15.07.2013 Views

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

estemmelse om iværksættelse af retsfølger<br />

efter § 70 i ste<strong>de</strong>t for straf. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag bortfal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne adgang til at<br />

ændre en straf til tidsubestemte retsfølger.<br />

Rå<strong>de</strong>t foreslår samtidig at åbne adgang for<br />

fængselsvæsenet til at bestemme, at en person,<br />

<strong>de</strong>r er idømt frihedsstraf, midlertidigt eller<br />

for resten af straffeti<strong>de</strong>n kan overføres<br />

til hospital eller til egnet hjem eller institution<br />

til pleje eller forsorg, hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s<br />

hensigtsmæssigt på grund af hans al<strong>de</strong>r, helbredstilstand<br />

m. m.<br />

(d) Overfor tilbagejaldsjorbry<strong>de</strong>re kan<br />

anven<strong>de</strong>s arbejdshus (§§ 62 ff.) eller sikkerhedsforvaring<br />

(§§ 65 ff.). Disse retsfølger<br />

ken<strong>de</strong>tegnes først og fremmest ved <strong>de</strong>t<br />

tidsubestemte element i fuldbyr<strong>de</strong>lsen. Sikkerhedsforvaring<br />

har en mindste varighed af<br />

4 år og bliver un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r<br />

tidsubestemt u<strong>de</strong>n nogen begrænsning, nemlig<br />

hvis fængselsnævnet fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t betænkeligt<br />

at bestemme løsla<strong>de</strong>lse efter 20 års forløb<br />

med <strong>de</strong>n følge, at afgørelsen <strong>de</strong>refter træffes<br />

af domstolene. For ophold i arbejdshus er<br />

<strong>de</strong>r sat en længstetid af 4 år, dog 5 år hvis<br />

<strong>de</strong>r blot én gang er truffet bestemmelse om<br />

genindsættelse på grund af overtræ<strong>de</strong>lse af<br />

vilkår for prøveløsla<strong>de</strong>lse. Bå<strong>de</strong> med hensyn<br />

til sikkerhedsforvaring og arbejdshus gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>r regler om obligatorisk prøvelse af<br />

spørgsmålet om løsla<strong>de</strong>lse ved visse terminer.<br />

Om <strong>de</strong>n nærmere regulering af fængselsnævnets<br />

kompetence med hensyn til arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring henvises til<br />

§§ 63 og 66.<br />

Omend arbejdshus ikke formelt i alle tilfæl<strong>de</strong><br />

er betinget af forudgåen<strong>de</strong> domfæl<strong>de</strong>lse<br />

for strafbare handlinger, kan <strong>de</strong>t dog<br />

siges, at begge <strong>de</strong> nævnte foranstaltninger er<br />

beregnet for personer med stærk tilbøjelighed<br />

til at fal<strong>de</strong> tilbage til ny kriminalitet. De<br />

fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> regler om psykisk unormalitet,<br />

som fører til anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger,<br />

men forudsættes på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> at være afvigen<strong>de</strong> i en sådan grad, at<br />

<strong>de</strong>t ikke nytter eller ikke er tilstrækkeligt at<br />

un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n straf, som <strong>de</strong> efter <strong>de</strong>n<br />

pådømte kriminalitets art og omfang har forskyldt.<br />

Problemerne vedrøren<strong>de</strong> disse to sanktioner,<br />

<strong>de</strong>r er blevet betegnet som »strafsurrogater«,<br />

omtales ne<strong>de</strong>nfor i kap. IX. Det<br />

fremhæves her bl. a., at arbejdshus og sik-<br />

14<br />

kerhedsforvaring gennem årene er blevet anvendt<br />

i stærkt aftagen<strong>de</strong> omfang, og at <strong>de</strong>tte<br />

har sammenhæng <strong>de</strong>ls med udviklingen af<br />

nye fængselsformer, <strong>de</strong>r ikke fandtes ved<br />

straffelovens vedtagelse, <strong>de</strong>ls med <strong>de</strong>n<br />

kendsgerning, at en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige<br />

klientel efterhån<strong>de</strong>n er blevet betragtet som<br />

henhøren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r bestemmelserne i §§ 17<br />

og 70. Hertil kommer navnlig for arbejdshusets<br />

vedkommen<strong>de</strong> <strong>de</strong>n væsentlige betragtning,<br />

at en mere restriktiv holdning er anset<br />

for nødvendig for at undgå en urimeligt<br />

langvarig frihedsberøvelse i anledning af kriminalitet<br />

af forholdsvis begrænset omfang.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at bå<strong>de</strong> arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring afskaffes som<br />

selvstændige retsfølger.<br />

(e) Den <strong>strafferetlige</strong> reaktion overfor<br />

unge lovovertræ<strong>de</strong>re har kun på enkelte<br />

punkter været genstand for overvejelse un<strong>de</strong>r<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts arbej<strong>de</strong>. Man er såle<strong>de</strong>s gået<br />

ud fra, at <strong>de</strong>r ikke af rå<strong>de</strong>t vente<strong>de</strong>s en almin<strong>de</strong>lig<br />

gennemgang af regler og praksis med<br />

hensyn til tiltalefrafald og anven<strong>de</strong>lse af<br />

børne- og ungdomsforsorg. Dette spørgsmål<br />

blev behandlet i straffelovskommissionens<br />

betænkning af 1959 om ungdomskriminaliteten.<br />

Reglerne om tiltalefrafald i retsplejeloven<br />

blev ændre<strong>de</strong> i 1961; <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r<br />

reglerne om ungdomsfængsel i strfl. §§ 41<br />

ff., såle<strong>de</strong>s at man har haft grund til at regne<br />

med, at lovgivningen med hensyn til bå<strong>de</strong><br />

tiltalefrafald og ungdomsfængsel in<strong>de</strong>holdt<br />

et tilfredsstillen<strong>de</strong> grundlag for <strong>de</strong>n fortsatte<br />

udvikling i praksis.<br />

Imidlertid er <strong>de</strong>t blevet i høj grad aktuelt<br />

at overveje, om ungdomsfængsel overhove<strong>de</strong>t<br />

bør oprethol<strong>de</strong>s som en selvstændig og<br />

tidsubestemt foranstaltning. Efter reglerne i<br />

straffeloven har ophold i ungdomsfængsel<br />

(hvortil i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse regnes varetægtsophold)<br />

normalt en mindste varighed af 1<br />

år; på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kan ophol<strong>de</strong>t ikke udstrækkes<br />

udover 3 år eller, hvis <strong>de</strong>r er sket<br />

genindsættelse, 4 år. I sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong><br />

angår tidsbegrænsningen <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> gentagne anbringelser i<br />

ungdomsfængsel. Også på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> er<br />

<strong>de</strong>t fængselsnævnet, <strong>de</strong>r har kompetence<br />

med hensyn til afgørelser om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

og genindsættelse.<br />

Som konklusion af overvejelserne i straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />

for hvilke <strong>de</strong>r er gjort re<strong>de</strong> i kap.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!