Social Skriftserie nr. 16 - VIA University College

ud på, hvordan disse begreber kan bringes i spil i analysen
af socialt arbejde. De skitserede analyseveje skal ikke ses
som endelige, færdige analyser, men som illustrationer af,
hvilke veje det bliver muligt at gå, når man går tur med en
gammel mand som Max Weber.
1. Max Webers sociologiske tænkning i korte træk
Som nævnt er det ikke formålet med denne artikel at gå i
dybden med de teorihistoriske finurligheder i Max Webers
værk. Imidlertid er det hensigtsmæssigt som et trin på vejen
mod anvendelsen af hans begreber at fremhæve nogle
få, karakteristiske træk ved Webers sociologi. Dette for at
forstå dels, hvilke problemstillinger i den sociale verden, der
optog ham, dels hvordan han forestillede sig, at man skulle
gribe den sociologiske praksis an.
1. For at tage det sidste først rubriceres Webers videnskabsteoretiske
ståsted ofte som ’humanistisk sociologi’ 33 , og
samtidig støder man på betegnelser som ’metodologisk individualisme’
i tilknytning til Weber. Hvordan hænger det
sammen? Hænger det sammen? Ja, det gør det, og man
kan sige, at essensen af Weber findes der, hvor de to begreber
kobles sammen. På den ene side indtager Weber den
meget individorienterede eller i det mindste aktørorienterede
position, at det er sociologiens væsentligste opgave at
beskæftige sig med det, han kalder ’social handlen’, dvs. en
handlen, som er orienteret efter andre individers/aktørers
handlen. Eller som Weber selv skriver en ’adfærd, der er
meningsmæssigt orienteret efter andres adfærd.’ 34 . Forbindelsen
mellem denne handlingsorientering og så det ’humanistiske’
ved Weber ligger i begrebet ’meningsmæssigt’. Sociologiens
opgave er at forstå/forklare handlen, men denne
søgen efter forklaringer på handlen finder sted i en social
verden, der er kendetegnet ved en ganske uoverskuelig
kompleksitet af sociale relationer, aktører og handlinger.
33 jfr. fx Svabø, Bergland & Hæreid 2000
34 Weber 2003c, p.207
48