Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

RETSLÆGERÅDET
Kobenhavn, den 24. august 1972.
172
Bilag 3.
Notat vedrørende eventuelle ændringer af straffelovens regler om de
strafferetlige retsfølger over for psykisk afvigende lovovertrædere m. fl.
På grundlag af et af straffelovrådet udarbejdet
notat om »retspsykiatriske spørgsmål i
forbindelse med gennemgang af reglerne om
straffrihed, særforanstaltninger m. v. i dansk
strafferet« har retslægerådet (RR.) i foråret
1972 behandlet og i en møderække diskuteret
de i bemeldte notat formulerede spørgsmål
vedrørende arten af særforanstaltninger
over for psykisk afvigende lovovertrædere,
kriterierne for deres anvendelse, brugen af
helt eller relativt tidsubestemte reaktioner
etc. etc. Derimod har rådet (R.) til sin beklagelse
af tidsmæssige grunde kun i meget
begrænset omfang haft mulighed for at anstille
særlige undersøgelser til belysning af
specialproblemer inden for den omhandlede
emnekreds.
T skrivelse af 12. maj 1972 har straffelovrådet
herefter afæsket RR. dets stilling til en
række explicit formulerede spørgsmål i relation
til straffelovens §§ 16-18, §§ 62-69 og
§§ 70-74. R har fundet det mest hensigtsmæssigt
i sin redegørelse at søge at besvare
de nævnte spørgsmål punkt for punkt og
skal herefter - idet der med hensyn til
spørgsmålenes ordlyd henvises til straffelovrådets
skrivelse af 12. maj 1972 - udtale følgende:
I. Sindssygdomme og dermed ligestillede
tilstande.
Ad stk. 1 (a):
RR. vil fortsat anse betegnelserne »sindssygdom«
(synonymt med »psykose«), »sindssyg«,
»sindssygelig« (synonymt med »psykotisk«)
som de bedst egnede som udgangspunkt
for afgrænsningen af et område af afvigende
tilstande, som i kraft af deres tilstedeværelse
på gerningstiden bevirker straffrihed.
1. Uanset den aktuelle diskussion om det
psykiatriske sygdomsbegreb kan det konstateres,
at der hersker udbredt faglig
enighed om, hvad en sindssygdom (psykose)
er - nemlig en psykisk abnormtilstand,
i første række kendetegnet ved en
ændring af realitetsvurderingen, et indgreb
i patientens muligheder for at opleve
og vurdere sin omverden og sig
selv, sin tilstand og sine handlinger i
overensstemmelse med »virkeligheden«
i. e. i overensstemmelse med hans egen
tidligere oplevelse af samme emner resp.
med omgivelsernes vurdering heraf.
Uanset divergenser i afgrænsningen af
de enkelte psykosekategorier inden for
de enkelte psykiatriske skoler og uanset
de vanskeligheder, der i det konkrete tilfælde
kan være forbundet med at træffe
afgørelsen: psykotisk - ikke-psykotisk,
ligger psykosebegrebet (sindssygdomsbegrebet)
således i det væsentlige fast. At
erstatte betegnelsen sindssygdom med
f. eks.: »alvorlig sindslidelse« vil efter
R.s mening kunne afstedkomme unødig
uklarhed, specielt i relation til neurosebegrebet.
2. Det må anses for hensigtsmæssigt, at det
af begrebsbetegnelsen explicit fremgår,
at der er tale om sygdomme (og ikke om
»tilstande« eller »egenskaber« som f.eks.
karakterologiske afvigelser).
3. Betegnelsen »sindssygdom« finder i vid
udstrækning anvendelse i den civile lovgivning
(exempelvis: lov om sindssyge
personers hospitalsophold).
Ad stk. 1 (b):
Spørgsmålet om, hvorvidt der i de senere årtier
er sket sådanne ændringer i dansk rets-