Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

I omtrent 45 pet. af alle tilfælde drejede det
sig om værdier på 5.000 kr. eller derover
(heraf i halvdelen af sagerne mindst 10.000
kr.). Til sammenligning med de anførte 45
pct. kan nævnes, at det tilsvarende tal for
særfængsel var 54 pct. og for forvaring 66
pct. Der henvises herved til bilag 5, tabel 17.
Der er gennem årene sket en vis ændring
med hensyn til sammensætningen af klientellet
i arbejdshus. Gruppen af ældre asociale
og forhutlede alkoholister med ringe arbejdsevne
er blevet mindre; omvendt er der kommet
et større islæt af yngre, mere aktive kriminelle.
Arbejdshusets klientel rummer som foran
nævnt en del aktivt kriminelle inden for berigergruppen
— særligt indbrudstyve og bedragere
-, principielt vel af samme art som
klientellet i særfængslerne og forvaringsanstalterne,
men gennemgående med væsentlig
mindre omfattende kriminalitet. Derudover
findes der fortsat i arbejdshuset en i årenes
løb stadig mindre gruppe ældre indsatte
end de nævnte, hvis livsform er præget af en
stedse stigende social deroute, som ikke sjældent
står i forbindelse med et massivt spiritusmisbrug,
der har trodset alle forsøg på alkoholistbehandling.
I mange tilfælde har de
pågældende tilbragt en meget væsentlig del
af deres tilværelse under institutionsanbringelse,
i fængsler eller arbejdshus, og er som
følge heraf og på grund af alder eller fysisk
eller psykisk svækkelse ofte ganske uegnede
til arbejdsmæssig beskæftigelse af fastere art
i en fri tilværelse. Forsorgsmyndighedernes
muligheder for efter løsladelsen at hjælpe
dem er særdeles begrænsede, ikke mindst
som følge af den negative indstilling til tilsynet,
som præger dette klientel. Ved løsladelsen
opnår de hyppigt kun ganske kortvarig
beskæftigelse af løsere art, inden de glider
ud i en asocial og undertiden vagabondagtig
tilværelse præget af landevejsliv og spiritus
og med deraf følgende kriminalitet - sædvanligvis
dog ikke af alvorligere karakter.
Over for denne gruppe småkriminelle vil arbejdshusets
bestræbelser på at opnå social
stabilisering og arbejdsmæssig tilvænning oftest
være forgæves, og dets funktion over for
disse indsatte bliver derfor i det væsentlige
af mere »asylerende« karakter.
I § 17-undersøgelsen er i bilag 6 meddelt
en række oplysninger om de til arbejdshus
domfældte personer. Undersøgelsen er base-
99
ret på et materiale bestående af 94 personer,
som udgør et tilfældigt udvalg på 30 pct. af
i alt 313 personer løsladt fra arbejdshus mellem
1. januar 1959 og 31. december 1964.
De administrative bestemmelser om arbejdshus
findes i anordning nr. 245 af 21.
juli 1958 (som ændret ved anordning nr.
234 af 27. juni 1961 og nr. 285 af 30. juni
1965) og i reglement nr. 115 af 21. juli
1958 (som ændret ved cirkulære nr. 169 af
5. juli 1962) samt derudover i en række senere
cirkulærer fra justitsministeriet. Der er
givet særskilte regler om kvindelige domfældte,
men dom til arbejdshus har været
uden praktisk betydning i straffesager mod
kvinder.
(c) Ved straffelovens ikrafttræden blev
arbejdshus for mandlige domfældte indrettet
i en ny institution ved Sdr. Omme, hvor der
til dette formål var købt et areal på ca. 1.800
tdr. land, dengang overvejende hede. Anstalten
blev taget i brug i april 1933. Arbejdshuset
er en åben anstalt, bortset fra en straffe-
og isolationsafdeling samt sygeafdelingen.
Anstaltens kapacitet var oprindelig godt 200
pladser, men er senere forøget til ca. 340; i
1930'erne var en stor del af de til arbejdshus
dømte anbragt i statsfængslet i Horsens. De
første bygninger var træbarakker; også ved
de senere ombygninger og udvidelser har
man bevaret den bygningsmæssige indretning
efter et pavillonsystem med adskilte afdelinger.
I overensstemmelse med straffelovens
forudsætninger har behandlingen i arbejdshus
navnlig været præget af beskæftigelse
ved friluftsarbejde. Der er gennemført
et omfattende arbejde med grundforbedring,
kultivering og tilplantning, og der drives et
stort landbrug, foruden et mindre gartneri. I
det stærkt mekaniserede landbrug har de
indsatte opnået en oplæring i betjeningen af
moderne landbrugsmaskiner og transportredskaber,
som har kunnet være til nytte i
den fri tilværelse.
I stigende grad har også andre aktiviteter
end friluftsarbejdet været benyttet ved behandlingen.
Der er udviklet en betydelig
værkstedsdrift, omfattende bl. a. snedkeri og
skomageri, som har muliggjort, at ca. 30 af
de indsatte i årenes løb har opnået svendebrev.
Hertil kommer i et vist omfang undervisning,
bl. a. i elementære fag og hobbyfag