Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

More documents

Recommendations

Info

378 Mindretalsudtalelse fra direktøren for fængselsvæsenet. Jeg kan ikke tilslutte mig de øvrige nævnsmedlemmers udtalelse. Min begrundelse herfor vil kunne udtrykkes relativt kort, idet redegørelsen for ungdomsfængslets historiske udvikling og vurderingen af ungdomsfængslets meget positive betydning som bølgebryder for en behandlingsorienteret indstilling til fængselsklientellet ud fra tidligere tiders forudsætninger ikke kan give anledning til indsigelse. Når man imidlertid kommer til vurderingen af muligheden for at lade en særreaktion som ungdomsfængsel, overleve under den samfundsudvikling, vi i øvrigt er inde i, træder forskellen frem. Flertallets erklæring er bygget op på den måde, at man tager udgangspunkt i den tilfredshed, der indtil midten af 1960-erne generelt rådede med ungdomsfængselssanktionen, og derefter punktvis gennemgår den kritik, der senere er fremkommet overfor denne reaktionsform. Kritikken samler man i følgende 3 punkter: 1. Ønsket om en begrænsning af frihedsstraffen. 2. Modstanden mod den tidsubestemte sanktionsform. 3. Manglende behandlingsresultater. Jeg mener imidlertid, man med fordel kan anskue de to første punkter under ét som udtryk for en dybere-liggende samfundsudvikling. Det moderne samfund er præget af forsøg på en bevidst styrkelse af det enkelte individs stilling: Sociallovgivningen har i stadig videre omfang givet klientellet klare rettigheder, hvor man tidligere var afhængig af skøn over den pågældendes trang; de sociale ordninger udformes på en almen måde, der betager modtageren det skær af diskriminering, der kunne hæfte ved tidligere tiders socialydelser. Grænserne for den enkeltes udfoldelsesmuligheder udvides. De unges friere livsstil og ændrede værdinormer har i betydelig grad sat sit præg på samfundet som helhed. Også kriminaldebatten har naturligvis været præget af dette opbrud fra tidligere tiders mere regelbundne samfund. Tydeligst gennem afkriminaliseringen indenfor seksualdelikternes område. Men også den del af kriminaldebatten, der kræver mindre frihedsberøvelse og faste løsladelsesterminer, kan ses som udslag af denne individcentrerede samfundsudvikling. En frihedsberøvelse, der er negationen af den enkeltes frihed, og en tidsubestemt reaktion, der er negationen af den enkeltes retsposition i forhold til samfundet, må komme til at stå som noget, der virker mere og mere fremmedartet i den moderne samfundsstruktur. Det er i denne forbindelse nødvendigt at fastholde, at ungdomsfængselsreaktionen - udover naturligvis at føre til en relativ tidsubestemt anbringelse - i praksis også for førstegangs dømte har ført til længerevarende frihedsberøvelser end dem, de pågældende ville være blevet udsat for, såfremt de var blevet idømt almindelig straf, jfr. flertallets udtalelse overfor side 365.Med hensyn til frihedsberøvelsens længde for så vidt angår de senere recidivister henvises til bemærkningerne nedenfor side 380. Den nuancering af løsladelsespraksis, som de øvrige nævnsmedlemmer side 370 f. skitserer som en mulighed, hvis ungdomsfængselssanktionen skulle bestå i fremtiden, ville ikke medføre nogen principiel ændring med hensyn til den længere opholdstid; derimod ville en sådan ændring i praksis forstærke det tidsubestemte element i sanktionsformen. For nogle vil diskussionen standse med en konstatering af, at ungdomsfængsel i kraft af den langvarige frihedsberøvelse og tidsubestemte form, er en anomali i forhold til det nutidige samfund. De vil betragte et sådant korrektionsmiddel som et, der er utilladeligt at anvende, på samme måde som f. eks. legemsstraf almindeligt erkendes at være uden for diskussion, uanset om en eventuel effektivitet måtte kunne påvises. De fleste vil imidlertid nok gå videre i diskussionen med spørgsmålet om, hvorvidt særforanstaltningen ungdomsfængsel - uanset eller rettere i kraft af de anomalier den rummer — samtidig indeholder så klare behandlingsmæs-
sige værdier, at dette berettiger til at gå over grænserne for, hvad man ellers normalt ville kunne acceptere som korrektionsmiddel. Kunne det påvises, at man ved hjælp af ungdomsfængslet var i stand til at gennemføre en behandling af de indsatte, således at de typisk efter opholdet ville være ude af kriminalitetsproblemet, ville de fleste utvivlsomt mene, at man herved også for de pågældende selv opnåede et resultat, der fuldt ud berettigede midlet. Men opnås dette resultat? Det er dette spørgsmål, der behandles under punkt 3 i nævnsflertallets indstilling. Jeg vil imidlertid angribe det på en lidt anden måde, end man har gjort i flertalsindstillingen. Det er nemlig for mig at se ikke nødvendigt som i flertalsindstillingen side 368-70 at komme ind på en opremsning og vurdering af de særlige behandlingsressourcer, der er stillet til ungdomsfængslernes rådighed. Forholdet er jo nemlig det, at selv om den særlige ungdomsfængselssanktion ophæves, vil de ressourcer, der vil være til rådighed for behandlingen af det tilsvarende unge klientel under en tidsbestemt udmåling, ikke på nogen måde forringes. Spørgsmålet er derfor alene, om der i den længere frihedsberøvelse og dennes tidsubestemte karakter ligger sådanne særlige behandlingsværdier, at resultatet af behandlingen bliver mærkbart forbedret i forhold til, hvad man måtte forvente under en normal strafudmåling. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der giver svaret på dette spørgsmål. Man er derfor nødsaget til at bygge på erfaringer og antagelser fra de personer, der i det daglige er beskæftiget med arbejdet i ungdomsfængslerne. Der må her lægges afgørende vægt på de praktiske erfaringer, der indhostes netop i disse år på anstalterne. Erfaringen er - som det også fremgår af inspektørernes erklæring side 387 - at det tidsubestemte element opleves som en hemsko i arbejdet. Der kan være grund til at fremhæve, at dette ikke altid behøver at have været tilfældet. Der behøver således ikke at være nogen modstrid mellem de erfaringer, som tidligere ungdomsfængselsfolk mener at have gjort om tidsubestemthedens værdi, og de nuværende behandleres opfattelse af denne faktor som et overvejende negativt behandlingselement. Det er uden videre 379 klart, at også ungdomsfængselsfangerne vil være påvirkede af de ændrede værdinormer, der, som tidligere nævnt, er slået igennem i disse års danske samfund; og en forstærket negativ indstilling hos de indsatte til det, der karakteriserer ungdomsf ængselssanktionen, kan meget vel være det element, der får behandlernes vurdering til at skifte. Tvang har stedse i Danmark - i højere grad end tilfældet har været f. eks. i de øvrige nordiske lande - været anset for et dårligt fundament for behandling; en motivation af klienten til en positiv medvirken er anset for en nødvendig forudsætning for at opnå et rimeligt resultat. Det er nødvendigt at fremhæve endnu et forhold; vurderingen af de særlige elementer, der er karakteristiske for ungdomsfængselssanktionen, må bygge på en gennemsnitsbetragtning. Der er ingen grund til at betvivle, at man fortsat vil kunne henvise til enkelttilfælde, hvor det længere anstaltsophold og det tidsubestemte element har været positive faktorer i en resocialiseringsproces. Her bliver det imidlertid afgørende, at man, som nævnt i overlæge Dickmeiss' indstillet side 375, må fastslå, at det på forhånd er særdeles vanskeligt at afgøre, hvilke unge kriminelle der er egnede, og hvilke der ikke er egnede til det nuværende ungdomsfængsel. I mangel af en sådan selektionsmekanisme må man nødvendigvis bygge på erfaringerne for, hvad der tjener flertallet. Og erfaringerne viser her som nævnt, at man gennemgående også behandlingsmæssigt har større ulemper end fordele ved at anvende ungdomsfængselssanktionen med dens tidsubestemte ophold. Det må herefter fastslås, at de aktuelle behandlingserfaringer ikke taler for at bryde grænserne for, hvad man ud fra almindelige værdinormer i det nutidige samfund ville anse for acceptabelt. Det er yderligere blevet spurgt, hvilket alternativ der kan opstilles til ungdomsfængselssanktionen. Svaret ligger lige for. Man må forudse tidsbestemte fængselsstraffe afsonet i anstalter svarende til dem, der efter det hidtidige system ville blive anvendt som ungdomsfængsler. Det er ovenfor nævnt, at man ikke har videnskabelige undersøgelser, der kan forudsige, hvorledes effekten af en sådan ændring vil blive. Helt uden støtte fra videnskaben er man dog ikke. Nyere psykologisk forskning (Bent Rieneck m. fl.: »Per-
Page 1 and 2:
Betænkning om de strafferetlige s
Page 3 and 4:
Indhold. Side. Indledning 7-10 I. H
Page 5:
pl. retsplejeloven RÅ Retslægerå
Page 8 and 9:
3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 an
Page 10 and 11:
professor Villars Lunn, er optaget
Page 12 and 13:
Allerede af denne grund er det nød
Page 14 and 15:
estemmelse om iværksættelse af re
Page 16 and 17:
(g) Til belysning af udviklingen i
Page 18 and 19:
Kapitel II. Sindssygdom og dermed l
Page 20 and 21:
svenske regler, jfr. herved Wadben,
Page 22 and 23:
medlemmer - at sindssygdom i langt
Page 24 and 25:
terier. Dette synspunkt gælder ikk
Page 26 and 27:
psykotisk tilstand. Skulle der ske
Page 28 and 29:
tuationer. Drejer det sig - som det
Page 30 and 31:
es med, at svensk strafferet ikke h
Page 32 and 33:
en række sædelighedsforbrydelser.
Page 34 and 35:
et en række domsformer, som kommer
Page 36 and 37:
U 1967.167 (V) om trusler: det er
Page 38 and 39:
ledes som det er tilfældet i dansk
Page 40 and 41:
til at overveje, hvilke foranstaltn
Page 42 and 43:
ikke består et mere varigt behandl
Page 44 and 45:
vanlige rus, kan der indtræde en k
Page 46 and 47:
åbnes domstolene en mulighed for a
Page 48 and 49:
Vedrorende den sidstnævnte sag hen
Page 50 and 51:
(a) Åndssvaghed i højere grad hen
Page 52 and 53:
med et ganske specielt behov. Råde
Page 54 and 55:
målet om, hvorvidt forsorg helt sk
Page 56 and 57:
afdeling under overlægens ansvar a
Page 58 and 59:
1. Indledning. (a) Efter de gælden
Page 60 and 61:
den efter individualiteten særlig
Page 62 and 63:
en voksende forståelse af, at beha
Page 64 and 65:
er afgørende for valget mellem for
Page 66 and 67:
materialet omfattede, har været un
Page 68 and 69:
nalstatistikken gives en oversigt o
Page 70 and 71:
ningstal« for hver af de domfældt
Page 72 and 73:
I sit svar på straffelovrådets sp
Page 74 and 75:
under psykiatrisk behandling - ikke
Page 76 and 77:
dets erklæring af 24. august 1972
Page 78 and 79:
af særlig kompliceret art, f. eks.
Page 80 and 81:
som følge af degenerative hjerneli
Page 82 and 83:
om betinget straf udsættelse), men
Page 84 and 85:
for anvendelse af de samme foransta
Page 86 and 87:
Kapitel VIL Sygdomstilstande efter
Page 88 and 89:
de i bestemmelsen indeholdte beføj
Page 90 and 91:
(a) Strfl. § 85 indeholder følgen
Page 92 and 93:
fundet skyldig i en lignende strafb
Page 94 and 95:
varing har ikke siden straffelovens
Page 96 and 97:
visse voldsmænd, der idelig gør s
Page 98 and 99:
af hang til lediggang og uordentlig
Page 100 and 101:
og i de til den praktiske beskæfti
Page 102 and 103:
ordning, der giver anledning til at
Page 104 and 105:
ad VIII pkt. 13 og nedenfor kap. X,
Page 106 and 107:
i antallet af afholdspålæg dels e
Page 108 and 109:
over antallet af afgørelser, i hen
Page 110 and 111:
udstrækning modtages alkoholister
Page 112 and 113:
1. Baggrunden for de gældende regl
Page 114 and 115:
114 Tallene er gengivet efter fæng
Page 116 and 117:
angår, fandt man, at en anbringels
Page 118 and 119:
tisk prægede). Som det er omtalt o
Page 120 and 121:
Spørgsmålet om anvendelse af dom
Page 122 and 123:
sættelse træffes af fængselsnæv
Page 124 and 125:
Som det vil ses, har begge årgange
Page 126 and 127:
ør undgås for unge under 18 år,
Page 128 and 129:
nemgående må antages at være vel
Page 132 and 133:
under afsoningen eller eventuelt i
Page 136 and 137:
kriminalforsorgen. Rådet har i den
Page 140 and 141:
ningsmandens sindstilstand eller om
Page 144 and 145:
Til §§ 41-43. Et flertal af straf
Page 146 and 147:
ådet for dens anvendelse begrænse
Page 148 and 149:
I sin nuværende affattelse foreskr
Page 150 and 151:
ungdomsfængsel og arbejdshus, i al
Page 153:
•Ml BILAG
Page 156 and 157:
I 1950 var reglerne for fordeling a
Page 158 and 159:
dede adgang til prøveløsladelse,
Page 160 and 161:
160 Tabel 1. Antal indsættelser ef
Page 162 and 163:
162 Tabel 3. Den procentvise fordel
Page 164 and 165:
164 Tabel 5. Den gennemsnitlige dag
Page 166 and 167:
166 Straffelovrådets skrivelse af
Page 168 and 169:
udenfor området for begrebet »sin
Page 170 and 171:
med hensyn til de pågældende pers
Page 172 and 173:
RETSLÆGERÅDET Kobenhavn, den 24.
Page 174 and 175:
RR. vil, i fald en person er katego
Page 176 and 177:
mindre umiddelbart indlysende. I fa
Page 178 and 179:
Ad stk. 5 (a). Den lægelige opfatt
Page 180 and 181:
ling. Der er desuden en mindre grup
Page 182 and 183:
sikkert om, hvorledes behandlingsef
Page 184 and 185:
tendens. I midten af juni 1972 hens
Page 186 and 187:
vise sig at være uden praktisk bet
Page 188 and 189:
nes klientel blevet udvidet. Ifølg
Page 191 and 192:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Domfæ
Page 193 and 194:
Tabel 1: Mænd indsat første gang
Page 195 and 196:
195 Domfældte mænd indsat i forva
Page 197 and 198:
vendte sanktioner og afgivne mental
Page 199 and 200:
199 6. Tidligere dominanskriminalit
Page 202 and 203:
8. Tidligere sanktioner. Som tidlig
Page 204 and 205:
8. 2. Tidligere fængsel. Kun 13 pc
Page 206 and 207:
dede. Efter yderligere 2 gange almi
Page 209 and 210:
Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s.
Page 211 and 212:
14. Antal sanktioner forud for før
Page 213 and 214:
17. Sidste mentaierklærings udsagn
Page 215 and 216:
Eks. 48. Frembyder nu tegn på en l
Page 217 and 218:
Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, der m
Page 219 and 220:
gods ved på et toilet at have tile
Page 221 and 222:
Jan Kaarsen og Jens Tolstrup Bilag
Page 223 and 224:
Tabel 1: Oversigt over antal hensid
Page 225 and 226:
225 Klientellet i særfængsel, arb
Page 227 and 228:
227 Tabel 2b. lkke-ejendomskriminel
Page 229 and 230:
229 ') Heraf 3 forsøg på manddrab
Page 232:
232
Page 235 and 236:
8. Tidligere anbringelse på døgni
Page 237 and 238:
9.1. Tidligere ungdomsfængsel. For
Page 239 and 240:
9.3. Tidligere særfængsel. 38 pet
Page 241 and 242:
Tabe] 15. Tidligere frihedsberøved
Page 243 and 244:
11.1. Værdien af det tilegnede ved
Page 248:
Særfængsel. I alt 9 sager ud af 5
Page 255 and 256:
Ole Andersen, Jan Kaarsen og Jens T
Page 257 and 258:
Tabel 1. Antallet af prøveudskrevn
Page 259 and 260:
1. Undersøgelsens formål. Formål
Page 261 and 262:
261 !) Vold mod politiet, § 119, 1
Page 263:
5.1. Faktiske opholdstid, fordelt e
Page 268:
Mens opholdstiden efter dom kun fal
Page 271:
19 pet. eller 8 personer af de prø
Page 276 and 277:
talte ankede med påstand om henhol
Page 278 and 279:
Udgangspunktet for vort behandlings
Page 280 and 281:
hos de ansatte. I denne mellemmenne
Page 282 and 283:
skildrede apparat til udvikling og
Page 284 and 285:
havde 51 pet., medens det for kroni
Page 286 and 287:
hvor de indsatte har en vis indflyd
Page 288 and 289:
vigtige møder burde være en selvf
Page 290 and 291:
Arbejdet med de på særvilkår uds
Page 292 and 293:
Forvaringsanstalten og særfængsle
Page 294 and 295:
ede; efter manges opfattelse er det
Page 296 and 297:
edre - foregå ambulant. I så fald
Page 298 and 299:
såvel patienter som personale. Som
Page 300 and 301:
Under henvisning til skrivelse fra
Page 302 and 303:
Forsorgsarbejdet betragtes som et v
Page 304 and 305:
(224 og 232). T var straffet 7 gang
Page 306 and 307:
pulsiv. Det måtte antages, at der
Page 308 and 309:
gende, bl. a. holdningsløs, sårba
Page 310 and 311:
310 Fortegnelse over de af indenrig
Page 312 and 313:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 318 and 319:
Med henblik på at tilvejebringe op
Page 320 and 321:
320
Page 323 and 324:
323
Page 325 and 326:
DIREKTORATET FOR FÆNGSELSVÆSENET
Page 327: 327
Page 340 and 341: Foranstående undersøgelser viser
Page 342 and 343: ende af medarbejdere fra de forskel
Page 344 and 345: ejde udover 4134 time ugentlig og f
Page 346 and 347: 35 genindsatte og 25 indsatte fra a
Page 348 and 349: 348 Redegørelse for behandlingen a
Page 350 and 351: stadighed 10-15 indsatte til deltag
Page 352 and 353: Til konstabeltjeneste i militæret
Page 354 and 355: len beskæftiges de nyindsatte i ar
Page 356 and 357: stede i skolen, men ikke til at læ
Page 358 and 359: 8. Familiekontakter. Søbysøgård
Page 360 and 361: 360 Straffelovrådets skrivelse af
Page 362 and 363: som omhandlet kan ikke forventes at
Page 364 and 365: væsenet anført, at der ved afsoni
Page 366 and 367: levet gjort gældende, at domstolen
Page 368 and 369: mismen står imidlertid nok i forbi
Page 370 and 371: og funktionærer. Der er vist beret
Page 372 and 373: disse omstændigheder er det forst
Page 374 and 375: 374 Supplerende bemærkninger fra n
Page 376 and 377: mellem den indsatte og forsorgen. O
Page 380 and 381: sonprædiktion- og personmilieurela
Page 382 and 383: som har været gennem flere ophold
Page 384 and 385: 384 sel, herunder fordelingen af ge
Page 386 and 387: sel i Nyborg huser omkring 40 pct.,
Page 388: gelse som følge af undvigelserne,
show all

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?