Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

1. Undersøgelsens formål.
Formålet med denne undersøgelse er at redegøre
for de faktiske hensiddelsestider for
mænd, der blev prøveudskrevet fra forvaring
i 1959 og 1969.
Oprindelig var undersøgelsen blot tænkt
som en sammenligning mellem de to prøveudskrivningsårgange
uden en nærmere
analyse af kriminalitet m. m. Imidlertid
måtte man formode, at klientellet havde ændret
sig i løbet af disse 10 år, samt at opholdstidens
længde har en forbindelse med
såvel den kriminelle fortid som kriminalitetens
art.
Der er derfor indsamlet en lang række oplysninger,
der i hovedsagen svarer til de oplysninger,
der blev indsamlet i undersøgelsen
vedrørende mænd hensiddende i særfængsel,
arbejdshus og forvaring den 5. august 1970
(klientelundersøgelsen).
Nærværende undersøgelse medtager ikke
alle de indsamlede oplysninger men koncentrerer
sig om variable, der må formodes at
have særlig betydning for opholdstiden.
Undersøgelsen beskriver følgende forhold:
1) dominanskriminalitet i aktuelle sag.
2) faktisk opholdstid, fordelt efter dominanskriminalitet.
3) gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet
i aktuelle sag.
4) gennemsnitlig opholdstid og tidligere
antal sanktioner.
5) gennemsnitlig opholdstid efter henholdsvis
dom og kendelse i den aktuelle sag.
259
6) gennemsnitlig opholdstid for førstegangsindsatte.
7) faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri.
8) anke og dissens i den aktuelle sag.
9) udskrivningssagens forløb.
2. Population.
Undersøgelsen omfatter samtlige mænd, der
blev prøveudskrevet fra forvaring i 1959 og
1969 efter at være blevet indsat i forvaring
efter dom eller rettens kendelse. Undersøgelsen
medtager ikke personer, der er »prøveudskrevet«
efter direkte tilbageførsel eller
frivilligt ophold.
I en del af undersøgelsen er udeladt 5 personer,
prøveudskrevet i 1959, som var indsat
efter rettens kendelse alene på grund af
overtrædelse af andre vilkår end vilkåret om
straffrit liv (i det følgende kaldet særvilkår),
samt 2 personer, prøveudskrevet i 1969, der
havde ekstremt lange hensiddelsestider, henholdsvis
21 år og 18 år. I det ene tilfælde
var den pgld. dømt for forsøg på voldtægt
m. m. over for en pige på 11 år. (I det følgende
kaldet K. 1). I det andet tilfælde var
den pågældende dømt for manddrab ved at
have dræbt sin hustru og tre børn. Han var
desuden dømt for forsøg på brandstiftelse.
(I det følgende kaldet K. 2).
Antallet af prøveudskrevne faldt med 11
pct. fra 1959 til 1969 (det gennemsnitlige
daglige belæg faldt til det halve). De 2 forvaringsanstalter
tegner sig for hver ca. en
halvdel af de prøveudskrevne.