Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
RR. vil, i fald en person er kategoriseret<br />
som sindssyg på tidspunktet for en påsigtet<br />
lovovertræ<strong>de</strong>lse, principielt fremsætte sanktionsforslag,<br />
<strong>de</strong>r går ud på iværksættelse af<br />
en § 70-foranstaltning. Hermed er implicit<br />
udtrykt, at R. forudsætter eller forventer, at<br />
sindssygdom som sådan betingelsesløst medfører<br />
straffrihed. I <strong>de</strong>n udstrækning retten<br />
har opfyldt <strong>de</strong>nne forventning - <strong>de</strong>r jo i realiteten<br />
går ud på, at retten rent faktisk lægger<br />
et medicinsk-biologisk kriterium til<br />
grund for straffrihedsken<strong>de</strong>lsen - må RR.<br />
også i<strong>de</strong>elt set fin<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> retspraksis tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />
Ad stk. 2 (a).<br />
I overensstemmelse med ovenståen<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>r<br />
RR. ud fra lægelige synspunkter og erfaringer<br />
at måtte gøre ønskelighe<strong>de</strong>n af et rent<br />
»medicinsk-biologisk kriterium« gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />
når spørgsmålet drejer sig om afgrænsningen<br />
af straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> i forhold til begrebet<br />
sindssygdom.<br />
Deri, at RR. må anbefale princippet om<br />
ubetinget straffrihed for sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />
ligger, at <strong>de</strong>r efter R.s opfattelse<br />
kan rettes væsentlige indvendinger mod en<br />
ordning, som in<strong>de</strong>bærer mulighed for at anven<strong>de</strong><br />
bø<strong>de</strong>, betinget dom eller kortvarig frihedsstraf<br />
over for personer, <strong>de</strong>r på gerningstidspunktet<br />
har været sindssyge.<br />
1. RR. er opmærksom på, at en tilbundsgåen<strong>de</strong><br />
behandling af spørgsmålet må indbefatte<br />
overvejelser af humanitær og moralsk<br />
beskaffenhed, ligesom mulige generalpræventive<br />
hensyn må tages i betragtning.<br />
Exempelvis vil en bø<strong>de</strong>straf eller en<br />
betinget dom selvsagt i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />
kunne opfattes og opleves som en skånsommere<br />
foranstaltning end en behandlingsdom<br />
og muligvis også som mindre belasten<strong>de</strong><br />
end en mentalobservation. Til<br />
<strong>de</strong>tte spørgsmål som til spørgsmålet om,<br />
hvorvidt <strong>de</strong>r kan formo<strong>de</strong>s at udgå generalpræventive<br />
virkninger fra straffe, som<br />
idømmes sindssyge, ser RR. sig imidlertid<br />
ikke foranlediget at tage stilling.<br />
2. Den almin<strong>de</strong>ligt fremførte begrun<strong>de</strong>lse for<br />
<strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium går som<br />
bekendt ud på, at psyken er at opfatte<br />
som en funktionsmæssig helhed, og at en<br />
sindssygdom vil ramme <strong>de</strong>nne helhedsfunktion<br />
på en sådan må<strong>de</strong>, at enhver psykisk<br />
<strong>de</strong>lfunktion må formo<strong>de</strong>s at være<br />
174<br />
eller at kunne være inddraget i abnormiteten.<br />
Følgelig vil ethvert handlingsudslag<br />
hos en psykotisk patient være at opfatte<br />
som potentielt farvet af, modificeret af,<br />
hvis ikke rent ud betinget (motiveret) af<br />
<strong>de</strong>n psykotiske tilstand.<br />
Mulighe<strong>de</strong>n af en af sindssygdommen<br />
uafhængig forbry<strong>de</strong>risk handling må efter<br />
<strong>de</strong>tte synspunkt afvises i princippet, - et<br />
princip, som efter RR.s opfattelse ikke<br />
bør anfægtes af, at en psykologisk sammenhæng<br />
mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse<br />
i visse konkrete tilfæl<strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart<br />
kan forekomme mindre sandsynlig.<br />
3. Efter RR.s opfattelse kan nyere kliniskpsykiatriske<br />
erfaringer ikke give anledning<br />
til at afsvække <strong>de</strong>n her anførte argumentation<br />
for et rent psykiatrisk straffrihedskriterium.<br />
For visse psykose-kategorier gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t,<br />
at kriteriets gyldighed må forekomme<br />
umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>, - nemlig, hvor<br />
<strong>de</strong>r er tale om »globale« psykopatologiske<br />
fænomener i form af: nedsat bevidsthedsintensitet<br />
(»bevidsthedsforstyrrelser«), patologisk<br />
ændret stemningsleje (i melankoliform<br />
resp. maniform retning) eller global<br />
intellektuel reduktion (<strong>de</strong>mens).<br />
Problemet mel<strong>de</strong>r sig, hvor <strong>de</strong>r er tale<br />
om psykotiske tilstan<strong>de</strong>, domineret af<br />
»elektive« forstyrrelser i tankelivet, specielt<br />
i form af paranoi<strong>de</strong> mekanismer.<br />
Vrangforestillingerne kan her i visse tilfæl<strong>de</strong><br />
optræ<strong>de</strong> tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> isoleret eller<br />
»solitært« og give bille<strong>de</strong>t præg af en<br />
»partielt psykotisk« tilstand. Vanskelighe<strong>de</strong>n<br />
ved i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong> at fastsætte,<br />
hvor normal tankegang begyn<strong>de</strong>r<br />
og sygdommen hører op i forbin<strong>de</strong>lse med<br />
<strong>de</strong>n paranoi<strong>de</strong> mekanismes tilbøjelighed<br />
til på uforudseelig vis at inddrage nye områ<strong>de</strong>r<br />
som genstand for virkelighedsfortegningen,<br />
må imidlertid efter RR.s opfattelse<br />
føre til en principiel afvisning af begrebet<br />
»partiel psykose« resp. »partiel tilregnelighed«<br />
.<br />
4. Spørgsmålet om, hvorle<strong>de</strong>s forskellige reaktionsformer<br />
kan formo<strong>de</strong>s at virke på<br />
personer, som på tidspunktet for lovovertræ<strong>de</strong>lsen<br />
har været sindssyge, la<strong>de</strong>r sig<br />
ikke besvare generelt. Virkningen vil for<br />
<strong>de</strong>t første bero på sindssygdommens art,<br />
for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t være afhængig af, om sygdommen<br />
endnu består på domstidspunk-