Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

I sit svar på straffelovrådets spørgsmål om reaktionen over for karakterafvigende lovovertrædere (se V, ad pkt. 8) fremhæver retslægerådet, at en vurdering af forvaring og særfængsel frembyder vanskeligheder, bl. a. fordi institutionerne har haft svært ved at opnå den ønskede bemanding med læger, psykologer, socialpædagoger m. v. Der kan derfor ikke siges noget sikkert om, hvorledes behandlingseffekten kunne have været under optimale betingelser. Man finder dog at kunne udtale, at »de behandlingsmæssige retningslinier, der efterhånden er udviklet inden for forvaringsanstalterne, har vist sig værdifulde, hvorfor de da også har været skoledannende for en række andre landes kriminalitetsforebyggende behandlingsmetoder« . Om den tidsubestemte karakter af forvaring hedder det i retslægerådets erklæring: »Tidsubestemtheden, der indgår i denne behandlingsform som et afgørende element, og som indebærer, at opholdet kan gøres længere eller kortere end en »takstmæssigt« udmålt straf for den samme lovovertrædelse, bevirker, at den forvarede kan indstilles til udskrivning netop på det tidspunkt, hvor det ud fra behandlingsmæssige overvejelser vil være rigtigt at forsøge overgang fra institutionel til ambulant behandling. Yderligere bevirker tidsubestemtheden, at motivationen for samarbejde med det behandlende personale kan forstærkes væsentligt«. Også senere i erklæringen fremhæves som en positiv side ved den tidsubestemte anbringelse, at der opnås en større smidighed med hensyn til bedømmelsen af behandlingsresultater og farlighed, og at den tidsubestemte faktor er motivationsfremmende. Det erkendes på den anden side, at »tidsubestemtheden i sig selv af en del forvarede opleves som en svær belastning. I et vist antal tilfælde vil denne holdning hos den dømte mod tidsubestemtheden ikke kunne overvindes, og der vil i så tilfælde blive tale om et negativt element i behandlingsmæssig henseende« . Retslægerådet udtaler sig kritisk om den behandlingsmæssige værdi af tidsbestemt anbringelse i særfængsel. Det erkendes ganske vist, at der er en del psykisk afvigende lovovertrædere, idømt tidsbestemt straf, som bør udstå straffen i en særlig institution, hvor de kan få psykiatrisk behandling (se III, ad pkt. 6). Man peger bl. a. på visse følelseslabile personer, hos hvem der forekommer svære affekteksplosioner, underti- 72 den ledsaget af demonstrative selvmordsforsøg, selvbeskadigelser m. v., og på visse yngre karakterafvigende eller neurotiske lovovertrædere med relativt få forstraffe. Rådet finder det derfor hensigtsmæssigt, at fængselsvæsenet råder over institutioner under psykiatrisk ledelse med henblik på anbringelse eller overflytning i tilfælde som de nævnte. Men principielt mener retslægerådet, at »lægelig behandling - og da især den ved indsættelse i særfængsel tilsigtede psykiatrisk ledede personlighedsbehandling - sjældent vil kunne gennemføres inden for et forud fastlagt, begrænset tidsskema«. Rådet udtaler endog, at et ophold i særfængsel »alene på grund af dets tidsbestemthed, ikke i sig selv (kan) karakteriseres som en lægelig behandlingsform« (selvom det ikke dermed udelukkes, at behandlingsaktiviteter med held kan gennemføres inden for den fastsatte tidsmæssige ramme). Rådet fremhæver, at den behandlingsperiode, der står til rådighed for særfængslet, ofte er meget kort, og at også den ambulante behandlingsfase er kortere. Retslægerådet går ind for, at tidsbestemt særfængsel ikke opretholdes som en i loven særskilt reguleret retsfølge, og at det i stedet bør bero på fængselsvæsenets bestemmelse, under hvilke former afsoning skal finde sted, når tidsubestemt særforanstaltning ikke er indiceret. De psykiatrisk ledede afdelinger for fuldbyrdelsen af tidsbestemt straf bør indgå på linie med fængselsvæsenets øvrige institutioner, og flytning fra den ene til den anden bør kunne bestemmes administrativt. De nævnte psykiatrisk ledede afdelinger bør være adskilte fra forvaringen. Dette begrundes især med hensynet til unge lovovertrædere og personer med forholdsvis få forstraffe (ad III, 6). Rådet finder ikke ud fra lægelige synspunkter anledning til at sondre »mellem lovovertrædere, som frembyder fare for liv og legeme etc., og lovovertrædere, der fortrinsvis frembyder fare for nye angreb på formuegoder«. Der findes i begge grupper personer, som kan drage fordel af behandlingen i forvaring. Man finder på den anden side, at der uden alt for store vanskeligheder kan sondres mellem de to grupper, hvis lovgivningen gør det nødvendigt. Rådet anser det under alle omstændigheder for meget betænkeligt af hensyn til recidivforebyggelsen at
forlade den tidsubestemte reaktion over for den del af det nuværende § 17-klientel, som er dømt for voldskriminalitet etc. Straffelovrådet har specielt stillet retslægerådet det spørgsmål, om der efter rådets opfattelse er mulighed for at anstille velunderbyggede skøn over, på hvilket tidspunkt udskrivning er indiceret, behandlingsmæssigt og i relation til farlighedssynspunkter. Retslægerådets bemærkninger herom er formuleret således (V, ad pkt. 8 (c)): »Ud fra det nøje kendskab til de forvarede, der kan opnås i et flertal af disse tilfælde, vil det være muligt at skønne over, hvorvidt der på et givet tidspunkt endnu består en sådan risiko for nye farlige lovovertrædelser, at en prøyeudskrivning må anses for uforsvarlig. Det vil sige, at det er RR.s synspunkt, at det med ikke ringe sikkerhed vil være muligt at skønne over en lovovertræders farlighed på et givet tidspunkt og derved at angive, hvornår det rette tidspunkt for udskrivning er indtruffet - dette stadig under den forudsætning, at udskrivningen følges op af et intensivt virkende tilsyn, der indebærer mulighed for at støtte og vejlede den prøveudskrevne«. Til dette referat af retslægerådets synspunkter vedrørende forvaring og særfængsel skal blot føjes, at retslægerådet ikke finder, at der er behov for at opretholde sikkerhedsforvaring som selvstændig retsfølge, idet det pågældende klientel frembyder så betydelige karakterologiske afvigelser, at det mest hensigtsmæssigt kan placeres i forvaringsanstalt i medfør af § 70 (VI, ad pkt. 9). Der henvises herom til kap. TX,2. 8. Straffelovrådets overvejelser. (a) I det foregående er omtalt en del af det meget omfattende materiale vedrørende forvaring og særfængsel, som har været til rådighed for straffelovrådet som grundlag for dets overvejelser. Der er store vanskeligheder forbundet med at foretage en samlet vurdering og drage en konklusion med henblik på den fremtidige ordning. Grunden hertil er bl. a., at der i overvejelserne må indgå en række hensyn af meget forskelligartet beskaffenhed. I første række melder sig spørgsmålet om, hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang tidsubestemt frihedsberøvelse bør finde anvendelse. Det må erkendes, at man i flere henseender må give afkald på nærmere oplysninger om den tidsubestemte retsfølges positive og negative sider. Det er også klart, at der i 10 73 en stillingtagen til tidsubestemtheden må indgå principielle synspunkter, som i nogen grad er uafhængige af spørgsmålet om den tidsubestemte retsfølges virkninger. Uanset hvor vigtige disse problemer er, finder straffelovrådet anledning til at understrege, at valget mellem tidsbestemte og tidsubestemte retsfølger kun er én side af sanktionsanvendelsen over for de karaktermæssigt afvigende lovovertrædere. De vigtigste spørgsmål vil fortsat dreje sig om mulighederne for at gennemføre behandlingsformer, herunder psykiatrisk orienteret behandling, der tager hensyn til disse persongruppers særlige forudsætninger. Det har ikke været rådets opgave at tage stilling i enkeltheder til sådanne anstaltsmæssige problemer. Man kan formentlig fastslå, at der ikke er generalpræventive hensyn, som er egnede til at indgå i overvejelserne vedrørende tidsubestemt forvaring på afgørende måde. For det første er der ikke her spørgsmål om nogen generalpræventivt betænkelig afvigelse fra anvendelsen af frihedsberøvelse. Endvidere forekommer det udelukket at benytte generalpræventive synspunkter som argument for en frihedsberøvelse af særlig karakter eller for anvendelsen af tidsubestemte retsfølger. Det er nok sandsynligt, at visse særforanstaltninger kan give sanktionen en forøget generalpræventiv virkning, men foranstaltningerne bør ikke anvendes af hensyn til denne virkning. Ud fra specialpræventive synspunkter må det tages i betragtning, hvilken virkning man kan tillægge forskellige sanktioner med hensyn til forebyggelse af tilbagefald hos den enkelte lovovertræder gennem lægelig og socialpædagogisk behandling m. v. I nogle tilfælde kan et behov for umiddelbar fareafværgelse træde i forgrunden, og selv hvor der ikke er tale om forebyggelse af alvorlig kriminalitet, kan en frihedsberøvelse være indiceret af det formål at bringe en vedvarende kriminel aktivitet til ophør for en passende tid. Om de her nævnte hensyn taler for anvendelsen af særforanstaltninger - herunder tidsubestemte retsfølger - beror navnlig på, hvilke muligheder der består for at opnå det samme indenfor rammerne af en frihedsstraf. Hvad angår sanktionens indhold, er der næppe grund til at tro, at de specialpræventivt indicerede behandlingsformer - her-
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23: medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25: terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27: psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29: tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31: es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33: en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35: et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37: U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39: ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41: til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43: ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45: vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47: åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49: Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51: (a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53: med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55: målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57: afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59: 1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61: den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63: en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65: er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67: materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69: nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71: ningstal« for hver af de domfældt
Page 74 and 75: under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77: dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79: af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81: som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83: om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85: for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87: Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89: de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91: (a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93: fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95: varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97: visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99: af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101: og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103: ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105: ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107: i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109: over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111: udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113: 1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115: 114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117: angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119: tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121: Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327:
327
Page 340 and 341:
Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343:
ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345:
ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347:
35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349:
348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351:
stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353:
Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355:
len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357:
stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359:
8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361:
360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363:
som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365:
væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367:
levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369:
mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371:
og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373:
disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375:
374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377:
mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 378 and 379:
378 Mindretalsudtalelse fra direkt
Page 380 and 381:
sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383:
som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385:
384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387:
sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388:
gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?