NORDSJÆLLAND SKOTTERUP. Bertha Caroline Nielsen var født d ...

Da de sidste hestedroscher kørte sene nattegæster hjem over torvet denne
November nat var stuepigen Trine Mortensen blevet gravid på Hotel D`Angleterre.
Direktøren ville senere hverken kendes ved barnet eller Trine Mortensen. Den
aftale kom derimod senere i stand, at hun fødte barnet men uden at angive
faderens navn. Han har formentlig betalt sig fra at få denne aftale, som han også
havde indgået med en anden pige der var kommet i samme omstændigheder efter
et kort men hektisk møde med Direktør Salling. Barnet blev født den 10 August
1885, men jeg ved ikke hvor.
Se, hvor meget sandfærdighed der er i den ovennævnte historie ved jeg ikke. Men
jeg ved at barnet Trine Mortensen her fødte blev min farfar, men om hans far har
jeg intet kunne få oplyst nogen steder selv om der er gået over 125 år. Intet kan
bekræftes eller dokumenteres. Alt er slettet fra de respektive registre hvilket
sikkert er efter aftale med den ukendte far.
Mine ovenstående oplysninger om, at mødet mellem stuepigen Trine Mortensen
og en Direktør Salling fra Nordjylland fandt sted på Hotel Angleterre har jeg fået
mundtligt berettet af min farmors søster, Ella Pedersen (f. Pehrson). Ella Pedersen
var dermed svigerinde og må åbenbart have vidst noget. Ella Pedersen er mor til
Fhv. Indenrigs - og Finansminister Thor Pedersen og han er således min fars
fætter med de samme svenske aner. Men som nævnt i indledningen er fætre og
kusiner uinteressante for denne krønike.
Ella Pedersen fortalte mig dette i sit hjem i Henrikshave i Snekkersten omkring
1980, hvor jeg ved denne lejlighed også fik et billede af Trine Mortensen. Desuden
har jeg pr. telefon fra Australien i 1992 kontaktet den eneste tilbageværende af
min fars søskende, nemlig min faster Jytte Olsen i København. Hun bekræftede
navnet som værende en Direktør/Købmand Salling fra Nordjylland og at denne
havde 2 uægte børn hvoraf den ene var min farfar. Ellers vidste hun ikke meget,
men bad mig ringe nogle dage senere så ville hun se hvad hun kunne huske og
finde frem.
Tre dage senere kom der en fax meddelelse fra hendes søn, min fætter Jørgen
Olsen i Farum, at hun var fundet død dagen efter vor samtale af hjertestop stadig
med telefonen i hånden. Jørgen Olsen lovede at sende det materiale han måtte
finde i boet. Der kom intet.
Et par måneder senere modtog jeg et brev at Jørgen Olsen også var død. Dermed
stoppede min sidste eventuelle nære levende kilde. Kirkebøger på Rigsarkiv,
Landsarkiv, og Københavns Stadsarkiv har selv med professionel hjælp intet kunne
oplyse eller finde om sagen.