Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

meningsløse kompetencegivende kurser, er det ligeledes symbolsk vold. På trods af protester, læserbreve, almindelige brokkerier og gode argumenter imod tilbuddene, accepteres de oftest af de ledige. Når der ikke er tilstrækkelig fokus og refleksion på udøvelsen af den symbolske vold – desto stærkere fremstår den. Økonomiske sanktioner mod ledige, der ikke kan se nytteværdien af endnu et kursus med kompetenceudvikling og optimering af cv-skrivning, er en del af styrken bag den symbolske vold inden for beskæftigelsesområdet. Mindre udtalt, men ikke mindre virkningsfuld, er den symbolske vold i forbindelse med anbringelsessager af børn inden for familiepolitikken. Som det bliver demonstreret i kapitlets praksisanalyse, kan forældre blive stillet overfor valget mellem en frivillig og en tvungen anbringelse, som reelt er et fait accompli, hvor staten gennem forvaltningen og dens frontmedarbejder, socialrådgiveren, dikterer, at barnet skal fjernes. Reglerne i det familiepolitiske felt og i anbringelsen af et barn uden for hjemmet er defineret af staten, og forskellen, og derigennem valget mellem den frivillige og tvungne anbringelse, er graduering af forældrenes rettigheder og indflydelse i forhold til barnet – ikke et reelt valg, som borgeren kan træffe. Felter Den symbolske vold udfolder sig således inden for et givent felt. Felter er de forskellige sociale rum og arenaer, hvor praksis finder sted. Dvs. at der kan opereres med en række felter og underfelter. Der foregår ifølge Bourdieu en række kampe om indflydelse og kapital inden for specifikke og relativt autonome sociale rum/områder/felter. Disse kan variere i størrelse, fx det politiske felt og det religiøse felt, eller mindre felter som det værdipolitiske felt, landbrugspolitikfeltet eller modefeltet eller det socialpolitiske felt – som igen kan fremstå i mere specifikke felter, fx et beskæftigelsespolitisk felt eller et socialpolitisk felt i relation til familier. Felter konstitueres således relationelt og hierarkisk inden for et større socialt system. Inden for det beskæftigelsespolitiske felt vil borgerne/agenterne ofte opleve helt andre logikker og spilleregler end i deres øvrige virke på andre områder – <strong>16</strong>
inden for andre felter. Et givent felt er således en analytisk ramme. Kapitalformer Felter defineres i forhold til bestemte kapitalformer, som det gælder om at besidde og akkumulere. 11 Bourdieu opererer med tre kapitaltyper: Den økonomiske – i klassisk og marxistisk forstand i form af penge og materielle ressourcer, den kulturelle kapital – i form af uddannelse og dannelse og den sociale kapital – de ressourcer, en given person/agent har i kraft af familie og netværk. 12 Det er somme tider muligt at flytte kapitalformer fra et felt til et andet, men ofte kan det også være problematisk, for kapitalernes værdi er relativ, afhængigt af det givne felt. Derved opstår reelt en fjerde kapitalform, den symbolske kapital. Det vil sige den værdi, som en given kapital tilskrives i et givent felt. I et stringent erhvervsfelt, som fx finansmarkedet, vil kulturel kapital, som evnen til at spille guitar, ikke tilskrives en væsentlig værdi, mens overblik over og viden om valutakurser er en helt basal og væsentlig kapital. Desto større felter, desto større er mulighederne for, at flere kapitalformer kan tilskrives symbolsk kapital. I et stort felt som det internationale politiske felt kan der være flere muligheder for, at forskellige kapitaler tilskrives værdi - symbolsk kapital. En rockstjerne kan tage kulturelle, sociale og økonomiske kapitaler fra underholdningsindustriens felt med sig over på den politiske scene, som fx Bono fra U2 relativt succesfuld har gjort det i sin kamp for at få IMF og I-landene til at opgive fattige staters ulandsgæld. Det har en vis mediemæssig gennemslagskraft, om end det endnu mest har givet Bono en rolle som udviklingslandenes selvbestaltede talerør og endnu ikke har medført en opgivelse af deres gæld. Så langt har de kapitaler, som en dygtig musiker kan oparbejde inden for det populærmusiske 11 Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu, Roskilde universitetsforlag, p. 45-53 12 Jârvinen, Margaretha (2000): Pierre Bourdieu, p. 342-362, i Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsteori 17
Page 1 and 2: Anvendt teori Elof Nellemann Nielse
Page 3: Indhold Indledning ................
Page 6 and 7: til de rammer, som organisationer,
Page 8 and 9: med socialt arbejde og sociale prob
Page 11 and 12: 1. Bourdieu Af Elof Nellemann Niels
Page 13 and 14: hvordan Bourdieu kan anvendes til a
Page 15: Symbolsk vold Centralt i hans forfa
Page 19 and 20: man i forbindelse med de hårde kam
Page 21 and 22: danske sitcom ”Langt fra Las Vega
Page 23 and 24: hæve stemmeføringen og optræde a
Page 25 and 26: kompetence og det lidet flatterende
Page 27 and 28: skede feltets doxa ændret. Støtte
Page 29 and 30: Rummet for sociale positioner, figu
Page 31 and 32: medlemmerne - ligeledes individuelt
Page 33 and 34: ner til andre betydningsfulde voksn
Page 35 and 36: anonymiseret. Indledningsvis introd
Page 37 and 38: drager man Bourdieus analytiske red
Page 39 and 40: mulere Lindas andre kapitaler og de
Page 41 and 42: vægt på i anbringelsen af Linda,
Page 43 and 44: Bourdieu, Pierre (2000 - dansk udga
Page 45 and 46: 2. Max Weber - bedaget og aktuel Af
Page 47 and 48: Kapitlet vil således bestå af fø
Page 49 and 50: Den sociale verden er grundlæggend
Page 51 and 52: det, end hvad der er meningsfuld ha
Page 53 and 54: af staten som den struktur, der bes
Page 55 and 56: idet det forudsætter ’traditione
Page 57 and 58: herskeren på et affektivt, dvs. f
Page 59 and 60: Hierarki Forvaltningen Hierarki Pol
Page 61 and 62: velfærdsstatens aktiviteter, så f
Page 63 and 64: sionsteorien redegøre for, at opko
Page 65 and 66: kan værende styrende for social ha
Page 67 and 68:
det mellem det politiske niveau og
Page 69 and 70:
IFSW’s definition af, hvad social
Page 71 and 72:
kamp for menneskets værdighed, kam
Page 73 and 74:
konkret til de begrænsninger og di
Page 75 and 76:
forhold.” (ibid.) Læst igennem e
Page 77 and 78:
udvikling af mere eller mindre auto
Page 79 and 80:
teoretiske optik er vi lidt bedre r
Page 81 and 82:
nye råd, nævn og eksperter ind, h
Page 83 and 84:
lem professionen og politikken elle
Page 85 and 86:
3. Neoinstitutionel organisationste
Page 87 and 88:
teori har også konsekvenser for ak
Page 89 and 90:
mikroplanet. Der skelnes almindelig
Page 91 and 92:
1991), mens man inden for økonomie
Page 93 and 94:
mellem enkeltindivider, men at orga
Page 95 and 96:
organisationen har forskellige inte
Page 97 and 98:
Figur 1. Faktorer, der påvirker de
Page 99 and 100:
te praktiske hensyn, der er afgøre
Page 101 and 102:
Det regulative pres. Det er et resu
Page 103 and 104:
skal løse, og de løsningsteknolog
Page 105 and 106:
med børn og unge som en proces,
Page 107 and 108:
Den regulative styring Den regulati
Page 109 and 110:
inden for sit eget arbejdsområde;
Page 111 and 112:
Den mimetiske styring Den mimetisk
Page 113 and 114:
Tabel 3. Elementer i det samlede in
Page 115 and 116:
Tabel 4. Inkonsistenser i det insti
Page 117 and 118:
og ikke er kendetegnet ved en beste
Page 119 and 120:
Resultaterne af analysen af den nor
Page 121 and 122:
af styringen af døgninstitutionsom
Page 123 and 124:
tutionsområdet. Tilbage står den
Page 125 and 126:
tion: Changes in the Organizational
Page 127 and 128:
4. Human udviklingsøkologisk syste
Page 129 and 130:
skellige aspekter eller niveauer af
Page 131 and 132:
fektive udviklingspsykologi, der ko
Page 133 and 134:
Mikrosystemet Et mikrosystem er et
Page 135 and 136:
forældrene modtager en forfremmels
Page 137 and 138:
men der kan her også tænkes på e
Page 139 and 140:
Undersøgelsen skal anlægge en hel
Page 141 and 142:
essourcer og vanskeligheder. Dette
Page 143 and 144:
Der er i det foregående argumenter
Page 145 and 146:
Analyse I en børnefamilieafdeling
Page 147 and 148:
Som familierådgiver skal man afdæ
Page 149 and 150:
arnets mikrosystemer. Dette underst
Page 151 and 152:
Makroniveau Makroniveauet kommer ti
Page 153 and 154:
Afsluttende neuronale økologiske b
Page 155 and 156:
Bø, I (1985): Direkte og indirekte
Page 157 and 158:
5. Kritisk teori Af Svend Aage Ande
Page 159 and 160:
miske determinisme og mekaniske sam
Page 161 and 162:
terskolens tredje generation nævne
Page 163 and 164:
I den tidlige kritiske teori blev p
Page 165 and 166:
skab, men snarere en ”dybdehermen
Page 167 and 168:
furterskolens leitmotif den gensidi
Page 169 and 170:
også tale om politisk magt som en
Page 171 and 172:
ser og de legitimationsproblemer, s
Page 173 and 174:
står i modsætning til hinanden.
Page 175 and 176:
led i frigørelsesprocessen heller
Page 177 and 178:
af bruddet mellem individerne og de
Page 179 and 180:
Frankfurterskolens teorier kan ofte
Page 181 and 182:
cessen. Men fra en kritisk teoretis
Page 183 and 184:
underlagt forforståelser og fordom
Page 185 and 186:
og klientorientering, et krydspres
Page 187 and 188:
samfundets institutionelle struktur
Page 189 and 190:
det altså ikke synes at være aner
Page 191 and 192:
kan let suppleres med Dieter Duhms
Page 193 and 194:
munikation i bredest mulige betydni
Page 195 and 196:
konsensus-søgende land er svære a
Page 197 and 198:
Ifølge Mullender og Ward (1991) m
Page 199 and 200:
empowerment: ”I vores forståelse
Page 201 and 202:
Dahmer, Leithäuser, Lorenzer, Horn
Page 203 and 204:
Mullender, Audrey & Dave Ward (1991
show all

Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?