Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

Praksisanalyse Praksisanalysen vil beskæftige sig med at koble de ovenstående gennemgåede dele af Bourdieus teori til en social problemstilling på et udvalgt praksisfelt for derigennem at illustrere teoriens analytiske anvendelighed inden for socialfagligt arbejde. Der tages udgangspunkt i børnefamilieområdet. Dette begrundes med, at målgruppen for socialfagligt arbejde på dette område ofte vil have mangeartede og komplekse vanskeligheder og ofte vil være ringere stillet på flere områder end den ”almindelige” familie. Bourdieus teori kan anvendes til at belyse denne sociale ulighed. Først introduceres begrebernes generelle relevans i forhold til børnefamilieområdet, hvorefter disse sættes i spil i forhold til et konkret eksempel fra praksis. Bourdieus begrebers generelle relevans for børnefamilieområdet Centralt i Bourdieus sociologiske perspektiv er som tidligere beskrevet, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum - felter. Alle felter influerer gensidigt på hinanden og hinandens doxa. Det danske samfund kan i sig selv betragtes som et felt, der fungerer som en overordnet ramme. Doxa i dette felt vil blandt andet bestå af kultur og lovgivning. I samfundet eksisterer eksempelvis det politiske felt, herunder det socialpolitiske felt og igen herunder det socialpolitiske felt i forhold til børnefamilieområdet. Indenfor dette felt eksisterer socialforvaltningen som felt; herunder de enkelte afdelinger og familierådgivere. Idet alle felter gensidigt påvirker hinanden, vil doxa i samfundet influere på de øvrige, og ligeledes vil doxa i disse influere på samfundet. Enhver familie kan ligeledes defineres som et felt; et felt med egen doxa samt forståelse af, hvad der tilskrives symbolsk kapital. Familien som felt eksisterer i og mellem andre felter af forskellig størrelse. Familien vil eksempelvis indgå i et større felt – samfundet – i form af at være samfundsborgere, og samtidig vil de enkelte dele af familien – familie- 30
medlemmerne – ligeledes individuelt og i forskellige kombinationer indgå i andre felter såsom skole, arbejde, fritidsaktiviteter og lignende. I hvert af felterne hersker, som tidligere beskrevet, feltets doxa, hvilket betyder, at familien som enhed og som enkeltindivider vil indgå i adskillige forskellige felter med hver deres doxa. Disse felters doxa stemmer ikke overens med hinanden, hvilket kan medføre forvirring og vanskeligheder for det enkelte individ, eller med en Bourdieusk term, den enkelte agent. Hvis et barn vokser op i et familiefelt, hvis doxa divergerer fra eksempelvis daginstitutionens, skolens eller endog det omgivende samfunds, vil der være risiko for, at barnet får problemer med at kunne begå sig og at opnå succes inden for de andre felter. Hvis barnet forsøger at agere efter familiefeltets doxa i andre felter, hvor denne doxa eventuelt ikke anerkendes, vil der være risiko for, at barnet bliver ekskluderet fra fællesskabet i dette felt, fordi andre kapitaler dominerer her og tilskrives symbolsk kapital. Hvis skolegang eksempelvis ikke tillægges symbolsk kapital i et familiefelt, og det ikke er en del af doxa, at barnet skal i skole og lave lektier, så vil barnet komme i vanskeligheder, når det indtræder i skolefeltet, hvor fremmøde samt lektielæsning er en del af doxa og tillægges symbolsk kapital. Barnet vil kunne opleve ringe agtelse fra lærerne og de andre børn som en følge af divergensen mellem doxa og det, der tilskrives symbolsk kapital i henholdsvis familie- og skolefeltet. Der vil endvidere være risiko for, at barnet oplever en splittelse i sig selv, fordi det for at kunne indgå i skolefeltet må fralægge sig de værdier og regler, det har med sig fra hjemmet, og tillægge sig skolens doxa, for så igen at fralægge sig denne, når det igen indtræder i familiefeltet. I en børnefamilieafdeling vil man ofte have med familiefelter at gøre, som på den ene eller den anden måde afviger fra normen og divergerer fra den doxa, som dominerer socialforvaltningsfeltet, der fungerer som repræsentanter for samfundet. Dette kunne eksempelvis omhandle aspekter såsom vold i hjemmet, kriminalitet, hvad der opfattes som et tilstrækkelig godt forældreskab, nødvendighed af skole- 31
Page 1 and 2: Anvendt teori Elof Nellemann Nielse
Page 3: Indhold Indledning ................
Page 6 and 7: til de rammer, som organisationer,
Page 8 and 9: med socialt arbejde og sociale prob
Page 11 and 12: 1. Bourdieu Af Elof Nellemann Niels
Page 13 and 14: hvordan Bourdieu kan anvendes til a
Page 15 and 16: Symbolsk vold Centralt i hans forfa
Page 17 and 18: inden for andre felter. Et givent f
Page 19 and 20: man i forbindelse med de hårde kam
Page 21 and 22: danske sitcom ”Langt fra Las Vega
Page 23 and 24: hæve stemmeføringen og optræde a
Page 25 and 26: kompetence og det lidet flatterende
Page 27 and 28: skede feltets doxa ændret. Støtte
Page 29: Rummet for sociale positioner, figu
Page 33 and 34: ner til andre betydningsfulde voksn
Page 35 and 36: anonymiseret. Indledningsvis introd
Page 37 and 38: drager man Bourdieus analytiske red
Page 39 and 40: mulere Lindas andre kapitaler og de
Page 41 and 42: vægt på i anbringelsen af Linda,
Page 43 and 44: Bourdieu, Pierre (2000 - dansk udga
Page 45 and 46: 2. Max Weber - bedaget og aktuel Af
Page 47 and 48: Kapitlet vil således bestå af fø
Page 49 and 50: Den sociale verden er grundlæggend
Page 51 and 52: det, end hvad der er meningsfuld ha
Page 53 and 54: af staten som den struktur, der bes
Page 55 and 56: idet det forudsætter ’traditione
Page 57 and 58: herskeren på et affektivt, dvs. f
Page 59 and 60: Hierarki Forvaltningen Hierarki Pol
Page 61 and 62: velfærdsstatens aktiviteter, så f
Page 63 and 64: sionsteorien redegøre for, at opko
Page 65 and 66: kan værende styrende for social ha
Page 67 and 68: det mellem det politiske niveau og
Page 69 and 70: IFSW’s definition af, hvad social
Page 71 and 72: kamp for menneskets værdighed, kam
Page 73 and 74: konkret til de begrænsninger og di
Page 75 and 76: forhold.” (ibid.) Læst igennem e
Page 77 and 78: udvikling af mere eller mindre auto
Page 79 and 80: teoretiske optik er vi lidt bedre r
Page 81 and 82:
nye råd, nævn og eksperter ind, h
Page 83 and 84:
lem professionen og politikken elle
Page 85 and 86:
3. Neoinstitutionel organisationste
Page 87 and 88:
teori har også konsekvenser for ak
Page 89 and 90:
mikroplanet. Der skelnes almindelig
Page 91 and 92:
1991), mens man inden for økonomie
Page 93 and 94:
mellem enkeltindivider, men at orga
Page 95 and 96:
organisationen har forskellige inte
Page 97 and 98:
Figur 1. Faktorer, der påvirker de
Page 99 and 100:
te praktiske hensyn, der er afgøre
Page 101 and 102:
Det regulative pres. Det er et resu
Page 103 and 104:
skal løse, og de løsningsteknolog
Page 105 and 106:
med børn og unge som en proces,
Page 107 and 108:
Den regulative styring Den regulati
Page 109 and 110:
inden for sit eget arbejdsområde;
Page 111 and 112:
Den mimetiske styring Den mimetisk
Page 113 and 114:
Tabel 3. Elementer i det samlede in
Page 115 and 116:
Tabel 4. Inkonsistenser i det insti
Page 117 and 118:
og ikke er kendetegnet ved en beste
Page 119 and 120:
Resultaterne af analysen af den nor
Page 121 and 122:
af styringen af døgninstitutionsom
Page 123 and 124:
tutionsområdet. Tilbage står den
Page 125 and 126:
tion: Changes in the Organizational
Page 127 and 128:
4. Human udviklingsøkologisk syste
Page 129 and 130:
skellige aspekter eller niveauer af
Page 131 and 132:
fektive udviklingspsykologi, der ko
Page 133 and 134:
Mikrosystemet Et mikrosystem er et
Page 135 and 136:
forældrene modtager en forfremmels
Page 137 and 138:
men der kan her også tænkes på e
Page 139 and 140:
Undersøgelsen skal anlægge en hel
Page 141 and 142:
essourcer og vanskeligheder. Dette
Page 143 and 144:
Der er i det foregående argumenter
Page 145 and 146:
Analyse I en børnefamilieafdeling
Page 147 and 148:
Som familierådgiver skal man afdæ
Page 149 and 150:
arnets mikrosystemer. Dette underst
Page 151 and 152:
Makroniveau Makroniveauet kommer ti
Page 153 and 154:
Afsluttende neuronale økologiske b
Page 155 and 156:
Bø, I (1985): Direkte og indirekte
Page 157 and 158:
5. Kritisk teori Af Svend Aage Ande
Page 159 and 160:
miske determinisme og mekaniske sam
Page 161 and 162:
terskolens tredje generation nævne
Page 163 and 164:
I den tidlige kritiske teori blev p
Page 165 and 166:
skab, men snarere en ”dybdehermen
Page 167 and 168:
furterskolens leitmotif den gensidi
Page 169 and 170:
også tale om politisk magt som en
Page 171 and 172:
ser og de legitimationsproblemer, s
Page 173 and 174:
står i modsætning til hinanden.
Page 175 and 176:
led i frigørelsesprocessen heller
Page 177 and 178:
af bruddet mellem individerne og de
Page 179 and 180:
Frankfurterskolens teorier kan ofte
Page 181 and 182:
cessen. Men fra en kritisk teoretis
Page 183 and 184:
underlagt forforståelser og fordom
Page 185 and 186:
og klientorientering, et krydspres
Page 187 and 188:
samfundets institutionelle struktur
Page 189 and 190:
det altså ikke synes at være aner
Page 191 and 192:
kan let suppleres med Dieter Duhms
Page 193 and 194:
munikation i bredest mulige betydni
Page 195 and 196:
konsensus-søgende land er svære a
Page 197 and 198:
Ifølge Mullender og Ward (1991) m
Page 199 and 200:
empowerment: ”I vores forståelse
Page 201 and 202:
Dahmer, Leithäuser, Lorenzer, Horn
Page 203 and 204:
Mullender, Audrey & Dave Ward (1991
show all

Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?