Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

155
Anvendelsen af frihedsberøvende sanktioner i perioden 1950-1970.
1. Undersøgelsens genstand og formål.
Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i året
1950, idet virkningen af efterkrigstidens
retsopgør og kriselovgivning først omkring
dette tidspunkt stort set er klinget af.
I årene 1950 til 1970 har anvendelsen af
de frihedsberøvende særforanstaltninger,
ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring,
forvaring og særfængsel gennemgået
betydelige ændringer.
Det er undersøgelsens formål at belyse
denne udvikling nærmere, både for hver enkelt
sanktionsform for sig og for det indbyrdes
forhold mellem sanktionerne, idet disse
ofte frembyder alternative valg for domstolene.
Da ubetinget fængsel gennem hele perioden
har været den dominerende frihedsberøvende
sanktion, og da fængsel i betydeligt
omfang har været et alternativ til særforanstaltningerne,
er almindeligt ubetinget fængsel
medtaget.
Betinget fængsel fremtræder i et vist omfang
som alternativ til fængsel. Man er imidlertid
gået ud fra, at domstolenes valg i første
omgang står mellem betinget fængsel og
ubetinget frihedsberøvelse under en eller anden
form. Betinget fængsel er derfor ikke
medtaget. Anvendelsen af betinget fængsel
har i øvrigt ikke undergået store ændringer
i den undersøgte periode.
Hæfte er heller ikke medtaget, idet denne
sanktionsform kun sjældent vil præsentere
sig som et alternativ til fængsel og slet ikke
som alternativ til særforanstaltninger.
To frihedsberøvende særforanstaltninger,
dom til anbringelse i statshospital og dom til
anbringelse i institution under åndssvageforsorgen,
er ligeledes udeladt, selvom det
vel forekommer, at disse sanktioner kan
fremtræde som alternativ til i hvert fald dom
til forvaring.
Af Jan Kaarsen og Jens Tolstrup.
Bilag 1.
2. Kilder.
Som kilder for undersøgelsen er anvendt
fængselsdirektørens beretninger om fængselsvæsenet
i Danmark 1950-1969 samt
Danmarks Statistiks Kriminalstatistik for de
tilsvarende år. Der er desuden anvendt
utrykt materiale fra fængselsdirektoratets 4.
ekspeditionskontor. Endelig er oplysningerne
om indsættelse i særfængsel suppleret og
korrigeret på grundlag af oplysninger fra
særfængslerne i Herstedvester og Horsens.
Oplysning om de anvendte kilder anføres
ved alle tabeller.
3. Indsættelser efter dom.
3.1. Samtlige sanktioner.
I 1950 indsattes i alt 4766 personer i fængselsvæsenets
anstalter efter dom til de undersøgte
sanktioner. En del af disse er formentlig
gengangere, idet det meget vel er muligt
at pådrage sig mere end een kort frihedsstraf
i løbet af samme år. I 1970 er tallet faldet
til 4331. Maksimum nås i 1952 med 4773.
Derefter falder tallet - bortset fra stigningen
i 1956 - til minimum i 1960 med 3312.
Derfra går det successivt opefter med 1964
og 1966 som eneste undtagelser. Tallene
fremgår af tabel 1.
3.2. Fængsel.
I 1950 indsattes 4494 personer i fængsel. I
1970 er tallet faldet til 3933, et fald på 12
pct., se indekstallet i tabel 2. Periodens
maksimum ligger allerede i 1951. Derefter
følger et fald til minimum i 1960 med 2944.
(Indeks = 66). Dette niveau holdes i 1961
og 1962, hvorefter tallet igen stiger nogenlunde
støt indtil 1970.
Fængsel har i undersøgelsens periode kunnet
udstås i statsfængsel, i Københavns
fængsler eller i et af provinsens 50 arresthuse.