Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

vendte sanktioner og afgivne mentalerklæringer.
Endelig er der direkte fra kilderne udtrukket
mere skematiske oplysninger, der på sin
side er sammenholdt med forløbsbeskrivelserne.
Da ændringer i den stillede opgave
har nødvendiggjort fornyet indkaldelse af
akter og udarbejdelse af nye forløbsbeskrivelser
m. v., er de oprindeligt indsamlede
oplysninger sammenholdt med de senere indsamlede
mere fyldige oplysninger.
De ejendomskriminelle er ved forvaringsdommen
noget ældre (medianalder 30-34
år) end de øvrige (25-29 år).
Årsagen hertil må søges i det forhold, at
personer, der overvejende begår ejendomskriminalitet,
normalt idømmes en række
andre sanktioner, inden der gives dom til
forvaring, se tabel 9.
5. Dominanskriminalitet ved dommen til
forvaring.
De fleste lovovertrædere begår flere arter af
lovovertrædelser. En beskrivelse, som ikke
skal blive helt uoverskuelig, kræver derfor,
at det fastlægges, hvilken art af lovovertrædelser
der må anses at være den dominerende.
Afgørelsen beror på et skøn, der ofte
er særdeles vanskeligt, idet det navnlig beror
på en afvejelse af kvantitet (antal lovovertrædelser
af den enkelte art) mod kvalitet
(alvoren eller grovheden af de enkelte lovovertrædelser)
.
197
4. Alder ved dom til forvaring.
58 pct. af de domfældte forvarede var ved
indsættelsen i aldersklassen 25-35 år. Kun 8
pct. var under 25 år, andre 8 pct. var 50 år
eller derover. Medianalderen lå i gruppen
30-34 år.
De domfældte forvarede var således betydeligt
ældre end de øvrige indsatte i statsfængsler
og særanstalter. I 1967 var 44 pct.
af samtlige indsatte (incl. samtlige forvarede)
under 25 år. Medianalderen lå her i
gruppen 25-29 år.
Mod forventning har skønnet imidlertid
ikke voldt vanskeligheder i dette materiale.
For de ejendomskriminelles vedkommende
har det simplificeret sagen, at 93 pct. af recidiverne
er homologe. Hos 9 af de 20 med
anden kriminalitet har homologt recidiv ligeledes
afgjort sagen. Hos de øvrige har enkelte
lovovertrædelser i de fleste tilfælde
skilt sig ud med en sådan grovhed, at valget
ikke har voldt tvivl.
Ejendomskriminalitet er den dominerende
årsag til anbringelse i forvaring, idet denne
kriminalitetsform er den dominerende hos
næsten 70 pct. af de domfældte. Hos 42 pct.
dominerer indbrudstyveri, hvortil kommer 5
pct. med andet tyveri, således at henimod
halvdelen er indsat for tyveri. Yderligere 9
pct. er indsat for bedrageri og 6 pct. for dokumentfalsk,
tilsammen 15 pct. Kun 8 pct.
er indsat for røveri, heraf 3 pct. for bank- og
posthusrøveri (tabel 5).
Næststørste gruppe er indsat for voldskriminalitet,
ialt ca. 15 pct. af samtlige, nemlig