Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

væsenet anført, at der ved afsoning af almindelig
fængselsstraf kun i meget begrænset
omfang kunne tages hensyn til den svagtbegavede
såvel i relation til undervisning
som arbejde, samt at en kortere, tidsbestemt
straf ofte vil være særlig uhensigtsmæssig
som reaktion overfor en svagt begavet ung,
der viser tendens til kriminalitet af vanemæssig
karakter, idet det langsomme tilegnelsestempo
og den senere modning kan indicere
en længere tilbageholdelse.
Den anden gruppe unge, som man påtænkte
placeret i en særafdeling, var sådanne,
hvor de karaktermæssige afvigelser
var så fremtrædende, at de pågældende særlig
på grund af deres selvhævdende væsen
og eksplosive optræden ikke kunne indpasses
i den almindelige behandlingsform, men
frembod ganske ekstraordinære tilpasningsvanskeligheder,
både hvor det gælder kravet
om at indordne sig under tilværelsen i en anstalt,
og når deres evne og vilje til at tilrettelægge
en tilværelse under frie forhold skulle
prøves. Behovet for en særlig afdeling til
denne sidstnævnte gruppe blev til en vis
grad imodekommet ved oprettelsen af afdeling
K i ungdomsfængslet i Nyborg, hvilken
afdeling dog nu har måttet forbeholdes for
det særlige narkoman-klientel. løvrigt har
afvigerne af forskellig art måttet indgå blandt
ungdomsfængslernes almindelige klientel.
Siden oprettelsen af det første ungdomsfængsel
- Søbysøgård - og gennem en meget
lang årrække fremtrådte ungdomsfængselsinstitutionen
som noget fra det almindelige
statsfængsel væsentligt afvigende. De ydre
rammer med delvis åbne, senere helt åbne
anstalter rummede muligheder for helt andre
behandlingsformer og påvirkningsmuligheder,
end normalt i fængselsvæsenets anstalter,
og ikke mindst takket være den enestående
indsats, som den daværende inspektør
for Søbysøgård Aage Hansen ydede gennem
en meget lang årrække, kom ungdomsfængslerne
til at stå som et forbilledligt eksempel
på en moderne fængselsinstitution
med en i forhold til traditionel fængselsbehandling
langt mere aktiv indstilling overfor
de unge i forsøget på at give dem en kontrapåvirkning
i forhold til de kræfter, som de
hidtil havde ladet sig lede af.
Både på Søbysøgård og de senere tilkomne
anstalter - bortset fra Nyborg - har
de ydre rammer i alt væsentligt været til-
364
stede for et sådant behandlingsarbejde, og
både anstaltsledelse og personale er med betydelig
interesse, i nogle tilfælde endog med
både begejstring og ildhu og med tilsidesættelse
af personlige hensyn, gået op i deres
gerning. Det har været nævnets opfattelse, at
der indenfor ungdomsfængselsinstitutionen
er blevet præsteret en usædvanlig indsats.
Generelt måtte man få det indtryk, at et ikke
ubetydeligt antal unge kriminelle gennem
påvirkningen i disse anstalter var blevet væsentligt
bedre rustet til at klare tilværelsen i
det fri trods de handicap, de mødte med. En
intensiv karaktermæssig påvirkning i forbindelse
med fortsat oplæring i skolefag eller
praktiske fag kombineret med en af forsorgsmyndighederne
tilrettelagt plan for en god
start med hensyn til arbejde og ophold i en
fri tilværelse må antages i mange tilfælde at
have skabt gode forudsætninger for en fremtidig
kriminalitetfri tilværelse.
Den nu fremsatte kritik mod ungdomsfængselsinstitutionen
tager i særlig grad
sigte på tidsubestemtheden og synes navnlig
at bygge på følgende mere almindelige synspunkter:
1) En almindelig tendens til at begrænse anvendelsen
af frihedsberøvelse.
2) En generel afstandtagen fra anvendelse
af tidsubestemte sanktioner og i sammenhæng
hermed betragtninger om
større plads for proportionalitetsmæssige
hensyn ved sanktionsfastsættelsen.
3) En stigende pessimisme med hensyn til
behandlingsmulighederne indenfor ungdomsfængslerne,
blandt andet med henvisning
til recidivtallene og til at den senere
tids kriminologiske undersøgelser
går i retning af, at behandlingsresultaterne
menes at blive de samme, uanset
hvilke sanktionsformer der anvendes fra
samfundets side.
ad 1. Til disse betragtninger kan anføres,
at selvom man generelt må være enig i det
hensigtsmæssige i at begrænse frihedsstraffens
anvendelse mest muligt, forekommer
det dog utvivlsomt, at der findes en gruppe
unge - formentlig dog noget mindre end den
der i øjeblikket er placeret indenfor institutionen
- som har et behov for påvirkning af
den i straffeloven forudsatte art, der alene