Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
estemmelse om iværksættelse af retsfølger<br />
efter § 70 i ste<strong>de</strong>t for straf. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />
forslag bortfal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne adgang til at<br />
ændre en straf til tidsubestemte retsfølger.<br />
Rå<strong>de</strong>t foreslår samtidig at åbne adgang for<br />
fængselsvæsenet til at bestemme, at en person,<br />
<strong>de</strong>r er idømt frihedsstraf, midlertidigt eller<br />
for resten af straffeti<strong>de</strong>n kan overføres<br />
til hospital eller til egnet hjem eller institution<br />
til pleje eller forsorg, hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s<br />
hensigtsmæssigt på grund af hans al<strong>de</strong>r, helbredstilstand<br />
m. m.<br />
(d) Overfor tilbagejaldsjorbry<strong>de</strong>re kan<br />
anven<strong>de</strong>s arbejdshus (§§ 62 ff.) eller sikkerhedsforvaring<br />
(§§ 65 ff.). Disse retsfølger<br />
ken<strong>de</strong>tegnes først og fremmest ved <strong>de</strong>t<br />
tidsubestemte element i fuldbyr<strong>de</strong>lsen. Sikkerhedsforvaring<br />
har en mindste varighed af<br />
4 år og bliver un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r<br />
tidsubestemt u<strong>de</strong>n nogen begrænsning, nemlig<br />
hvis fængselsnævnet fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t betænkeligt<br />
at bestemme løsla<strong>de</strong>lse efter 20 års forløb<br />
med <strong>de</strong>n følge, at afgørelsen <strong>de</strong>refter træffes<br />
af domstolene. For ophold i arbejdshus er<br />
<strong>de</strong>r sat en længstetid af 4 år, dog 5 år hvis<br />
<strong>de</strong>r blot én gang er truffet bestemmelse om<br />
genindsættelse på grund af overtræ<strong>de</strong>lse af<br />
vilkår for prøveløsla<strong>de</strong>lse. Bå<strong>de</strong> med hensyn<br />
til sikkerhedsforvaring og arbejdshus gæl<strong>de</strong>r<br />
<strong>de</strong>r regler om obligatorisk prøvelse af<br />
spørgsmålet om løsla<strong>de</strong>lse ved visse terminer.<br />
Om <strong>de</strong>n nærmere regulering af fængselsnævnets<br />
kompetence med hensyn til arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring henvises til<br />
§§ 63 og 66.<br />
Omend arbejdshus ikke formelt i alle tilfæl<strong>de</strong><br />
er betinget af forudgåen<strong>de</strong> domfæl<strong>de</strong>lse<br />
for strafbare handlinger, kan <strong>de</strong>t dog<br />
siges, at begge <strong>de</strong> nævnte foranstaltninger er<br />
beregnet for personer med stærk tilbøjelighed<br />
til at fal<strong>de</strong> tilbage til ny kriminalitet. De<br />
fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> regler om psykisk unormalitet,<br />
som fører til anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger,<br />
men forudsættes på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />
si<strong>de</strong> at være afvigen<strong>de</strong> i en sådan grad, at<br />
<strong>de</strong>t ikke nytter eller ikke er tilstrækkeligt at<br />
un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n straf, som <strong>de</strong> efter <strong>de</strong>n<br />
pådømte kriminalitets art og omfang har forskyldt.<br />
Problemerne vedrøren<strong>de</strong> disse to sanktioner,<br />
<strong>de</strong>r er blevet betegnet som »strafsurrogater«,<br />
omtales ne<strong>de</strong>nfor i kap. IX. Det<br />
fremhæves her bl. a., at arbejdshus og sik-<br />
14<br />
kerhedsforvaring gennem årene er blevet anvendt<br />
i stærkt aftagen<strong>de</strong> omfang, og at <strong>de</strong>tte<br />
har sammenhæng <strong>de</strong>ls med udviklingen af<br />
nye fængselsformer, <strong>de</strong>r ikke fandtes ved<br />
straffelovens vedtagelse, <strong>de</strong>ls med <strong>de</strong>n<br />
kendsgerning, at en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige<br />
klientel efterhån<strong>de</strong>n er blevet betragtet som<br />
henhøren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r bestemmelserne i §§ 17<br />
og 70. Hertil kommer navnlig for arbejdshusets<br />
vedkommen<strong>de</strong> <strong>de</strong>n væsentlige betragtning,<br />
at en mere restriktiv holdning er anset<br />
for nødvendig for at undgå en urimeligt<br />
langvarig frihedsberøvelse i anledning af kriminalitet<br />
af forholdsvis begrænset omfang.<br />
Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at bå<strong>de</strong> arbejdshus<br />
og sikkerhedsforvaring afskaffes som<br />
selvstændige retsfølger.<br />
(e) Den <strong>strafferetlige</strong> reaktion overfor<br />
unge lovovertræ<strong>de</strong>re har kun på enkelte<br />
punkter været genstand for overvejelse un<strong>de</strong>r<br />
straffelovrå<strong>de</strong>ts arbej<strong>de</strong>. Man er såle<strong>de</strong>s gået<br />
ud fra, at <strong>de</strong>r ikke af rå<strong>de</strong>t vente<strong>de</strong>s en almin<strong>de</strong>lig<br />
gennemgang af regler og praksis med<br />
hensyn til tiltalefrafald og anven<strong>de</strong>lse af<br />
børne- og ungdomsforsorg. Dette spørgsmål<br />
blev behandlet i straffelovskommissionens<br />
betænkning af 1959 om ungdomskriminaliteten.<br />
Reglerne om tiltalefrafald i retsplejeloven<br />
blev ændre<strong>de</strong> i 1961; <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r<br />
reglerne om ungdomsfængsel i strfl. §§ 41<br />
ff., såle<strong>de</strong>s at man har haft grund til at regne<br />
med, at lovgivningen med hensyn til bå<strong>de</strong><br />
tiltalefrafald og ungdomsfængsel in<strong>de</strong>holdt<br />
et tilfredsstillen<strong>de</strong> grundlag for <strong>de</strong>n fortsatte<br />
udvikling i praksis.<br />
Imidlertid er <strong>de</strong>t blevet i høj grad aktuelt<br />
at overveje, om ungdomsfængsel overhove<strong>de</strong>t<br />
bør oprethol<strong>de</strong>s som en selvstændig og<br />
tidsubestemt foranstaltning. Efter reglerne i<br />
straffeloven har ophold i ungdomsfængsel<br />
(hvortil i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse regnes varetægtsophold)<br />
normalt en mindste varighed af 1<br />
år; på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kan ophol<strong>de</strong>t ikke udstrækkes<br />
udover 3 år eller, hvis <strong>de</strong>r er sket<br />
genindsættelse, 4 år. I sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong><br />
angår tidsbegrænsningen <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />
un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> gentagne anbringelser i<br />
ungdomsfængsel. Også på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> er<br />
<strong>de</strong>t fængselsnævnet, <strong>de</strong>r har kompetence<br />
med hensyn til afgørelser om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />
og genindsættelse.<br />
Som konklusion af overvejelserne i straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />
for hvilke <strong>de</strong>r er gjort re<strong>de</strong> i kap.