Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

3. Kilder.
Indsamlingen af oplysninger er i hovedsagen
foregået som beskrevet i klientelundersøgelsen.
Hovedkilden har været den enkeltes charteque
i forvaringsanstalterne, suppleret med
udskrifter af rigsregistraturen.
Også i denne undersøgelse har man indbyrdes
kontrolleret de enkelte kilder, ligesom
der i et stort antal tilfælde er foretaget
kontrolindsamling af oplysninger.
Se i øvrigt klientelundersøgelsen.
4. Dominanskriminalitet i aktuelle sag.
Om begrebet dominanskriminalitet henvises
til domfældteundersøgelsen.
Bestemmelsen af dominanskriminaliteten
har for nærværende undersøgelse ikke voldt
større vanskeligheder, end det var tilfældet i
klientelundersøgelsen.
Prøveudskrivningsårgang 1959 er bemærkelsesværdig
derved, at kun 1 person, der er
dømt for vold (anden vold, nemlig § 119
stk. 1), er blevet prøveudskrevet. Det er ikke
undersøgt, hvorvidt andelen af personer,
dømt for vold, var lavere i årene op mod
1959, men man må formode, at det beror på
en tilfældighed, at denne gruppe er så svagt
repræsenteret i 1959-årgangen.
Gruppen brandstiftelse er i 1959 lidt stærkere
repræsenteret end i 1969-årgangen (4
pct. mod 3 pct.) og er bemærkelsesværdig
ved, at der indgår 1 person, dømt for brandstiftelse
efter straffelovens § 180. I domfældteundersøgelsen
og i klientelundersøgelsen
indgår alene personer, dømt efter § 181.
Sexualkriminalitet er stærkere repræsenteret
i 1959 end 1969, særlig for så vidt angår
gruppen »anden kønslig omgængelse end
samleje«.
Også i denne undersøgelse er størstedelen
ejendomskriminelle, idet 74 pct. af samtlige
prøveudskrevne i 1959 og 80 pct. i 1969 tilhørte
denne gruppe. Andelen af personer
med indbrudstyveri som dominanskriminalitet
ligger noget lavere i 1959 (35 pct. mod
49 pct. i 1969-udskrivningsårgangen og 46
pct. i klientelundersøgelsen). Andet tyveri
260
ligger til gengæld lidt højere i 1959-årgangen
med 15 pct. mod 9 pct. i 1969-årgangen og 4
pct. i klientelundersøgelsen.
Røveri er ikke repræsenteret i 1969-årgangen,
ligesom der i 1969-årgangen ikke indgår
personer med anden kriminalitet, mens der i
1959-årgangen indgår 1 person dømt for alfonseri
(strfl.s § 229, stk. 2 og 3).
Overtrædelse af særvilkår alene er repræsenteret
med 5 personer i 1959 mod ingen i
1969. Det er som ovenfor nævnt ikke undersøgt,
hvor mange af de hensiddende op mod
henholdsvis 1959 og 1969 der var indsat for
overtrædelse af særvilkår alene, men efter
oplysning fra forvaringsanstalterne er det i
de senere år sket uhyre sjældent, at personer
blev genindsat alene på grund af overtrædelse
af særvilkår. Se tabel 2.
5. Faktiske opholdstider.
Der er fra 1959 til 1969 sket en væsentlig
forkortning af opholdstiden i forvaring. I
1959 tilbragte 68 pct. mere end 2 år i forvaring,
regnet fra dom/kendelse i den aktuelle
sag til faktisk prøveudskrivningsdato
mod 39 pct. i 1969. Ved faktisk prøveudskrivningsdato
forstås den dato, hvor personen
forlod anstalten som prøveudskrevet,
ikke datoen for rettens kendelse om prøveudskrivning,
idet der undertiden kan gå et
stykke tid fra kendelsestidspunktet til den
faktiske prøveudskrivningsdato, f. eks. hvis
der forud for prøveudskrivningen skal skaffes
arbejde og logi. Se tabel 3.1.
Stigningen i antallet af prøveudskrevne,
der har hensiddet under 2 år i forvaringsanstalten,
må tilskrives en ændret udskrivningspraksis,
idet der ikke er større forskel
på antallet af personer, som de pågældende
år blev prøveudskrevet efter at have været
indsat efter rettens kendelse (43 pct. i 1959
mod 49 pct. i 1969). Som det ses af tabel 6,
side 268 skyldes faldet i opholdstiden særlig
et fald i opholdstiden for personer, der var
indsat i forvaring efter rettens kendelse, idet
den gennemsnitlige opholdstid for personer
indsat efter kendelse i 1959 var 2 år 2 måneder
mod 1 år 5 måneder i 1969.