Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

tuationer. Drejer det sig - som det ofte vil
være tilfældet - om en bagatelforseelse, vil
muligheden for en bøde kunne udelukke
spørgsmål om dom til behandlingsforanstaltninger,
som efter forseelsens art kan være
uforholdsmæssigt indgribende, og det kan
være en fordel, at den retlige reaktion ikke
har markeret, at den pågældende er placeret
som hørende til en kategori, der afviger fra
det normale.
Retslægerådets udtalelser om anvendelse
af bøde er refereret ovenfor. Det fremgår
heraf, at rådets synspunkter med hensyn til
obligatorisk straffrihed for sindssyge også
gælder i relation til bødestraf; dog fremhæver
rådet, at en risiko for skadevirkninger
ikke kan anføres på samme måde som med
hensyn til frihedsstraf, og at visse ikke-lægelige
hensyn, som man ikke har ønsket at tage
stilling til, kan tale for at foretrække bøde
fremfor dom til lægebehandling.
Straffelovrådets forslag går ud på, at
sindssygdom ikke obligatorisk bør medføre
straffrihed i relation til bødeansvar (se lovudkastet
§ 18). Man fremhæver dog samtidig,
at personer, der var sindssyge på gerningstiden,
ikke generelt bør behandles på
samme måde som andre lovovertrædere i
sager om bøde. Det bør i hvert fald være en
forudsætning for anvendelse af bøde, at det
efter de foreliggende oplysninger må antages,
at der ikke er betænkeligheder forbundet
med at pålægge bøde.
(f) Det kan diskuteres, om der er tilstrækkelig
grund til at åbne mulighed for anvendelse
af betinget dom overfor en person, som på
gerningstiden var i en af de i § 16 omhandlede
tilstande. Efter den nuværende formulering
af § 16 er betinget dom mulig, såfremt
tiltalte erklæres »tilregnelig«, men anvendelsen
af betinget dom har været næsten uden
praktisk betydning, se dog ovenfor om U
1952.1004 (H).
Medens det rent psykiatriske kriterium i
den norske straffelovs § 44 udelukker anvendelsen
af betinget dom, gælder efter den
svenske brottsbalk 33:2, stk. 2, at »skyddstillsyn
må ådömas, därest sådan påföljd
med hänsyn till omständigheterna finnes
lämpligare än särskild vård«. Skyddstillsyn
er den retsfølge, som nærmest svarer til betinget
dom med tillægsvilkår i dansk og
norsk ret. Ved anvendelsen af skyddstillsyn i
28
medfør af den nævnte bestemmelse i brottsbalken
33:2 gælder den begrænsning, at der
ikke til retsfølgen kan knyttes bestemmelse
om anstaltsbehandling i mindst 1 og højst 2
måneder i henhold til 28:3. Endvidere er det
udelukket at anvende frihedsstraf som retsfølge
i anledning af overtrædelse af de til
»skyddstillsyn« knyttede vilkår.
Såfremt der i dansk ret skulle være adgang
til at anvende betinget dom indenfor
området af § 16, måtte det af straffelovrådet
stillede forslag om obligatorisk udelukkelse
af frihedsstraf konsekvent føre til, at den betingede
dom ikke senere kan danne grundlag
for en frihedsstraf for den ved § 16-dommen
pådømte kriminalitet. Der kunne kun
blive tale om frihedsstraf for senere pådømte
forhold, som ikke er begået i en tilstand af
sindssygdom. Under disse omstændigheder
vil det praktiske behov for betinget dom
bero på, om en sådan retsfølge frembyder
fordele sammenlignet med anvendelsen af
tilsyn, ambulant behandling m.v. med hjemmel
i § 70. Det samme spørgsmål drøftes nedenfor
i kap. VI i forbindelse med omtalen
af tilstande, der henhører under § 17.
Det er straffelovrådets konklusion, at der
ikke bør være mulighed for at afsige betinget
dom i sager mod personer, der var i en
tilstand af sindssygdom på gerningstiden.
Om anvendelsen af særlige foranstaltninger
- herunder retsfølger der svarer til særvilkår
i betingede domme - henvises til lovudkastets
§ 65 og bemærkningerne hertil.
3. Tilstande ligestillet med sindssygdom.
(a) Straffelovens § 16 omfatter foruden
sindssygdom også »tilstande, der må ligestilles
dermed«. Formuleringen stammer fra et
forslag stillet i 1912 af et arbejdsudvalg
under Dansk Kriminalistforening i anledning
af, at U I § 33 anvendte ordene »anden
mangelfuld sjælstilstand« (end sindssygdom
og åndssvaghed); se herved Forhandlingerne
paa Dansk Kriminalistforenings 9.
Aarsmøde 1912 (1913) s. 145. Henvisningen
til de med sindssygdom ligestillede tilstande
blev derefter bevaret i U II § 15 og i
U III § 16 (de to mindretalsforslag). Vedrørende
de i det følgende omtalte spørgsmål
henvises til Hurwitz, Alm. del, 4. udg., s.
297 ff., Waaben i Lov og Ret 1967, s. 422