Ledelse og informatik i byggeriet NY - School of Engineering and ...

Appendiks C:
Beskrivelse af fagspor og kursusmoduler: Byggeteknologi og regulering
Moduler: C.1: Byggeriets teknologi (5 ECTS)
C.2: Byggeriets forandringsprogrammer (5 ECTS)
C.3: Byggeproces og institutioner (5 ECTS)
Formål: Reguleringssporet har til formål at bibringe de studerende et systemisk perspektiv på
byggesektoren både som praktisk handlerum og gennem analytiske redskaber.
Målsætningen er:
1. At sætte de studerende i stand til at udrede og analysere hvordan de
teknologiske relationer i byggesektoren og de sektorielle styringsmekanismer
har indflydelse på projektledelse og innovationsforløb i byggeriet.
2. At sætte de studerende i stand til at analyse og vurdere effekten af konkrete
indsatser i forhold til at indgå i en praksisrettet debat om branchens udvikling.
Beskrivelse: Undervisningen sætter fokus på 'styring' og samspillet mellem byggeriets
projektorganisering, byggeprocessens teknologi og statslige reguleringsinstrumenter.
En række af de temaer, der har domineret udviklingsdebatten i byggeriet de seneste
20 år (fx trimmet byggeri, bæredygtigt byggeri, partnering, nyindustrialisering, og
brugerdreven innovation) gennemgås og analyseres med fokus på relationerne
mellem styring og teknologi. Undervisningen tematiserer dels de styringsmekanismer
der tages i anvendelse, dels de forestillinger om byggesektoren og rational ledelses‐
adfærd, som reguleringen indskriver, og dels effekterne af reguleringen på praksis hos
byggeriets parter.
Sporet fokuserer på følgende tre forhold i særdeleshed:
1. Samspillet mellem byggeteknik og byggeorganisation.
2. Samspillet mellem politiske forandringsprogrammer og byggeriets praksis.
3. Samspillet mellem byggeriets institutioner og projektbaserede organisering.
De studerende indføres i en række emner i relation til byggeteknologi og
byggeprocessens udvikling, og sektorens regulering. Dette drejer sig om fx den
historiske udvikling i danske byggeteknologi, dansk bolig‐ og byggepolitik, udvikling i
reguleringens instrumenter, relationerne mellem aktørerne i byggesektoren,
sammenhængen mellem den statslige regulering, byggeteknologien og
byggesektorens organisering, m.m.
Herudover vil undervisningen i reguleringssporet relatere sig til undervisningen i
ledelsessporet idet det er en væsentlig kompetence for ledere i byggeriet, at de kan
navigere i forståelse af teknologiske relationer og betingelse, og med/mellem
byggeriets institutioner, som på en lang række felter aktivt påvirker mål, midler og
rammer og dermed udfordrer lederne på deres prioriteringer og afgrænsning af
opgaver.
I forhold til uddannelsens informatikspor vil undervisningen i reguleringssporet pege
på særlige problematikker, der relaterer sig til de praktiske konsekvenser såvel som
politiske forhold i forbindelse med indførelsen af nye digitale teknologier. Således
viser erfaringer fra udvikling og implementering af forandringsprogrammer (som fx
Det Digitale Byggeri), hvordan programmernes effektivitet er relateret til såvel
forandringer i teknologi som forandringer i aktører, institutioner og arbejdspraksisser.
Undervisningen i regulering sætter fokus på politiske forhold i udviklingen af konkrete
løsningsmodeller.
30