Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College
Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College
Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
’demokratiet’ synes også at mangle evnen til at indfange det<br />
specifikke ved demokratisk, politisk legitimitet. Til gengæld<br />
lægger Webers sociologiske tænkning op til, at hans eget<br />
begrebslige skema ikke er et lukket skema, dvs. at hans<br />
begrebskategorier om fx ’rationalitet’ og ’herredømme’ kan<br />
udvikles og suppleres med kategorier, der giver nye svar på<br />
de gamle spørgsmål om magtens grundlag og herredømmets<br />
legitimitet. En sådan udvidelse af Webers begrebsskema<br />
ligger efter min overbevisning lige for, og den er<br />
oven i købet i overensstemmelse med ånden i hans forståelse<br />
af forholdet mellem de sociologiske begreber og den sociale<br />
verden – eller med andre ord: hans videnskabsteoretiske<br />
fundament 32 . Derfor regnes Weber, trods de nævnte forhold,<br />
stadig som klassiker inden for forskning i politik, magt,<br />
forvaltning – og professioner!<br />
Hermed er banen kridtet op til denne artikels væsentligste<br />
indholdsmæssige elementer, der tilsammen skal bidrage til<br />
at indløse det overordnede formål med skriverierne: at introducere<br />
til, hvordan man kan bruge Max Webers begreber<br />
i analysen af professionelt socialt arbejde med særligt fokus<br />
på grundspørgsmålet om, ’hvordan opnår et givet praksisfelt<br />
eller en given organisation legitimitet til at udøve sin praksis?’<br />
Svaret på dette spørgsmål søges i denne artikel i<br />
spændingsfeltet mellem (1) den politiske legitimitet, der<br />
kendetegner det politiske system, der danner det økonomiske,<br />
organisatoriske og juridiske fundament for professionelt<br />
socialt arbejde og (2) den professionelt-faglige legitimitet,<br />
som socialt arbejde selv henviser til, når det skal begrunde<br />
sin autoritet og eksistens – og som er andet og mere end<br />
summen af politiske, juridiske og økonomiske input fra det<br />
politiske niveau.<br />
32 Desuden er den dynamiske og tidsfølsomme omgang med begreberne beslægtet<br />
med dels en mere moderne, sociologisk fordring om ’sociologisk fantasi’, jf. C.<br />
Wright-Mills (1959), dels med en professionel idé om løbende refleksiv anvendelse<br />
af teoretisk-faglige begreber på praksisfelter i stadig forandring.<br />
46