Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

More documents

Recommendations

Info

26 3. Påvirkning af landskabet i det følgende afsnit vurderes vindmøllernes visuelle virkning på områdets landskabs- og kulturelementer. den landskabsarkitektoniske vurdering baserer sig på kortanalyse, rekognoscering og visualiseringer udarbejdet på baggrund af fotos optaget i området. landskabs- og kulturhistorisk viden er hentet fra myndighedsregistreringer og diverse publiceringer, heriblandt regionplan 2005 for ringkøbing Amt. Nye vindmøller Fotostandpunkter, møller synlige Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige Nærzonegrænse 4,5 km Nyt vindmølleområde Zonegrænser 4,5 / 10 km Landskabsområder Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010 Nye vindmøller Eksisterende vindmøller Planlagte vindmølleområde Transformatorstation
3.1 Landskabsbeskrivelse lAndSkABetS hoVedelementer ringkøbing-Skjern kommune rummer landskabstyper af meget forskellig art og oprindelse. landskabets hovedelementer er primært de stærkt udjævnede bakkeøer, de flade sandsletter og den fladbundede Skjern Ådal, der er dannet af den sidste istids smeltevand. herudover rummer kommunen mere ustabile landskabstyper som sandklitter og indsande der hele tiden er i bevægelse og forandring. lokaliseret i mindre områder er der desuden stærkt kuperede, mere lerprægede bakkelandskaber og ind imellem findes større og mindre vådområder med mose- og sø- arealer samt vandløb af forskellige størrelse og udstrækning. landskabstyperne som er beskrevet herunder er relevante i forbindelse med opstilling af nye vindmøller ved Bindesbøl. Varde Bakkeø projektområdet ligger på vestsiden af Varde Bakkeø, der skråner svagt ned mod ringkøbing fjord og Skjern Ådal. Bakkeøen er et meget gammelt og karakteristisk landskabselement, der kun forefindes i den del af jylland, som ligger vest for hovedopholdslinjen. her har den sidste istids smeltevandsfloden eroderet sig ned i sine egne aflejringer og efterladt de ældre partier som bakkeøer med flade og regelmæssige hældninger. det er derfor at Varde Bakkeø fremstår med et blødt formet terrænrelief, der kan tolkes som en ældre del af den store grindsted hedeslette. gamle højdedrag er udjævnede og lavninger er fyldt op gennem jordflydning og andre landskabsdannende processer, så terrænet i dag fremstår med store, jævne Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPPOrT, JAnUAr 2010 linjer uden bratte fald eller dybtskårne dale. omkring projektområdet er terrænet desuden formbestemt af mindre vandløb som omme Å og gundesbøl Å og disses mindste tilløb. ringkøbing Fjord cirka 10 kilometer vest for projektområdet ligger ringkøbing fjord som er danmarks største strandsø med et areal på ca. 300 km2. fjorden er oprindelig havbugt der i tidens løb er blevet afskåret fra Vesterhavet af tangedannelse der har skubbet sig ud fra holmsland i den nordlige ende af fjorden. Vandudvekslingen mellem havet og fjorden sker nu under kontrol gennem afvandingsslusen ved hvide Sande. i den sydlige del af fjorden, som ligger tættest på projektområdet, er det maritime forland præget af marskdannelse med udstrakte strandenge og sandflader. Sydligst ligger tipperhalvøen som er et ungt landskab – blot nogle få hundrede år gammelt, som er opstået ved aflejring af sand og klæg da udløbet til Vesterhavet foregik ved nymindegab syd for ringkøbing fjord. i perioder har tilvæksten være på 4 hektar om året. Ved Skjern-Å’s udmunding i fjorden er et lignende delta under stadig vækst. Strandengene ved tipperne og langs fjordens østside udnyttes i dag til afgræsning og høslet, hvilket er med til at fastholde en visuel åben overgang mellem fjorden og det bagvedliggende landskab øst for fjorden med bakkeøernes silhuet nord og syd for Skjern Ådal. på baggrund af den forholdsvis store afstand fra mølleområdet ved Bindesbøl 3. Påvirkning af landskabet til ringkøbing fjord vurderes de planlagte vindmøller ikke at påvirke landskabet omkring fjorden. Skjern enge tre kilometer nord for projektområdet, ligger Skjern enge, som er et stort naturområde i den vestligste del af Skjern ådal. mere præcist strækker Skjern enge sig fra Borris i øst til udmundingen i ringkøbing fjord, en strækning på ca. 20 kilometer. Skjern Å og ådalen er skabt og formet af smeltevand fra sidste istid, men der foregår stadig formdannende processer, tydeligst ved udmundingen til fjorden, hvor aflejring af erosionsmaterialer hele tiden medfører ændringer på de åbne engarealer. engarealerne har altid været domineret af danmarks vandrigeste vandløb, Skjern Å, og i nedbørsrige perioder går åen over sine breder og åen forvandles til en bred fjord afgrænset af bakkeøerne, der ligger nord og syd for ådalen. med diger og afvandingskanaler har Skjern enge i en 30 årig periode været afvandet så det kunne bruges til almindelig landbrugsjord, men efter et stort naturgenopretningsprojekt er Skjern enge igen overladt til de naturlige processer med vekslende vandstande og åløbenes frie dynamik. det åbne landskabsrum, der åbner sig ud mod ringkøbing fjord, drives med høslæt og afgræssende dyr. den åbne karakter medfører samtidig en synlig landskabelig sammenhæng mellem ådalen og de landområder omkring Borris og Albæk, der ligger på et svagt stigende terræn op mod Sønderskov og Stovstrup. Ved besigtigelse og visualiseringer er det 27
Page 1 and 2:
⎯ Returadresse Plan, Udvikling og
Page 3 and 4:
Lokalplan nr. 279 For et område ti
Page 5 and 6:
Ringkøbing-Skjern Kommune Indholds
Page 7 and 8:
Redegørelse Lokalplan 279 Vindmøl
Page 9 and 10:
Redegørelse Lokalplan 279 Vindmøl
Page 11 and 12:
Der skal etableres særskilt afregn
Page 13 and 14:
til Temaplan for vindmøller i Ring
Page 15 and 16:
Planbestemmelser Lokalplan 279 Vind
Page 17 and 18:
egning. 3. Arealanvendelse 3.1 Loka
Page 19 and 20:
udføres i neutrale farver og afsk
Page 21 and 22:
faktisk etableres forhold i strid m
Page 23:
Matrikelkort: Kortbilag 1 Lokalplan
Page 27:
Arealanvendelse: Kortbilag 3 Lokalp
Page 31:
Visualisering med 8 møller med tot
Page 34 and 35:
Ikke teknisk resumé for et område
Page 36 and 37: Byrådet har ved den endelige vedta
Page 38 and 39: 1.2 Baggrund Ringkøbing-Skjern Kom
Page 40: 0-alterrnativet vil blandt andet in
Page 43 and 44: Nye vindmøller i Gråhede Nord Tem
Page 45 and 46: ende i forhold til øvrige landskab
Page 47 and 48: med afpudsning minimum hvert andet
Page 49 and 50: - Større visuel påvirkning af Åd
Page 51 and 52: Sammenfattende redegørelse i tilkn
Page 53 and 54: Sammenfattende redegørelse i tilkn
Page 55 and 56: BILAG 1: Indsigelser og bemærkning
Page 61 and 62: Miljørapport Vindmøller_Bindesbø
Page 63 and 64: Miljørapport Vindmøller_Bindesbø
Page 65 and 66: ingkøBing - Skjern koMMune Ved fjo
Page 67 and 68: 43 Forslag til fotostandpunkter, m
Page 69 and 70: er med en projektbeskrivelse for et
Page 71 and 72: Tilsvarende vil de 6 møller i alte
Page 73 and 74: værdi ligger i at dyrke friluftsli
Page 75 and 76: 1.10 Andre forhold AreAlAnVenDelse
Page 77 and 78: ulEMPEr VED 0-AlTErNATIV: - De næv
Page 79 and 80: Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPP
Page 81 and 82: Vindmøller_BindeSBøl - milJørAPP
Page 83 and 84: - dag og nat. i løbet af 20 år bl
Page 85: eferencer /2.1/ parkberegninger, ud
Page 89 and 90: At terrænet syd for Ådum ligger h
Page 91 and 92: vindmølle i en afstand på cirka 1
Page 93 and 94: vej fra Ådum og ud mod Vejlevej vi
Page 95 and 96: projektområdet og de to udpegede k
Page 97 and 98: landt andet en række fiskepladser
Page 99 and 100: Vindmøller_bindesbøl - milJørAPP
Page 101 and 102: eksempel på nærzone-situation for
Page 103 and 104: nærzonen i nærzonen er der udarbe
Page 105 and 106: N11 Vindmøller_bindesbøl - milJø
Page 107 and 108: Fotostandpunkt Vindmøller_bindesb
Page 131 and 132: Fotostandpunkt Ådum er den nærmes
Page 133 and 134: Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW
Page 137 and 138:
Alternativt forslag, 6 stk. 2,3 MW
Page 139 and 140:
Fotostandpunkt Vindmøller_bindesb
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Fotostandpunkt Puglund ligger på e
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Fotostandpunkt Strømmesbølvej er
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Fotostandpunkt Set fra Egvad Kirkev
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
M9 F2 F1 M8 M10 Vindmøller_bindesb
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Vindmøller_bindesbøl - milJørAPP
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
enkelte steder, især mellem Albæk
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
hastigheden på den enkelte mølle
Page 229 and 230:
linie for støjgrænser 39 db(A) ve
Page 231 and 232:
BEREGNINGSFORUDSÆSTNINGER: Hovedfo
Page 233 and 234:
øvrige naboer ifølge beregningern
Page 235 and 236:
linie for skyggekast 0 timer pr år
Page 237 and 238:
7: 8: 9: Vindmøller_BindesBøl - m
Page 239 and 240:
7: 8: 9: Vindmøller_BindesBøl - m
Page 241 and 242:
Vindmøller_BindesBøl - milJørAPP
Page 243 and 244:
egulativ for erhvervsaffald i ringk
Page 245 and 246:
øller områder on nyanlægges som
Page 247 and 248:
yanlægges m indgår i adgangsveje
Page 249 and 250:
pipistrelflagermus jager hovedsagel
Page 251 and 252:
var domineret af arter som lyse-siv
Page 253 and 254:
der vil ikke være nogen risiko for
Page 255 and 256:
i tilfælde af uenighed er formande
Page 257 and 258:
Page 259 and 260:
Man vil dog normalt først foretage
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
åde område 29 og 30 kan opstilles
Page 265 and 266:
Page 267 and 268:
Referencer /1.1/: Temaplan for vind
show all

Lokalplan 279 for et område til vindmøller ved Bindesbøl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?