Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

4. Påvirkning ved naboer
172
4.3 Skyggekast
Skyggekast er genevirkningen fra roterende
vindmøllevinger, der kaster en
skygge, som passerer henover et opholdsareal.
Med 3 vinger og en rotorhastighed
på eksempelvis 10 omdrejninger pr. minut
svarer dette til, at en skygge passerer
forbi hver 2. sekund. Genen vil typisk være
størst inde i boligen, men den er også
generende, hvis den falder på udendørs
opholdsarealer.
Genernes omfang afhænger - udover
sol og vind - især af antallet af møller i
en gruppe og deres retningsorientering i
forhold til nabobeboelserne, samt af de
topografiske forhold og af møllernes rotordiameter.
BereGninGSforudSætninGer oG
Metode
Der findes ingen lovgivningsmæssige krav
til regulering af skyggekastforhold, men
Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller
ikke påfører nabobeboelser mere end 10
timers såkaldt reel skyggetid årligt.
i beregningerne skelnes der mellem
’værste tilfælde’ og ’reel værdi’.
’Værste tilfælde’ svarer til det antal timer,
der - ud fra en rent geometrisk betragtning
- maksimalt kan være skyggekast;
det vil sige det antal timer, hvor solen står
bag ved møllens rotor.
for at der kan ske skyggekast, kræver det
midlertidigt, at solen skinner, og det ikke
er overskyet. Samtidig har vindretningen
også stor betydning, idet rotoren skal være
vendt mod (eller ’med ryggen’ til) solen for
at kaste skygger i et større område. endelig
kræves det, at det ikke er vindstille, for
at møllen er i drift og vingerne roterer. Alt
dette medvirker til at reducere det reelle
antal af timer med skyggekast væsentligt.
den reelle værdi beregnes ved at sammenholde
beregninger for værste tilfælde
med normtal for fremherskende vindretninger,
antallet af soltimer og driftstimer
i løbet af et år. danmarks Meteorologiske
instituts landstal for soltimer benyttes her
som baggrund for beregning af de reelle
værdier.
da der er tale om normtal, er beregningerne
af reel værdi derfor et udtryk for det
forventede antal timer med skyggekast
set i gennemsnit over en årrække. i et år
med særlige meteorologiske forhold kan
der derfor godt forekomme væsentlig flere
eller væsentlig færre timer med skyggekast
end det beregnede.
det er ikke kun antallet af timer, der
er vigtigt, også tidspunktet spiller ind.
eksempelvis vil skyggekast tidligt om
morgenen være uden betydning for
nogle, mens eftermiddagssolen, hvor
man måske sidder på terrassen og nyder
vejret, er kritisk for mange – især i sommermånederne.
Typisk vil de fleste timer
med skyggekast afvikles i løbet af vinterhalvåret,
hvor solen står lavt på himlen,
hvorimod omfanget er væsentligt mindre i
sommerhalvåret.
der er beregnet skyggelinjer, der viser,
hvordan de karakteristiske linier dannes
af primært den lavtstående sol morgen og
aften. Kortene giver overblik over, hvor
de udsatte områder ligger, samt hvor tæt
naboerne ligger på ’grænseværdierne’, se
kort side 174-175.
der er udarbejdet skyggeberegninger for
begge forslag. Beregningerne er udført i
programmet WindPro 2.5.6. 79 SHAdoW
i henhold til retningslinierne i ’Vejledning
om planlægning for og zonetilladelse til
opstilling af vindmøller’.
Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer
og/eller ved et lodret vindue
vendt mod vindmøllerne. Beregningerne
er foretaget for et lodret vindue på 1 x 1
m vendt mod vindmøllerne. for terrasser
eller lignende vendt mod vindmøllerne vil
skyggetiden være forøget.
en kritisk forudsætning ved skyggekast er,
hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien,
før man begynder at ’tælle’.
i tyskland benyttes tre grader, idet dels
solens manglende skarphed, dels bundbevoksning
gør, at effekten i skyggekastet,
skiftet mellem lys og skygge, opfattes som
uproblematisk med en solhøjde under tre
grader. i beregningerne er det forudsat, at
solen står over tre grader.
BereGnet SKyGGeKASt
tabellen viser beregninger for det reelle
antal timer pr år, hvor skyggekast vil
forekomme. der er ikke taget hensyn til,
om der er bevoksning eller andet mellem
møllen og beboelsesejendom, som
vil medvirke til at reducere belastningen
yderligere.
Hvis flere møller giver skyggekast ved
en nabo på forskellige tidspunkter, er
det det samlede antal (reelle) timer med
skyggekast, der er angivet her.
retningslinierne fra Miljø- og energiministeriet
og kravene i regionplanen for gener
fra skyggekast er med undtagelse af 2
naboer overholdt i begge forslag, idet
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010