet, at der til spørgsmålet om anvendelse af bøde, betinget dom m.v. er knyttet et etisk-retligt problemkompleks, som man ikke ønsker at tage stilling til. Generelt peger retslægerådet på det forhold, at mange psykotiske tilstande har en meget betydelig tilbøjelighed til at vende tilbage: »Dette gælder såvel de såkaldte endogene psykoser (specielt den manio-depressive psykose og visse former for schizophreni) som de såkaldte reaktive psykoser (specielt de reaktive paranoide syndromer), som også visse former for organiske psykoser (eksempelvis epileptiske psykoser). I den udstrækning, den pågældende lovovertrædelse har været patologisk determineret, må, ved sådanne 24 recidiverende psykotiske tilstande, anvendelse af straf (også efter indtrådt remission) selvsagt fraskrives specialpræventiv virkning«. I tilknytning til det anførte begrunder retslægerådet nærmere, hvorfor man må tage afstand fra de forskellige kriterier, udover de lægelige, som kan anvendes ved formuleringen af en bestemmelse om straffrihed. Det hedder således om anvendelsen af et kausalitetskriterium med henblik på tilfælde, hvor en årsagsmæssig sammenhæng mellem sygdom og lovovertrædelse ikke er umiddelbart indlysende: »I fald retspsykiateren ud fra en helhedsbedømmelse af et sådant tilfælde ikke desto mindre er nået til en subjektiv overbevisning om, at den pågældende har handlet under indflydelse af sygdommen, vil kravet om en påvisning af et kausalt sammenhæng let friste ham til vidtløftige formuleringer og hypotetiske gisninger og fortolkninger, for hvilke han rent faktisk ikke kan stå inde. Omvendt udelukker den omstændighed, at psykiateren ikke på overbevisende måde har formået at sandsynliggøre en årsagsmæssig sammenhæng, selvsagt ikke, at en sådan vitterlig har foreligget«. Tilsvarende synspunkter udvikles med henblik på de såkaldte psykologiske kriterier på straffrihed. Det er rådets opfattelse, at man, såfremt der skal være mulighed for at pålægge strafansvar trods sindssygdom på gerningstiden, må foretrække et rent formelt, indholdsløst kriterium som det, der nu gælder efter strfl. § 16. Retslægerådet har således sluttet sig til det forslag i U III, som gik ud på, at sindssygdom obligatorisk skulle udelukke dom til straf. I det følgende skal straffelovrådet først tage stilling til dette spørgsmål for så vidt angår anvendelse af frihedsstraf. En regel om obligatorisk udelukkelse af frihedsstraf vil ikke betyde nogen væsentlig ændring i forhold til den nuværende tilstand, efter hvilken domstolene kun i sjældne tilfælde dømmer en person til frihedsstraf, såfremt han var sindssyg på gerningstiden. De få domme til frihedsstraf, som er forekommet i nyere praksis, har formentlig hverken fra generalpræventive eller specialpræventive synspunkter større positiv værdi. For retsmyndighederne vil det være en hensigtsmæssig forenkling, hvis sager om lovovertrædelser begået i en tilstand af sindssygdom kan afgøres på grundlag af tilfældets psykiatriske placering uden at give anledning til overvejelser vedrørende supplerende betingelser for straffriheden. Det kri-
terium, som nu er angivet med ordet »utilregnelig« i straffelovens § 16, er meget ubestemt, og uheldige virkninger af det kan formentlig kun undgås derved, at domstolene - som det nu er tilfældet - i almindelighed ser bort fra den heri liggende reservation og lader sindssygdom medføre straffrihed. En regel af noget større bestemthed (i hvert fald formelt) ville opnås, hvis man udtrykkelig akcepterede det årsagskriterium, som er omtalt ovenfor, og som nogle gange har fundet udtryk i domspræmisser. Det må antages, at dette kriterium svarer til tankegangen bag de fleste af de forslag, som i forskellige udformninger går ud på at føje en yderligere betingelse til kravet om sindssygdom. Efter straffelovrådets opfattelse må man imidlertid fraråde at vælge et straffrihedskriterium af dette indhold. Selvom man forudsætter, at der forekommer tilfælde, hvor en lovovertrædelse har sit grundlag i en handleevne og motivation, der er upåvirket af gerningsmandens psykotiske tilstand, vil det ikke i praksis være muligt at gennemføre en årsagsbedømmelse på en tilfredsstillende måde. Der kan i den forbindelse henvises til retslægerådets bemærkninger om de vanskeligheder, som anvendelsen af et sådant kriterium fører ind i. Vanskelighederne vil selvsagt ikke være mindre for juridiske dommere og lægdommere. Også iøvrigt må man efter straffelovrådets opfattelse konkludere, at der ikke kan opstilles et praktikabelt kriterium på de tilfælde, hvor straf skulle kunne anvendes uanset sindssygdom på gerningstiden. Det er en fordel ved det rent psykiatriske kriterium, at straffriheden udstrækkes til alle de tilstande, der lægeligt betegnes som sindssygdom, og med hensyn til hvilke der derfor gælder en stærk formodning for, at lovovertræderens adfærd kan være abnormt betinget. I hvert fald når der er tale om retligt ansvar i form af frihedsstraf, bør man af etiske og behandlingsmæssige grunde lægge afgørende vægt på oplysningen om, at en person har været sindssyg på tidspunktet for handlingens foretagelse. Fra det norske straffelovråds side er det oplyst, at erfaringerne fra praksis ikke giver anledning til at foreslå en adgang til at idømme frihedsstraf. Efter en regel om obligatorisk udelukkelse af frihedsstraf vil det lægelige begreb »sindssygdom« være bestemmende for reglens af- 25 grænsning, ligesom tilstandens henførelse under dette begreb i det enkelte tilfælde vil bestemme straffesagens udfald. Retten kan ikke tilsidesætte en lægelig konklusion om sindssygdom med henvisning til, at der ikke findes at have foreligget sindssygdom »i strafferetlig forstand«. En udvidelse af det lægelige sindssygdomsbegreb vil altså eo ipso medføre en udvidelse af straffrihedens område. Straffelovrådet har stillet retslægerådet det spørgsmål, om der i de senere årtier er sket sådanne ændringer i dansk retslægelig terminologi, at man fra juridisk side bør være opmærksom på mulige tendenser til at inddrage flere tilstande under begrebet sindssygdom. Retslægerådet har svaret, at dette ikke er tilfældet. Man fremhæver, at der hersker udbredt faglig enighed om, hvad en sindssygdom (psykose) er, og at dette begreb i det væsentlige må siges at ligge fast. Når det indenfor visse psykiatriske skoler er fundet af værdi at arbejde med begrebet »grænsepsykotiske tilstande«, drejer det sig om en ny betegnelse for nogle velkendte tilstande, af hvilke nogle kan henføres under § 16, andre under § 17, og det nævnte begreb repræsenterer efter retslægerådets opfattelse ikke nogen reel udvidelse af psykosebegrebet. På grundlag af denne udtalelse fra retslægerådet og almindelige erfaringer fra den strafferetlige praksis mener straffelovrådet, at man kan gå ud fra, at der i det store og hele er en sådan fasthed i den her i landet gældende afgrænsning af sindssygdomsbegrebet, at man kan overskue konsekvenserne af at bygge en regel om straffrihed på et psykiatrisk kriterium. Der er dog to områder, som kan give anledning til at overveje mulige betænkeligheder ved en sådan regel. Det drejer sig dels om den patologiske alkoholrus, dels om psykiske abnormtilstande fremkaldt ved indtagelse af euforiserende stoffer. Disse tilstande er særskilt omtalt i retslægerådets udtalelse om psykosebegrebets afgrænsning; der henvises herom til fremstillingen nedenfor i kap. III. Med forbehold af de særlige synspunkter, som muligt kan gøres gældende med hensyn til selvforskyldte toksiske tilstande, er det straffelovrådets konklusion, at man i dansk ret bør gå over til det rent psykiatriske kriterium, for så vidt angår spørgsmålet om dom til frihedsstraf for handlinger begået i en
Page 1 and 2: Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4: Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5: pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9: 3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11: professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13: Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15: estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17: (g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19: Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21: svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23: medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 26 and 27: psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29: tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31: es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33: en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35: et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37: U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39: ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41: til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43: ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45: vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47: åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49: Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51: (a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53: med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55: målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57: afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59: 1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61: den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63: en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65: er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67: materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69: nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71: ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73: I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?