Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

tidligere straffet. Betegnedes som vænnet til
perverse tilfredsstillelsesformer. Meldte sig
selv til politiet. Syntes at have et subjektivt
behandlingsbehov.
I eksempel 18 forelå homologt recidiv for
tredie gang. Gennemgik kastration.
I eksemplerne 19 og 20 forelå homologt
recidiv for henholdsvis tredie og femte gang.
Af de fem røvere (eksemplerne 21-25)
havde kun eksempel 25 et udbytte på mere
end 10.000 kr. I eksempel 21 forelå imidlertid
grov vold samt homologt recidiv efter
undvigelse. I eksempel 22 forelå trussel med
oversavet jagtgevær samt stor recidivhastighed.
I eksempel 23 var den pågældende tidligere
straffet mange gange, ligesom han
havde stor recidivhastighed. I eksempel 24
var domfældte straffet mange gange tidligere,
ligesom der forelå alkoholmisbrug og
epilepsi.
Hos de 6 bedragere i eksemplerne 26-31
var udbyttet meget stort i det ene tilfælde
(eksempel 31). Pågældende led desuden af
epilepsi. I eksempel 29 var udbyttet over
10.000 kr. Der forelå desuden homologt recidiv
samt alkoholmisbrug.
Også i eksempel 28 var udbyttet over
10.000 kr. Der forelå desuden homologt recidiv
og alkoholmisbrug. I eksemplerne 26
og 27 forelå homologt recidiv, i eksempel 26
desuden stor recidivhastighed. I eksempel
30 var det faktiske udbytte kun 1.500 kr.
Der forelå imidlertid stor recidivhastighed,
og den pågældende blev tidligt erklæret strafuegnet.
Af de 4 dokumentfalsknere havde de 3
(eksemplerne 33-35) udbytte over 10.000
kr. I eksemplerne 33 og 34 forelå desuden
homologt recidiv, i eksempel 35 mange forstraffe.
I eksempel 32 var udbyttet begrænset.
Den pågældende var imidlertid undveget
flere gange fra arbejdshus og tidligere straffet
for dokumentfalsk.
For de 27 indbrudstyves vedkommende
(eksemplerne 36-62) er forskellene i værdien
af det tilegnede bemærkelsesværdig,
idet skalaen varierer fra 400 kr. til 143.000
kr. Om de 3 under 1.000 kr. bemærkes, at eksempel
36 var stærkt præget af medicinmisbrug
forårsaget af en alvorlig nyrelidelse.
Retslægerådet udtalte i december 1964, at
en behandling under hospitalsmæssige former
måtte forekomme mere hensigtsmæssig,
214
hvorfor man tilrådede dom til anbringelse
på hospital for sindslidende. Efter yderligere
2 domme til særfængsel idømtes han forvaring.
Forud for denne dom anbefalede retslægerådet
anbringelse i forvaringsanstalt,
da der var betydelig risiko for ligeartet recidiv.
Også i eksempel 37 forelå der langvarigt
medicinmisbrug, ligesom den pågældende
havde været straffet mange gange siden
1930.
I eksempel 38 forelå langvarigt alvorligt
alkoholmisbrug, mange forstraffe samt hurtig
recidiv, ligesom retten henviste til »det
ikke ubetydelige omfang« af den begåede
kriminalitet. Det fandtes derefter af hensyn
til retssikkerheden nødvendigt, at der træffes
sikkerhedsforanstaltninger. 2 af rettens
medlemmer dissentierede for stadfæstelse af
underrretsdommen i henhold til dens
grunde. Ved underretten lød dommen på
særfængsel i 1 år. Det hed i denne dom:
»Uagtet tiltaltes hurtige recidiv og ringe sociale
modstandsdygtighed finder retten det,
navnlig under hensyn til den nu foreliggende
kriminalitets omfang og nærmere beskaffenhed
samt til tiltaltes forklaring om forsøg på
tilpasning til samfundet, overvejende betænkeligt
at anse tiltalte for ganske uegnet til
påvirkning gennem straf«.
Bemærkninger til de følgende eksempler:
Eks. 39. Genindsættelse i arbejdshus ansås for nytteløs.
Eks. 40. Forfalden til drukkenskab, medicinmisbrug,
trænger til langvarig psykiatrisk behandling,
hurtigt recidiv.
Eks. 41. Hurtigt recidiv efter 4 ophold i særfængsel,
hvis muligheder ansås for udtømt.
Eks. 42. Kan efter retslægerådets opfattelse nu
ikke længere betegnes som egnet til straf, og da
der er nærliggende fare for ligeartede handlinger,
anbefaler rådet forvaring.
Eks. 43. Talrige rømninger fra arbejdshus.
Eks. 44. Tidligere flere pengeskabsindbrud, stjal
pistol på politikontor. Nu båret skarpladt pistol
efter undvigelse.
Eks. 45. »Rådet må betragte resultatet af hans ophold
i særfængslet som helt negativt og finder sin
formodning om, at en tidsbestemt straf ikke kunne
forventes at have korrigerende virkning bekræftet.«
Eks. 46. Betydeligt medicinmisbrug.
Eks. 47. Allerede i 1963 af retslægerådet betegnet
som yderst tvivlsomt strafegnet.