Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

digt at registrere tiden mellem løsladelse og
dom m. v. i 1. instans (se endvidere afsnit 9
i domfældteundersøgelsen).
Med de forbehold in mente, som nævnes i
domfældteundersøgelsen, er der her kun
medtaget en enkelt tabel, der viser den gennemsnitlige
recidivhastighed for alle recidivister
i særfængsel, arbejdshus og forvaring.
For særfængsel ligger medianen i gruppen
9-11,9 måneder, for arbejdshus i gruppen
12-23,9 og for forvaring i samme gruppe. 35
pct. af de indsatte i særfængsel har en recidivhastighed
på 12 måneder og derover,
mod 47 pct. blandt de indsatte i arbejdshus
og 43 pct. blandt de forvarede (42 pct. i
domfældteundersøgelsen). De relativt gunstige
hastigheder for indsatte i særfængsel og
forvaring kan som omtalt i domfældteundersøgelsen
til en vis grad skyldes faktorer, der
242
»trækker retssagen i langdrag« som mentalobservation,
anke og fuld tilståelse contra
benægtelse. Om disse faktorer har været til
stede i samme mål i behandlingen af sager,
der førte til arbejdshus (typisk 2. gang eller
mere, idet 71 pct. af de hensiddende tidligere
har været anbragt i arbejdshus), har
ikke været underkastet en systematisk behandling,
men det kan nævnes, at anke forekommer
i 53 pct. af de aktuelle domme til
arbejdshus.
53 pct. af de forvarede, som indgår i domfældteundersøgelsen,
har en recidivhastighed
på indtil 9 måneder mod 38 pct. i denne
undersøgelse. Alt andet lige kan man konstatere,
at en større del af de seneste års 1.
gangsindsatte i forvaring har en ugunstigere
recidivhastighed end samtlige hensiddende i
denne gruppe.