Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

den, både som afsæt for sine egne teorier, men også som genstand for kritiske overvejelser, der udmøntede sig i en udvikling af hans eget begrebsapparat. Bourdieu så nogle problemer i strukturalismen, hvor man, som Lévi Strauss, nok kunne påvise regler og strukturer i et samfund – men ikke nødvendigvis kunne påvise, at det var reglerne og strukturerne der var den egentlige årsag til folks opførsel, fx i forbindelse med indgåelse af ægteskab. 8 Bourdieu så gennem sine studier, hvordan immigranter fra landet med deres subjektive forventninger stødte på helt andre objektive forhold i de urbaniserede områder, de kom til. Deres måde at tackle disse forskelle mellem det subjektive og det objektive inkorporerede Bourdieu i sit Habitusbegreb. Habitusbegrebet havde andre tænkere brugt siden antikken, over middelalderen til Durkheim, men i Bourdieus brug anvendes det til at forklare, hvordan mennesker præges af de strukturer i det samfund, de vokser op i. Den habitus immigranterne på landet var præget af forklarede deres ageren, når de stødte på helt nye forhold i de urbaniserede områder. Bourdieu tilføjede således strukturalismen en praksisdel samtidig med, at han fastholdt de brugbare dele af strukturalismen. Udvalgte begreber til analyse af sociale problemstillinger Gennem sit forfatterskab vendte Bourdieu ofte tilbage til begreber, han tidligere havde arbejdet med og videreudviklede eller videreudfoldede dem. Der er således ikke tale om fasttømrede og uforanderlige begreber. Det er netop i mødet med praksis, at begreberne skal vise deres anvendelighed, og dertil kan de ofte tilpasses og modelleres. De centrale begreber, som indgår i dette kapitel og dets praksisanalyse, er således symbolsk vold, felt, kapital(er), habitus og doxa. 8 Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu, Roskilde universitetsforlag, p. 21-28 14
Symbolsk vold Centralt i hans forfatterskab står konfliktperspektivet, som ikke anskues ud fra en traditionel marxistisk vinkel, hvor de besiddende klasser og arbejderklassen kæmper om magten i samfundet, men som kampe om anerkendelse og indflydelse i en række felter. Staten og dens uddannelsessystem er væsentlige omdrejningspunkter i Bourdieus forfatterskab, idet staten gennem uddannelsessystemet producerer og reproducerer ”de forståelsesrammer, som vi umiddelbart anvender om verdenen, også når vi taler om staten selv.” 9 I undervisningssituationer og informationssituationer (og en række andre situationer) formaliseres udøvelsen af det Bourdieu definerer som symbolsk vold, dvs. magten til at få en given virkelighedsforståelse til at fremstå som objektiv og sand. Bourdieu betegner symbolsk vold som en ”usynlig magt”, fordi både de, der udøver magten, og de, den udøves overfor, ikke er sig bevidst, at der netop finder en magtudøvelse sted. Magten kommer til udtryk gennem den sociale orden, der accepteres af både de/den, der udøver magten og dem, magten udøves overfor, som en naturlig orden. Udøvelsen af den symbolske vold involverer magten til at definere, navngive og klassificere – og derigennem få ting til at eksistere. 10 <strong>Social</strong>rådgivere sidder ofte i forvaltninger, hvor denne udøvelse af symbolsk vold finder sted. Både socialrådgiveren og borgeren accepterer rollefordelingen, hvor førstnævnte repræsenterer staten og derigennem reelt har hele statsapparatets definitionsmekanismer og definitionsret bag sig. Selv om socialrådgiveren af bedste evne og med de bedste intentioner vil arbejde for at sikre borgeren de bedst tænkelige forhold, vil rollefordelingen mellem dem altid være asymmetrisk. Når man kan høre borgere, eller agenter/aktører for at bruge Bourdieus terminologi, klage over, at kontakten til kommunerne/forvaltningen giver dem en følelse af magtesløshed og fremmedgørelse, vil det ofte være den symbolske vold, de forsøger at opponere imod. Når ledige sendes i beskæftigelsestilbud, aktivering eller på 9 Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiske grunde, Hans Reitzels forlag, p.97 10 Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu, Roskilde universitetsforlag, p. 80-83 15
Page 1 and 2: Anvendt teori Elof Nellemann Nielse
Page 3: Indhold Indledning ................
Page 6 and 7: til de rammer, som organisationer,
Page 8 and 9: med socialt arbejde og sociale prob
Page 11 and 12: 1. Bourdieu Af Elof Nellemann Niels
Page 13: hvordan Bourdieu kan anvendes til a
Page 17 and 18: inden for andre felter. Et givent f
Page 19 and 20: man i forbindelse med de hårde kam
Page 21 and 22: danske sitcom ”Langt fra Las Vega
Page 23 and 24: hæve stemmeføringen og optræde a
Page 25 and 26: kompetence og det lidet flatterende
Page 27 and 28: skede feltets doxa ændret. Støtte
Page 29 and 30: Rummet for sociale positioner, figu
Page 31 and 32: medlemmerne - ligeledes individuelt
Page 33 and 34: ner til andre betydningsfulde voksn
Page 35 and 36: anonymiseret. Indledningsvis introd
Page 37 and 38: drager man Bourdieus analytiske red
Page 39 and 40: mulere Lindas andre kapitaler og de
Page 41 and 42: vægt på i anbringelsen af Linda,
Page 43 and 44: Bourdieu, Pierre (2000 - dansk udga
Page 45 and 46: 2. Max Weber - bedaget og aktuel Af
Page 47 and 48: Kapitlet vil således bestå af fø
Page 49 and 50: Den sociale verden er grundlæggend
Page 51 and 52: det, end hvad der er meningsfuld ha
Page 53 and 54: af staten som den struktur, der bes
Page 55 and 56: idet det forudsætter ’traditione
Page 57 and 58: herskeren på et affektivt, dvs. f
Page 59 and 60: Hierarki Forvaltningen Hierarki Pol
Page 61 and 62: velfærdsstatens aktiviteter, så f
Page 63 and 64: sionsteorien redegøre for, at opko
Page 65 and 66:
kan værende styrende for social ha
Page 67 and 68:
det mellem det politiske niveau og
Page 69 and 70:
IFSW’s definition af, hvad social
Page 71 and 72:
kamp for menneskets værdighed, kam
Page 73 and 74:
konkret til de begrænsninger og di
Page 75 and 76:
forhold.” (ibid.) Læst igennem e
Page 77 and 78:
udvikling af mere eller mindre auto
Page 79 and 80:
teoretiske optik er vi lidt bedre r
Page 81 and 82:
nye råd, nævn og eksperter ind, h
Page 83 and 84:
lem professionen og politikken elle
Page 85 and 86:
3. Neoinstitutionel organisationste
Page 87 and 88:
teori har også konsekvenser for ak
Page 89 and 90:
mikroplanet. Der skelnes almindelig
Page 91 and 92:
1991), mens man inden for økonomie
Page 93 and 94:
mellem enkeltindivider, men at orga
Page 95 and 96:
organisationen har forskellige inte
Page 97 and 98:
Figur 1. Faktorer, der påvirker de
Page 99 and 100:
te praktiske hensyn, der er afgøre
Page 101 and 102:
Det regulative pres. Det er et resu
Page 103 and 104:
skal løse, og de løsningsteknolog
Page 105 and 106:
med børn og unge som en proces,
Page 107 and 108:
Den regulative styring Den regulati
Page 109 and 110:
inden for sit eget arbejdsområde;
Page 111 and 112:
Den mimetiske styring Den mimetisk
Page 113 and 114:
Tabel 3. Elementer i det samlede in
Page 115 and 116:
Tabel 4. Inkonsistenser i det insti
Page 117 and 118:
og ikke er kendetegnet ved en beste
Page 119 and 120:
Resultaterne af analysen af den nor
Page 121 and 122:
af styringen af døgninstitutionsom
Page 123 and 124:
tutionsområdet. Tilbage står den
Page 125 and 126:
tion: Changes in the Organizational
Page 127 and 128:
4. Human udviklingsøkologisk syste
Page 129 and 130:
skellige aspekter eller niveauer af
Page 131 and 132:
fektive udviklingspsykologi, der ko
Page 133 and 134:
Mikrosystemet Et mikrosystem er et
Page 135 and 136:
forældrene modtager en forfremmels
Page 137 and 138:
men der kan her også tænkes på e
Page 139 and 140:
Undersøgelsen skal anlægge en hel
Page 141 and 142:
essourcer og vanskeligheder. Dette
Page 143 and 144:
Der er i det foregående argumenter
Page 145 and 146:
Analyse I en børnefamilieafdeling
Page 147 and 148:
Som familierådgiver skal man afdæ
Page 149 and 150:
arnets mikrosystemer. Dette underst
Page 151 and 152:
Makroniveau Makroniveauet kommer ti
Page 153 and 154:
Afsluttende neuronale økologiske b
Page 155 and 156:
Bø, I (1985): Direkte og indirekte
Page 157 and 158:
5. Kritisk teori Af Svend Aage Ande
Page 159 and 160:
miske determinisme og mekaniske sam
Page 161 and 162:
terskolens tredje generation nævne
Page 163 and 164:
I den tidlige kritiske teori blev p
Page 165 and 166:
skab, men snarere en ”dybdehermen
Page 167 and 168:
furterskolens leitmotif den gensidi
Page 169 and 170:
også tale om politisk magt som en
Page 171 and 172:
ser og de legitimationsproblemer, s
Page 173 and 174:
står i modsætning til hinanden.
Page 175 and 176:
led i frigørelsesprocessen heller
Page 177 and 178:
af bruddet mellem individerne og de
Page 179 and 180:
Frankfurterskolens teorier kan ofte
Page 181 and 182:
cessen. Men fra en kritisk teoretis
Page 183 and 184:
underlagt forforståelser og fordom
Page 185 and 186:
og klientorientering, et krydspres
Page 187 and 188:
samfundets institutionelle struktur
Page 189 and 190:
det altså ikke synes at være aner
Page 191 and 192:
kan let suppleres med Dieter Duhms
Page 193 and 194:
munikation i bredest mulige betydni
Page 195 and 196:
konsensus-søgende land er svære a
Page 197 and 198:
Ifølge Mullender og Ward (1991) m
Page 199 and 200:
empowerment: ”I vores forståelse
Page 201 and 202:
Dahmer, Leithäuser, Lorenzer, Horn
Page 203 and 204:
Mullender, Audrey & Dave Ward (1991
show all

Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?