Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

11. Resumé.
Undersøgelsen har til formål at gøre rede
for opholdstiden i forvaring for de personer,
der blev udskrevet på prøve henholdsvis i
1959 og 1969.
De to årgange er lidt forskelligt sammensat.
I begge dominerer ejendomskriminaliteten
totalt med 74 pct. i 1959 og 80 pct. i
1969. Derimod har 1959 kun 1 pct. med
voldskriminalitet mod 9 pct. i 1969. Omvendt
har 1959 ialt 15 pct. med sexualkriminalitet
mod kun 8 pct. i 1969.
Fra 1959 til 1969 er opholdstiden faldet
med omkring et halvt år, idet næsten halvdelen
af de udskrevne i 1959 sad 2V2 år eller
mere, mens mere end halvdelen af de udskrevne
i 1969 sad mindre end 2 år, skønt
andelen af indsættelser efter henholdsvis
dom og kendelse er stort set uændret fra
1959 til 1969.
Af indbrudstyvene blev i 1959 mindre
end en fjerdedel udskrevet efter mindre end
2 års ophold, mens dette var tilfældet for betydeligt
mere end halvdelen i 1969. Tilsvarende
havde kun en trediedel af bedragerne
siddet mindre end 2 år i 1959, mens dette
var tilfældet for næsten femsjettedele af bedragerne
i 1969. For de øvrige kriminalitetsarter
er tallene små og billedet ret broget.
For de sexualkrimineüe er den gennemsnitlige
opholdstid steget med 3 måneder fra
2 år 9 måneder i 1959 til 3 år i 1969. Stigningen
skyldes formentlig forskelle i kriminalitetens
grovhed og muligvis anvendelsen
af frivillig kastration. For de ejendomskriminelle
viser de gennemsnitlige opholdstider
derimod et fald på 9 måneder fra 2 år 5 måneder
i 1959 til 1 år 8 måneder i 1969,
277
d. v. s. en nedsættelse af opholdstiden med
31 pct.
Det er stort set kun opholdstiden for personer,
der er indsat efter kendelse, som er
faldet. For disse faldt den gennemsnitlige opholdstid
fra 2 år 2 måneder i 1959 til 1 år 5
måneder i 1969. For personer, der indsattes
efter dom, faldt opholdstiden derimod kun
fra 2 år 10 måneder til 2 år 9 måneder. For
ejendomskriminelle med dom til forvaring
var der dog tale om et fald i den gennemsnitlige
opholdstid på 7 måneder fra 2 år 8 måneder
til 2 år 1 måned. For de øvrige var der
tale om en stigning på ikke mindre end 10
måneder, fra 3 år 2 måneder til 4 år. For
personer indsat efter kendelse faldt opholdstiden
for ejendomskriminelle med 9 måneder,
fra 2 år 2 måneder til 1 år 5 måneder.
For de øvrige steg den med 7 måneder, fra
1 år 5 måneder til 2 år, men her er tallene
forsvindende små.
For indbrudstyvenes vedkommende er der
sket en kraftig stigning i værdien af det tilegnede,
idet denne for 79 pct. af 1959-årgangen
lå på under 10.000 kr. mod kun 45 pct.
af 1969-årgangen. For begge årganges vedkommende
er der en klar sammenhæng mellem
værdien af det tilegnede og opholdstidens
længde.
Undersøgelsen indeholder endelig en redegørelse
for sager, der er anket, og for sager,
hvori der er afsagt dissens. Det fremgår
bl. a., at antallet af anke- og kæresager for de
ejendomskriminelles vedkommende blev
mere end fordoblet fra 1959 til 1969, mens
der ikke er sket nogen ændring for personer
med anden kriminalitet.