Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

vej fra Ådum og ud mod Vejlevej vil de nye
vindmøller være visuelt dominerende i forhold
til de øvrige elementer i landskabet.
Strømmesbølvej passerer syd om mølleområdet
i en afstand på cirka 2 kilometer.
På vej fra Tarm kørende ind mod
Ådum er der enkelte steder hvorfra de
nye møller vil være synlige, men generelt
vil den eksisterende bevoksning langs
Strømmesbølvej helt eller delvist skjule
de nye vindmøller. Set fra de lokale veje
som ligger lidt længere væk fra mølleområdet,
vurderes de nye vindmøller at
være skalamæssigt i harmoni med landskabet.
Generelt er møllerne kun synlige
fra de steder, hvor landskabet er åbent og
præget af store opdyrkede landbrugsarealer,
- en landskabstype der visuelt kan
rumme vindmøller uden at vindmøllerne
virker dominerende.
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010
3.2 Kulturhistoriske forhold
Landskabets udvikling efter istidens
formdannende processer skyldes hovedsagligt
menneskeskabte ændringer med
tilhørende befolkningsudvikling og samfundsforhold
i øvrigt. Næsten overalt
findes menneskeskabte spor og dermed et
kulturlandskab, der fortæller en historisk
udvikling. Nedenstående emner er udvalgt
som særlige kulturlandskabelige temaer i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Oldtidsbebyggelse
Der er ikke registreret nogen fredede
fortidsminder i selve projektområdet,
og det er ved besigtigelse undersøgt om
de fredede gravhøje i projektområdets
nærhed har en landskabelig værdi som
kulturhistoriske elementer i landskabet.
Der er i den forbindelse ikke fundet nogen
fredede gravhøje, hvor den visuelle oplevelse
vurderes at blive forstyrret af de
planlagte vindmøller
landbrug
I takt med bondekulturens udvikling i
Vestjylland har lyng indfundet sig i de
lysninger, der opstod med rydning af de
skovklædte bakkeøer. Lyngheden er derfor
et gammelt og værdifuldt element i kulturlandskabet,
hvis udbredelse har undergået
store radikale forandringer i takt med befolkningstilvækst
og dyrkningsmuligheder
på de sandede jorde. I Vestjyllands magre
egne er regulære hedeområder i perioder
taget under plov og brudt op for senere
igen at blive opgivet, hvorpå lyngen i det
kolde og fugtige klima igen er rykket ind
på markerne. De åbne og skovløse områder
udviklede sig hermed til vidtstrakte
overdrev drevet med afgræssende dyr.
3. Påvirkning af landskabet
I projektområdets nærhed er der flere
mindre hedearealer tilbage, men følgen
af de mange plantningsarbejder under
opdyrkningen af heden er meget tydelig,
idet landskabet fremstår med en helt
ny naturgeografisk struktur, præget af
agerdyrkning og læhegnsbevoksning.
På baggrund af besigtigelse vurderes de
eksisterende hedearealer i projektområdets
nærhed ikke at være store nok til at
have værdi som kulturhistoriske elementer
i landskabet.
På henholdsvis Lønborg - og Borris Hede
er der store sammenhængende hedearealer
som har kulturhistorisk værdi, men
set i forhold til den store afstand til projektområdet
vurderes hverken Lønborg
Hede eller Borris Hede at blive visuelt
forstyrret af de nye vindmøller.
De lavtliggende og i landbrugsmæssig
henseende vandlidende områder ved
Skjern Enge og Ringkøbing Fjord har også
undergået en kulturhistorisk forandring.
Arealerne langs åen og fjordkysten har
været omgjort til almindelig landbrugsland
ved et stort dræningsprojekt gennemført
fra 1962 til 1968. Engarealerne ligger så
lavt i terrænet at projektet omfattede et
større system af parallelkanaler og jorddiger
langs det eksisterende åløb med
tilhørende pumpestationer. Skjern Å har
sidenhen fået sit naturlige og slyngede
forløb tilbage, ved et naturgenopretningsprojekt
i 1990’erne.
Der er i den forbindelse udpeget to særligt
værdifulde kulturmiljøer ved henholdsvis
Lønborgård og Ahler Gårde der begge er
lokaliseret i tilknytning til ådalslandskabet
omkring Skjern Å. Afstanden mellem
33