Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

Lisbeth er overinvolveret i Linda og isolerer hende fra omverdenen.
Linda har eksempelvis ikke gået i daginstitution,
men har gået hjemme hos moderen. Linda har ved flere lejligheder
givet udtryk for, at hun og moderen sover i samme
seng, da deres lejlighed er for lille til, at de kan have separate
værelser. Der er dog ikke tale om seksuelt misbrug.
Lisbeth har flere gange fortalt, at Linda er hendes største
støtte, og at de kan dele alt. Linda er hendes trøst, når hun
har det svært.
Lisbeth ønsker det bedste for sin datter, men er så begrænset
i sin forældreevne, at hun på mange områder ikke magter
opgaven i forhold til at være en tilstrækkelig god forælder.
Hun formår på mange områder ikke at varetage opgaven
i forhold til at sikre Lindas omsorg samt udvikling, ej
heller at give Linda den nødvendige støtte, såvel fagligt som
socialt.
Der har tidligere været forsøgt med familiebehandling i
hjemmet, men det har ikke været muligt at komme ind i
familien, som er lukket. Det vurderes, blandt andet på denne
baggrund, som værende hensigtsmæssigt, at Linda anbringes
udenfor hjemmet, med henblik på sikring af hendes
udvikling og trivsel. Lisbeth er ikke enig i børnefamilieafdelingens
vurdering og ønsker ikke, at Linda skal anbringes
udenfor hjemmet, men går slutteligt med til en frivillig anbringelse,
da dette er at foretrække frem for en tvangsanbringelse,
hvilket synes som alternativet.
Analyse ud fra Bourdieus begreber
Familien Christensen kan anskues som et felt med egen doxa.
Af sagsbeskrivelsen fremgår det, at familien tillægger
skolen ringe betydning. Linda har et højt skolefravær, får
ikke lavet sine lektier og har på den baggrund væsentlige
faglige vanskeligheder. Lisbeth giver ikke Linda den nødvendige
støtte i forhold til skolen og prioriterer ikke lektielæsningen.
Ud fra dette kan udledes, at familiens doxa er
kendetegnet ved ringe anerkendelse af skolens værdi. Ind-
36