Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

More documents

Recommendations

Info

3. Påvirkning af landskabet 40 3.5 Vindmøller og visuel påvirkning KONSEKVENSzONER Vindmøller på op mod 150 m totalhøjde vil have en væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Vindmøllens påvirkning af landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. Det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger fra januar 2007 for opstilling af store vindmøller på land. Anbefalingerne for opstilling af vindmøller på op mod 150 m totalhøjde fremgår af rapporten ”Store vindmøller i det åbne land” udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. I denne opstilles tre konsekvenszoner for store vindmøller: nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes rækkevidde afhænger af møllernes totalhøjde, for vindmøller på op mod 150 meter i totalhøjde er det hensigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: Nærzone (0 – 4,5 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Mellemzone (4,5 – 10 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzone (10- km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. SyNLIGHEDSFAKTORER Vindmøller på op mod 150 m højde kan godt være synlige på afstande større end 15-16 km, men synligheden er væsentlig mindsket. På sådanne afstande er det svært at adskille møllerne fra andre landskabselementer, og de opleves som en udefinerbar del af baggrunden. Når afstanden bliver tilstrækkelig stor, kan vindmøllerne ikke længere ses. Udover afstanden til møllerne har en række andre faktorer indflydelse på deres synlighed. Vindmøllens farve, proportioner og udseende har betydning for, hvor synlig den er på forskellige afstande. Forhold omkring bemaling og refleksion er beskrevet i afsnit 4.4. Luftens sigtbarhed betyder også meget for vindmøllers synlighed i landskabet. Sigtbarheden afhænger af vejrforholdene. På meget klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og møllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Man kan ikke sige noget entydigt om, hvor langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande længere end 12-14 km. Synsevnen har dog også betydning her, og ’gode øjne’ vil givetvis kunne genkende landskabselementer på større afstande. Jordens krumning kan også have betydning. Man skal dog langt væk, omkring 18-20 km, før større dele af vindmøllen vil være skjult under horisontlinien. Landskabets udformning betyder meget for vindmøllers synlighed. Terrænforhold og landskabselementer spiller her en stor rolle. Selv i områder tæt på store møller, kan de være helt skjulte, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er meget skov eller læhegnsbeplantning i området. Omvendt kan åbent, fladt terræn åbne for muligheden for lange udsyn, og særligt over vandflader – store søer, fjord eller hav – kan vindmøller være synlige på større afstande end over land. MØLLEVINGERNES ROTATION Når møllen er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er - særligt på længere afstande – mere iøjefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Størrelsen på rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, meget store vindmøller roterer derimod meget langsomt – helt ned til 9 omgange pr. minut, og dette opleves som en rolig, ’afslappet’ bevægelse, som generelt virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
eksempel på nærzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 3 km Kilde: birk nielsen eksempel på mellemzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 7 km Kilde: birk nielsen eksempel på fjern-situation for 150 m høje møller. Afstand 13 km Kilde: birk nielsen Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010 3. Påvirkning af landskabet nærzone (0 – 4 km): Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. mellemzone (4 – 9 km): Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Fjernzone (9 - 16 km): Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker landskabsoplevelsen i væsentlig grad. 41
Page 1 and 2:
⎯ Returadresse Plan, Udvikling og
Page 3 and 4:
Lokalplan nr. 279 For et område ti
Page 5 and 6:
Ringkøbing-Skjern Kommune Indholds
Page 7 and 8:
Redegørelse Lokalplan 279 Vindmøl
Page 9 and 10:
Redegørelse Lokalplan 279 Vindmøl
Page 11 and 12:
Der skal etableres særskilt afregn
Page 13 and 14:
til Temaplan for vindmøller i Ring
Page 15 and 16:
Planbestemmelser Lokalplan 279 Vind
Page 17 and 18:
egning. 3. Arealanvendelse 3.1 Loka
Page 19 and 20:
udføres i neutrale farver og afsk
Page 21 and 22:
faktisk etableres forhold i strid m
Page 23:
Matrikelkort: Kortbilag 1 Lokalplan
Page 27:
Arealanvendelse: Kortbilag 3 Lokalp
Page 31:
Visualisering med 8 møller med tot
Page 34 and 35:
Ikke teknisk resumé for et område
Page 36 and 37:
Byrådet har ved den endelige vedta
Page 38 and 39:
1.2 Baggrund Ringkøbing-Skjern Kom
Page 40:
0-alterrnativet vil blandt andet in
Page 43 and 44:
Nye vindmøller i Gråhede Nord Tem
Page 45 and 46:
ende i forhold til øvrige landskab
Page 47 and 48:
med afpudsning minimum hvert andet
Page 49 and 50: - Større visuel påvirkning af Åd
Page 51 and 52: Sammenfattende redegørelse i tilkn
Page 53 and 54: Sammenfattende redegørelse i tilkn
Page 55 and 56: BILAG 1: Indsigelser og bemærkning
Page 61 and 62: Miljørapport Vindmøller_Bindesbø
Page 63 and 64: Miljørapport Vindmøller_Bindesbø
Page 65 and 66: ingkøBing - Skjern koMMune Ved fjo
Page 67 and 68: 43 Forslag til fotostandpunkter, m
Page 69 and 70: er med en projektbeskrivelse for et
Page 71 and 72: Tilsvarende vil de 6 møller i alte
Page 73 and 74: værdi ligger i at dyrke friluftsli
Page 75 and 76: 1.10 Andre forhold AreAlAnVenDelse
Page 77 and 78: ulEMPEr VED 0-AlTErNATIV: - De næv
Page 79 and 80: Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPP
Page 81 and 82: Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPP
Page 83 and 84: - dag og nat. i løbet af 20 år bl
Page 85 and 86: eferencer /2.1/ parkberegninger, ud
Page 87 and 88: 3.1 Landskabsbeskrivelse lAndSkABet
Page 89 and 90: At terrænet syd for Ådum ligger h
Page 91 and 92: vindmølle i en afstand på cirka 1
Page 93 and 94: vej fra Ådum og ud mod Vejlevej vi
Page 95 and 96: projektområdet og de to udpegede k
Page 97 and 98: landt andet en række fiskepladser
Page 99: Vindmøller_bindesbøl - milJørAPP
Page 103 and 104: nærzonen i nærzonen er der udarbe
Page 105 and 106: N11 Vindmøller_bindesbøl - milJø
Page 107 and 108: Fotostandpunkt Vindmøller_bindesb
Page 109 and 110: Vindmøller_bindesbøl - milJørAPP
Page 131 and 132: Fotostandpunkt Ådum er den nærmes
Page 133 and 134: Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW
Page 151 and 152:
Fotostandpunkt Puglund ligger på e
Page 153 and 154:
Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW
Page 155 and 156:
Fotostandpunkt Vindmøller_bindesb
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Fotostandpunkt Strømmesbølvej er
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Fotostandpunkt Set fra Egvad Kirkev
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
M9 F2 F1 M8 M10 Vindmøller_bindesb
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPP
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
enkelte steder, især mellem Albæk
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
hastigheden på den enkelte mølle
Page 229 and 230:
linie for støjgrænser 39 db(A) ve
Page 231 and 232:
BEREGNINGSFORUDSÆSTNINGER: Hovedfo
Page 233 and 234:
øvrige naboer ifølge beregningern
Page 235 and 236:
linie for skyggekast 0 timer pr år
Page 237 and 238:
7: 8: 9: Vindmøller_BindesBøl - m
Page 239 and 240:
7: 8: 9: Vindmøller_BindesBøl - m
Page 241 and 242:
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPP
Page 243 and 244:
egulativ for erhvervsaffald i ringk
Page 245 and 246:
øller områder on nyanlægges som
Page 247 and 248:
yanlægges m indgår i adgangsveje
Page 249 and 250:
pipistrelflagermus jager hovedsagel
Page 251 and 252:
var domineret af arter som lyse-siv
Page 253 and 254:
der vil ikke være nogen risiko for
Page 255 and 256:
i tilfælde af uenighed er formande
Page 257 and 258:
Page 259 and 260:
Man vil dog normalt først foretage
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
åde område 29 og 30 kan opstilles
Page 265 and 266:
Page 267 and 268:
Referencer /1.1/: Temaplan for vind
show all

Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?