Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Til §§ 41-43.
Et flertal af straffelovrådets medlemmer foreslår,
at ungdomsfængsel ophæves som selvstændig retsfølge,
se herom betænkningens kap. XI,8. Man
mener, at der ikke i straffeloven bår optages særlige
regler om fuldbyrdelsen af almindelig fængselsstraf
over for unge lovovertrædere — herunder spørgsmålet
om opretholdelse af særlige åbne anstalter og
om anbringelse i lukket afdeling —, idet sådanne
spørgsmål egner sig bedst til at reguleres ved administrative
bestemmelser. Man forudsætter, at der
ved udformningen af disse bestemmelser tages særlig
hensyn til de unges behov for behandling såvel
med sigte på modning og karaktermæssig udvikling
som på undervisning, oplæring og uddannelse.
Vedrørende overgangsbestemmelser for de personer,
der ved lovens ikrafttræden er idømt ungdomsfængsel,
henvises til lovudkastets § 5 og bemærkninger
nedenfor.
Til nr. 5.
Til stk. 1.
Det er en konsekvens af f lertalsforslaget om ophævelse
af ungdomsfængsel, at ordet „ungdomsfængsel"
udgår af denne bestemmelse.
Til stk. 2.
Der foreslås indføjet en ny bestemmelse, som
giver fængselsvæsenet (justitsministeren) mulighed
for at bestemme, at en person, der er idømt frihedsstraf,
under særlige omstændigheder kan overføres
til en institution udenfor kriminalforsorgen midlertidigt
eller for den resterende del af straffetiden.
Der henvises herom til betænkningens kap. XII,
hvor det bl. a. er fremhævet, at der findes en tilsvarende
bestemmelse i den norske fængselslovs §12. Det
må antages, at den foreslåede bestemmelse kun vil
finde anvendelse i forholdsvis sjældne tilfælde. De
svaghedstilfælde og særlige behov for lægebehandling,
pleje eller forsorg, som bestemmelsen tager
sigte på, vil ofte være oplyst før dommens afsigelse
og kan da tages i betragtning som grundlag for
valg af betinget dom eller andre særlige foranstaltninger.
Hvis frihedsstraf er idømt, vil fængselsvæsenets
anstaltssystem frembyde forskellige muligheder
for at afpasse fuldbyrdelsesmåden efter
domfældtes tilstand. Der forekommer imidlertid tilfælde,
hvor fængselsvæsenet skønner, at der er
stærke grunde for at undgå et fængselsophold, og
hvor man derfor må finde det hensigtsmæssigt at
anbringe den pågældende under mere egnede institutionsmæssige
forhold. Efter strfl. § 46, stk. 1, er
der mulighed for at indlægge en person på sygehus,
således at opholdet medregnes i straffetiden. Denne
144
regel imødekommer imidlertid ikke fuldtud behovet
for særlige anbringelsesmåder, og det må desuden
forekomme rigtigt at bringe direkte til udtryk i
loven, at der skal kunne ske en anbringelse i hospital
m.v. for hele den resterende straffetid og ikke
blot — som § 46, stk. 1, i almindelighed forudsætter
— som en midlertidig afbrydelse af straffuldbyrdelsen.
Arten af de anbringelsesmåder, som kommer i
betragtning, kan ikke angives udtømmende. Der
kan være tale om anbringelse i psykiatrisk afdeling,
plejehjem eller forsorgshjem; det vil iøvrigt være en
fordel ved den foreslåede regel, at man ved hjælp af
den kan udnytte de muligheder for brug af særlige
institutionsformer, som fremtidig måtte blive udviklet
indenfor hospitalsvæsenet eller den sociale
forsorg. Som fremhævet i kap. XII må anbringelsen
forudsætte samtykke fra den modtagende institutions
side, ligesom det i almindelighed vil være en
selvfølge, at en hensigtsmæssig anbringelse kun kan
ske, når den domfældte er indforstået med denne
foranstaltning. Det må endvidere være en forudsætning
for en overføring, at hensynet til forebyggelse
af strafbare handlinger ikke taler herimod.
Fængselsvæsenet må derfor tage hensyn til eventuelle
farlighedstilstande, undvigelsestilbøjeligheder
o.l.
Til nr. 6.
Den foreslåede ændring er en følge af forslaget
om at ophæve bestemmelsen i § 88, stk. 5, hvorved
stk. 6 bliver stk. 5.
Til nr. 7.
Efter straffelovrådets forslag afskaffes de i §§
62-69 omhandlede retsfølger arbejdshus og sikkerhedsforvaring;
se herom betænkningens kap. IX.
Vedrørende overgangsbestemmelser for de personer,
der ved lovens ikrafttræden er idømt arbejdshus
eller sikkerhedsforvaring, henvises til lovudkastets
§§ 5-9 og bemærkningerne nedenfor.
Til nr. 8.
Til § 65.
Lovudkastets § 65 svarer til den gældende bestemmelse
i § 70, stk. 1, Som følge af straffelovrådets
forslag om ændret affattelse af §§ 16-18 sker der dog
visse ændringer med hensyn til afgrænsningen af de
personer, overfor hvilke de i bestemmelsen nævnte
foranstaltninger kan anvendes.
Straffri er efter § 16 dels personer, der har begået
en strafbar handling i en tilstand af sindssygdom
eller åndssvaghed i højere grad (stk. 1), dels —
såfremt særlige hensyn ikke taler for at pålægge
straf — personer, der har handlet i en med sinds-