Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Til konstabeltjeneste i militæret 1
Til familieplejelignende anbringelse . . 5
Til afvænningsbehandling for misbrug
af euforiserende stoffer 1
Til psykiatrisk behandling på statshospital
1
Som følge af ungdomsfængslets særlige karakter
med genindsættelse i ungdomsfængsel
i tilfælde af kriminelt recidiv eller vilkårsovertrædelse
har det været praksis, at efterforsorgsvirksomheden
varetages af ungdomsfængslerne.
Det må også anses for hensigtsmæssigt
i de tilfælde, hvor etablering af ny
relation vil være hæmmende for den indsatte,
og hvor de praktiske muligheder for
den løsladtes kontakt med ungdomsfængslet
fortsat er tilstede. Ellers ses der intet til hinder
for, at Dansk Forsorgsselskab, der er
kendt med efterforsorgsvirksomhed, også
fører tilsyn med de prøveløsladte fra ungdomsfængslerne.
Forudsætningen for tilsynsvirksomhedens
udøvelse må være dens effektivitet,
herunder den løsladtes mulighed
for at komme i kontakt med den tilsynsførende
og for at opnå eventuel hurtig assistance.
- Den 15. august 1972 var i alt 141
prøveløsladte fra ungdomsfængslet i Nyborg
under tilsyn. Heraf førtes 21 tilsyn af forsorgsmedarbejdere
ved ungdomsfængslet, 41
af private tilsynsførende under supervision
af forsorgsmedarbejdere ved ungdomsfængslet
og 79 af Dansk Forsorgsselskab.
Det må erkendes, at klientellet i ungdoms-
352
August 1972.
Orla Christiansen.
fængslet i Nyborg består af unge lovovertrædere,
som er uønskede eller »afskrevet« fra
andre foranstaltninger som f. eks. børne- og
ungdomsforsorg og fængselsvæsenets åbne
anstalter. Endvidere rummer det en del med
psykisk afvigende tendenser, som ikke har
kunnet finde anbringelse i psykiatriske hospitaler,
og som findes for unge til særfængsel.
Endelig forekommer en koncentration
af de mere belastede unge stofmisbrugere.
- Når henses hertil, fængslets bygningsmæssige
forhold, de begrænsede muligheder i
fængslet og risiko for yderligere kriminalitet
ved friere anbringelse af de indsatte, bliver
den optimale opholdstid nødvendigvis mere
beregnet ud fra generelle betragtninger om
at undgå institutionslivets skadevirkninger,
kriminalitetens art og omfang end fra individuelle
hensyn. - Behandlingen er overvejende
lig den for statsfængsler gældende.
Særligt for ungdomsfængslet kan fremhæves
personalets holdning, som er præget af opdragende
tiltag, særlig omgangstone og individuelle
hensyn, at strfl.'s § 41 stk. 2 og 3
hjemler videre og længere adgang til udgang
end for statsfængselsindsatte (strfl.'s § 36),
jfr. § 23 i justitsministeriets cirkulære af 30.
juni 1971 om udgangstilladelser, og at der
kan udvises større smidighed med hensyn til
løsladelsestidspunkt (efter skoleophold, uddannelse
eller andet). Kvantitativt er nævnte
forhold af mindre betydning og ses iøvrigt
ikke specifikt at være en følge af ungdomsfængslets
form.