Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl
Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl
Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
pipistrelflagermus jager ho<strong>ved</strong>sagelig i<br />
nærheden af træbevoksninger, sjældent<br />
højere end trækronerne. For disse fire<br />
arter må kollisionsrisikoen der<strong>for</strong> vurderes<br />
som ub<strong>et</strong>ydelig.<br />
Sydflagermus kan findes i en lang række<br />
habitater, men træffes hyppigst jagende<br />
langs skovkanter, omkring enkeltstående<br />
træer, i parker og parcelhushaver med<br />
ældre træer og lignende steder. Her jager<br />
arten i åbent luftrum, sjældent helt tæt<br />
på træerne, og lejlighedsvis i stor højde<br />
(op <strong>til</strong> 50 m, men normalt lavere). Arten<br />
er der<strong>for</strong> potentielt sårbar over <strong>for</strong> kollisioner<br />
med <strong>vindmøller</strong>. Pga. den relativt<br />
sparsomme <strong>for</strong>ekomst af større træer<br />
er projektområd<strong>et</strong> langtfra optimalt <strong>for</strong><br />
sydflagermus; men da arten er almindelig,<br />
er d<strong>et</strong> dog meg<strong>et</strong> sandsynligt, at<br />
den <strong>for</strong>ekommer, fx omkring den <strong>for</strong>ladte<br />
ejendom ”lundsvang” centralt i områd<strong>et</strong>.<br />
Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at<br />
være af en sådan størrelse, at bestanden<br />
af sydflagermus – der er en af Danmarks<br />
almindeligste flagermus – i nævneværdig<br />
grad vil kunne påvirkes af projekt<strong>et</strong>.<br />
øvrige bilag iV arter:<br />
områd<strong>et</strong> rummer som tidligere beskrev<strong>et</strong><br />
ikke egnede levesteder <strong>for</strong> odder og grøn<br />
kølleguldsmed.<br />
Markfirben er knytt<strong>et</strong> <strong>til</strong> åbne, varme,<br />
solrige lokalit<strong>et</strong>er, dels naturlige som<br />
heder og overdrev, dels menneskeskabte<br />
som jernbaneskråninger og råstofgrave.<br />
Solvendte skråninger med løs, veldræn<strong>et</strong><br />
jord er af afgørende b<strong>et</strong>ydning <strong>for</strong> arten<br />
(Søgaard & Asferg 2007). Projektområd<strong>et</strong><br />
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010<br />
5. Påvirkning af natur og miljø<br />
Figur 5.1. den nordligste og mest lavvandede af søerne i d<strong>et</strong> tidligere brunkulsgravnings-<strong>område</strong>. i d<strong>et</strong><br />
alternative <strong>for</strong>slag tænkes en mølle placer<strong>et</strong> ca. 30 m fra søbredden.<br />
vurderes der<strong>for</strong> ikke at rumme egnede<br />
levesteder <strong>for</strong> markfirben.<br />
områd<strong>et</strong>s søer og vandhuller er potentielle<br />
levesteder <strong>for</strong> spidssnud<strong>et</strong> frø, men<br />
ikke <strong>for</strong> strandtudse, der langs den jyske<br />
vestkyst er knytt<strong>et</strong> <strong>til</strong> klitlavninger og våde<br />
heder med klokkelyng, og i indland<strong>et</strong> nu<br />
primært findes i grus- og sandgrave (Søgaard<br />
& Asferg 2007). Vindmøllerne og de<br />
<strong>til</strong>hørende adgangsveje kan potentielt påvirke<br />
bestande af spidssnud<strong>et</strong> frø negativt<br />
gennem opfyldning og <strong>for</strong>urening af artens<br />
ynglevandhuller, temporære sænkninger af<br />
vandspejl<strong>et</strong> i anlægsfasen, beskadigelse af<br />
de unge frøers raste<strong>område</strong>r nær søbred-<br />
189
Change language