Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Vedrorende den sidstnævnte sag henvises
til den udførlige omtale hos H. H. Brydensholt,
Narkotika og straf, 1972, s. 127 ff.
(b) Straffelovrådet har anmodet retslægerådet
om at afgive en udtalelse om den lægelige
opfattelse af beskaffenheden af de bevidsthedsændringer
og risici for ukontrolleret
adfærd, der følger af indtagelse af euforiserende
stoffer. Man har i den forbindelse
også spurgt, om udviklingen giver anledning
til at regne med stigende forekomst af tilstande
og kriminalitetsformer, med hensyn
til hvilke de nugældende regler i strfl. § 16
vil vise sig uhensigtsmæssige, set fra et lægeligt
synspunkt. Der henvises herved til bilag
2 pkt. 5.
Retslægerådet henviser indledningsvis til
World Health Organization's klassifikation
af afhængighedsskabende stoffer og udtaler
generelt, at disse stoffer »svækker kontrollen
over for impulser bl. a. til aggressiv adfærd«,
og at »den toksiske indvirkning kan
være af en sådan intensitet, at tilstanden må
betegnes som psykotisk og uberegnelig og
dermed indebære en fare for andre«. Der
kan være tale om tilstande med eller uden
bevidsthedssvækkelse. Det fremhæves, at
stofferne viser betydelige forskelle i deres
virkninger, og at påvirkning kan forekomme
i alle mulige grader. Oftest er tilstandene
ledsaget af passivitet, men i nogle tilfælde
vil aggressivitet og løsnelse af sexuelle hæmninger
præge billedet. Det hedder videre i
retslægerådets udtalelse:
»Som ved alkoholindtagelse vil der i det langt
overvejende antal tilfælde af stofindtagelse være
tale om en lettere intoksikation med en vis moderat
losnelse af hæmninger og mulighed for oplevelser,
der afviger fra hverdagens. Ved svær intoksikation
vil der i flertallet af tilfælde være tale
om en sådan påvirkning, at den pågældendes muligheder
for udadgående handling vil være i væsentlig
grad indskrænket. Der vil imidlertid, selv
ved de lettest forlobende intoksikationer, stedse
være forbundet en øget risiko for voldsomme og
farlige reaktioner eller svigten af opmærksomhed
og evnen til koordineret adfærd, hvor sådan kræves,
f. eks. i trafiksituationer.
Herudover vil der ved indtagelse af visse stoffer,
herunder specielt LSD og andre hallucinogene forbindelser,
hos nogle mennesker kunne udløses akut
forløbende psykotiske reaktioner (hastigt forløbende
sindssygdomme), hvor den pågældendes oplevelsesmåde
og adfærd ændres totalt, og hvor det
- oftest betinget af forbigående vrangideer og/eller
hallucinatoriske oplevelser - kan komme til helt
uforudselige aggressive handlinger, herunder drab
48
af tilfældige personer. Sådanne reaktioner vil især
kunne ses hos særligt disponerede, f. eks. hos personer
med et beredskab for at kunne reagere med
sindssygdom«.
Retslægerådet antager, at den kriminogene
virkning af stofindtagelse næppe er
principielt forskellig fra virkningen af alkohol.
Om den retlige klassifikation af tilstandene
bemærker retslægerådet, at man ikke
hidtil har følt § 16 og den dertil knyttede lægelige
fortolkningspraksis som uhensigtsmæssig,
heller ikke på baggrund af den kriminalitet,
som eksempelvis har fundet sted
under helt eller delvis LSD-fremkaldte sindssygelige
tilstande. Man finder ikke grundlag
for at udtale sig om, hvorvidt den fremtidige
udvikling kan give anledning til at foreslå
ændringer i § 16.
(c) Straffelovrådet fremhæver, at det
voldsomt øgede forbrug af euforiserende
stoffer gennem de senere år ikke i noget
stort omfang har ført til straffesager om
straffrihed i medfør af § 16. Stofmisbrugets
retlige problematik har helt overvejende
været knyttet til spørgsmålet om strafferammer,
sanktionsvalg og praktiske behandlingsmuligheder
over for stofmisbrugere. I denne
forbindelse har også meldt sig et spørgsmål
om de psykiatriske afdelingers muligheder
for at modtage og behandle personer, der i
psykisk henseende er prægede af følger af
stofmisbrug, men dette problem har kun i
ringe grad haft sammenhæng med spørgsmålet
om straffrihed i medfør af § 16 for handlinger
begået i en tilstand af stofpåvirkning.
På den anden side må det erkendes, at udviklingen
har øget sandsynligheden for, at
der vil forekomme sager om bedømmelsen af
tilstande, der henhører under § 16. Efter
straffelovrådets forslag skal der gælde en
obligatorisk regel om straffrihed — for så
vidt angår frihedsstraf - for handlinger begået
i en tilstand af sindssygdom. Gennemføres
en sådan regel generelt, vil straffrihed
altså også være obligatorisk i de af retslægerådet
omtalte tilfælde, hvor der ved indtagelse
af LSD og andre hallucinogene stoffer
udløses en akut sindssygdom. Straffelovrådet
finder, at der ikke bør gælde en regel om
absolut straffrihed i disse tilfælde. Der bør,
ligesom med hensyn til alkoholrus, gælde en
regel, som ikke afskærer domstolene fra at