Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

deres egen adfærd til de situationer, hvori de
befinder sig i forhold til den enkelte indlagte
og først og fremmest stræbe efter, at der hos
denne kan opbygges en rimelig tillid til de
personer, som repræsenterer institutionen,
uanset at vi ikke altid reagerer, som han ønsker
i øjeblikket. Karakteristisk for vore indlagte
er, at de frygter, at de, selvom de ikke
ønsker det, påny kommer til at begå kriminelle
handlinger, og således accentuerer
deres dertil knyttede manglende selvrespekt.
Enhver tidligere selvrespekt er gennem hele
retsmaskineriets arbejde blevet nedbrudt.
Måske - ja ofte - har det allerede i barndomsårene
været vanskeliggjort for ham at
udvikle en rimelig selvrespekt. Det har for
mange af de kronisk kriminelle igennem en
længere årrække - ofte fra tidlig barndom -
ikke været muligt at opbygge primære interpersonelle
relationer. Børne- og ungdomshjemsopdragelse,
ofte institueret på basis af
kriminelle handlinger, er hyppigt medvirkende
til en underlegenhedsfølelse. Dette påvirker
forholdet mellem ansatte og indlagte i
de institutioner, hvor de har været. De forvarede
er ofte - som så mange uden for anstalterne
- urealistiske og tror, at man ved
en klar viljesproces kan springe fra den ene
adfærdsform til den anden derfra vidt forskellig,
og dermed optages, evt. genoptages,
som medlem af en lovlydig gruppe. En væsentlig
del i arbejdet er at få den indlagte til
at forstå både sig selv og sine egne roller i de
situationer, hvori han optræder. Herunder
må han lære at forstå det nødvendige i at
undgå samvær med andre tidligere kriminelle.
Derved skabes grundlaget for opbygningen
af en ny omgangskreds, og samtidig
begrænses risikoen for kriminogene situationer.
Vi har i de senere år betegnet den terapiform,
vi anvender i Herstedvester, som individualiseret
integrerende vækstbehandling.
Behandlingsmetoden bygger på, at man indarbejder
en adæquat sikkerhedsforanstaltning
som ligestillet terapeutisk element i forhold
til psykoterapi, somatisk terapi, almindeligt
rehabiliterende arbejde og socialt støttearbejde
(s.19). Indenfor alle disse områder
er det væsentligt at sætte den pågældende
forvaredes selvrespekt i focus og gøre
det muligt for ham at finde balancen mellem
sine egne muligheder og de krav, der stilles
til ham i givne situationer. Et væsentligt ele-
279
ment i et sådant bredt orienteret behandlingsarbejde
er den daglige gensidige information
og udveksling af iagttagelser. Den
daglige konference er sædet herfor. Dette
samarbejde er også væsentligt for at udbygge
alle typer af ansattes fornemmelse af at høre
sammen og muligheden for alle til at kunne
begrunde de afgørelser, der træffes og forklare
den indlagte baggrunden for, hvorfor
de er truffet. De enkelte elementer i behandlingsarbejdet,
den praktiske udførelse af
disse teorier, er beskrevet tidligere, senest i
kap. 2, Practices, s. 22 ff. i Treating the
»Untreatable«.
Ved ankomsten er de fleste nyankomne
nervøse og ude af ligevægt. Modtagelsen
skal være venlig, stilfærdig. I de fleste tilfælde
er det vigtigt, at den vagtmester, der
først møder den nye, giver hånden og præsenterer
sig. Men en mand, der særlig skuffet
over sig selv vender tilbage til Herstedvester
efter en mislykket prøveudskrivning,
kan være overordentlig overfølsom, og i sådanne
tilfælde kan det være urigtigt at give
hånden.
De første dage er meget væsentlige, og det
er vigtigt, at disse dages overfølsomhed udnyttes
til ikke alene orientering fra medindlagte,
der med interesse kaster sig over den
nyankomne. Han må også få lejlighed til at
høre institutionens ansattes meninger om
hans fremtid. Det er derfor vigtigt, at den terapeut
- psykiater eller psykolog - der får
det direkte behandlingsmæssige ansvar for
den nyankomne, hurtigt får lejlighed til at
gennemgå den nyindlagtes levnedsløb. Der
gives den forvarede mulighed for udførligt
at uddybe, hvad man har modtaget skriftligt
om ham. Herved illustrerer man indirekte
for ham, at vi her i institutionen ønsker at
danne os vore egne meninger om ham, og at
vi ikke udelukkende lægger vægt på, hvad
der er oplyst f. ex. i tidligere lægeerklæring.
På basis af, hvad der er iagttaget den første
måned, gennemgås et resumé af den nyindsattes
levnedsløb på et funktionærmøde,
hvor oplysningerne fra skole, sygeplejerske,
arbejdssted, afdeling og socialmedarbejder
indarbejdes i redegørelsen. På dette grundlag
kan man i en række tilfælde opstille
noget i retning af en foreløbig behandlingsplan.
Det er dog på dette tidspunkt vanskeligt
for den forvarede at frigøre sig fra, hvad
han oplever som autoritetsbetonet holdning