NORDSJÆLLAND SKOTTERUP. Bertha Caroline Nielsen var født d ...

SKOTTERUP.
NORDSJÆLLAND
Bertha Caroline Nielsen var født d. 19. August 1862 og døbt i Tikøb Kirke d. 19.
August 1862. Fadere ved dåben var: Fisker Niels Petersen og hans kone Karen af
Skotterup. Stine Hansen og Karen Nielsen af Mørdrup og Arbejdsmand Mads
Sørensen. Konfirmationen finder sted i samme kirke den 1. Oktober 1876.
Bertha var datter af Arbejdsmand og Daglejer Jørgen Nielsen i Skotterup. Han blev
født i Skotterup d. 5.10.1833 og døbt i Tikøb Kirke den 24. Nov. 1833, og faddere
ved dåben var næsten alle gårdfolk fra Harrishøj. Der var bl.a. Gårdmanden i
Harrishøj Jens Olsens kone, og pigen Margrethe Pedersdatter i Borsholm, samt
Gårdmand Jens Pedersen og Gårdmand Ole Hansen og ungkarl Franz Jacobsen
alle af Harrishøj. Det var Gårdmandsfolk fra Nordsjælland som hans farfar også
havde været det. Hans far blev kun indsidder, og han selv arbejdsmand og daglejer.
Ved folketællingen i 1855 bor han i Skotterup med konen Johanne Margrethe og
børnene, Birthe Caroline på 7 år, Jens Peter på 4 år, Jørgen på 2 år, og
plejesønnen Carl Martin på 1 år.
Jørgen Nielsen døde 56 år gammel den 29.10.1889 og var da Murer i Skotterup,
og han blev begravet fra Tikøb Kirke den 3.11.1889
Hans kone, altså Berthas mor var Johanne Margrethe Jørgensdatter var født den
27.3.1837 i Langstrup af Enken Birte Marie Jørgensdatter el. Hansdatter.
Johanne blev døbt d. 10. Juni 1837 i Asminderød Kirke og Faddere ved dåben var:
Børge Nielsen, Pigen Ellen Nielsen, Jørgen Hansen, Langstrup og Gårdmand Peder
Nielsen i Båstrup. Hun blev konfirmeret i 1849.
Bemærk lige at Berthas mor blev født af en enke i det hendes far, Parcellist
Jørgen Nielsen Langstrup der var født d. 12.6.1796 var afgået ved døden inden
hun blev født og som det ses blev hun gift med en mand der bar samme navn,
nemlig, Jørgen Nielsen.
Folketælling 1850 i Dagløkke. Johanne Margrethe Jørgensen, 15 år ugift, født her
i sognet, tjenestepige. Død den 22. 9.1908
Jeg har valgt at stoppe den linje gående bagud her i det det ellers vil blive for
omfattende og uoverskueligt. Men der ligger meget mere i arkivet om denne linje
som jeg har fulgt med interesse fordi jeg selv på et tidspunkt boede i området
Kelleris, Langstrup, Dageløkke, Sletten.

tidspunkter havde ejet i området og med hjælp fra lokalarkivet i Fredensborg fandt
jeg frem til at på et tidspunkt havde man haft jord der med lidt god vilje nåede fra
Asminderød til Sletten. Jeg har oven i købet gået på jagt på en af disse gårde i
Langstrup uden på daværende tidspunkt at være klar over at det ca. 150 år før
var familiens ejendom. Det samme gælder ”Nygård” i Humlebæk og en gård i
Dageløkke. Jeg besøgte disse gårde men nu med en helt andet syn på dem end
blot at skyde et par fasaner.
£¤¡¥¢¤¥¡¦§¨£©¡¢¡ ¡¢£¤¥¦§¦¡¢¨©¦¡¢¤§©¡¥©¡£©¡
Men det korte af det lange ved denne del af historien er, at svenske Janne
Pehrson fra Hven en dag kommer sejlende ind i Snekkersten Havn, og her møder
han: Bertha Caroline Nielsen fra Skotterup som nævnt ovenfor.
De bliver gift og flytter til København hvor Janne bliver ”Færgemand” i Københavns
Havn. De bor i Vardegade 21 på Østerbro og får i alt 6 børn hvoraf:
ANNA JENNY PETREA PEHRSSON
blev min farmor. Hun blev født d. 04.10.1890 og døbt d. 23.11.1890 i Skt. Jakobs
Sogn i København og konfirmeret d. 24.4.1905 i Frihavnskirken.
Hun gifter sig d. 8. jan. 1920 i Sions Kirken i København med: Portør ved
Statsbanerne Hans Peder Axel Hansen og boede inden vielsen i Østbanegade 165
Mez. på Østerbro og dør den 8 August 1968 på Eremitvej 1a i Helsingør.
KØBENHAVN 1829.
Han var søn af Arbejdsmanden Christian Simonsen Vinde og Maren
Chrestensdatter Jebjerg, og det første vi hører om ham er, at han bliver født 21.
November 1829 og døbt den 17 Januar 1830 i Hellig Trefoldigheds Kirke i
København. (nu Trinitatis Kirke) Han bliver konfirmeret i den samme kirke den 21
April 1844 og kommer i lære som typograf.
Han bliver færdig med sin uddannelse som bogtrykkersvend, og bliver optaget på
Lægdsrullen i København i året 1851. Han måler på sessionen 171 cm i højden,
og er over gennemsnittet, ligesom hans farfar var det knap 60 år tidligere i Skive.
(På grundlag af lægdsrullerne har man konstateret, at de værnepligtiges
gennemsnitshøjde i 1852 var 165,4 cm. men i 1985: 180 cm, altså knapt 15 cm
mere.)
Han bliver d. 10. Maj 1852, 21 år gammel, indkaldt til Eksercerskolen ved 1
Artilleriregiment i København.

©¢¡¥¦§©¢©¡¡¥¢¤¥¦-50, sluttede med slagene ved
Isted, Mysunde og Frederiksstad i Juli - September - Oktober 1850.
Forbundsdagen meddeler d. 29 Juli 1852 Danmark deres definitive beslutning om
at nedlægge stridighederne mellem Danmark og Det tyske Forbund.
Kun 2½ måned før, er Simon Christian mødt som rekrut ved 1 Artilleriregiment.
Han kom for sent til denne krig. Efter gennemgang af Rekrutskolen bliver han
overført til 2. Artilleriregiment i Holsten, hvorfra han hjemsendes d. 23 September
1853. – 1½ år efter indkaldelsen. 6 måneder efter bliver han atter indkaldt i April
1854 til Detachementet i Nyborg, hvorfra han hjemsendes d. 23 September
1854 efter 6 måneders ekstratjeneste.
Han bliver herefter overført til krigsreserven den 29 August 1858 og står i
Reserven indtil sit 40'tyvende år. Han kunne således risikere indkaldelse i tilfælde
af krig, men dette skete dog ikke under krigen i 1864 iflg. Rigsarkivet, herom
senere.
Efter hjemsendelsen i September 1854 får Simon Christian arbejde som Træsnits
trykker hos Brdr. Thieles Bogtrykkeri i København. Han er nu 25 år og bliver godt 2
år senere gift med Jomfru Anna Jeppesdatter Christensen d. 6 Februar 1857 i
Trinitatis Kirke i København. Hun er 32 år. 5 år ældre end ham.
Han bor på det tidspunkt som ungkarl i Dr. Tværgade 347 i København og fra
festen er der bevaret en håndskreven bryllupssang på 5 vers a' 6 linjer som jeg
har fået af min moster Carla, der havde den fra sin far, der igen havde den fra sin
far. Nemlig Brudgommen. Den er stadig i god stand selvom den i dag er 136 år
gammel.
Forlovere ved brylluppet var Skomagermester Johs. Walbom, der bor på samme
adresse som brudgommen, og formentlig repræsenterer denne, og en
Skræddermester Rasmus Christensen fra Vesterbro, måske brudens far.
De må have deltaget i festen og sunget med på sangen. Jeg skal gengive et par
vers her:
Så vandrer da i Jesu navn
ad vejen frem mod Himlens Havn
Evindelig for øje
Tag vennens bedste ønsker med
Forældres ømme kjærlighed
Guds fred i fra det Høje.
Se våren folder ud i sin pragt
og skoven står i bryllupsdragt

Og vindens pust i milde luft
og bølgens slag og blomstens duft
har også fået tunger.
Og så er der lidt om evig troskab til evig tid, men det må have været en "Købesang"
uden egentlig at passe til denne lejlighed.
Brudgommens mor var nemlig død 22 år tidligere, så hvorfor "Forældres ømme
Kjærlighed", og det er midt om vinteren, nemlig 6 Februar og hundekoldt, så
skoven står ikke ligefrem i bryllupsdragt, og der er ikke en fugl der synger eller en
blomst der dufter. Øresunds blide bølger, som omtales i et andet vers er
formentlig frossen til. Sangen passer ikke rigtig. Hverken til lejligheden eller
årstiden og kort efter dør bruden. Hende hører vi ikke mere til. Alt hvad vi har er
sangen de sang.
De boede i September 1859, i Rosenborg Qvarteer no. 30. I dag er det
Vognmagergade 66 i København. Her skal han betale sin skat til Kjøbenhavns
Magistrats 2den Afdelings Bogholdercontoir den 30 September 1859. I alt 32
Skilling i Præste, Degne, og Klokkerpenge for året 1859. Det gør han også iflg.
kvittering, d. 22 Oktober 1859. Men altså 3 uger for sent. (Jeg har skattebilletten
hængende på væggen her ved siden af mig.)
I slutningen af Januar 1861 dør hans kone Anne Simonsen født Christensen
pludselig. Han får overladt et gravsted på 20 år ude på Assistents Kirkegård,
nemlig Litra J no. 17. Det er 2 alen bredt og 4 alen langt. Herfor betaler han 8
Rigsdaler og 12 Skilling den 2 Februar 1861 og dagen efter den 3 Februar
nedsættes her hans kone Anne Simonsen 35 år gammel.
Han er nu enkemand og hvor han møder sin kommende hustru melder historien
ikke noget om, men det næste vi ved er at han 2 år efter nemlig den 4. Maj 1863
bliver gift igen med Maler Hans’s datter fra Nyboder, den 9 år yngre Sophie
Frederikke Rasmussen i Gentofte Kirke. Kun 2 mdr. efter vielsen er hun gravid, hun
er på det tidspunkt ca. 25 år gammel. Og hvem er så hun?
SOPHIE FREDERIKKE RASMUSSEN
Født den 12 November 1838 - Død den 5.10.1914
Hun var datter af Maler Hans Rasmussen fra Svendborg og født i Holmens
Kvarter, København. Hendes morfar var A.F. Bretschneider i Nyboder. Hun bliver
konfirmeret 15 år gammel den 3 April 1853 i Gentofte Kirke og hun bliver gift
samme sted den 4 Maj 1863 med den 9 år ældre Bogtrykkersvend Simon
Christian Simonsen Vinde. (se A 12) Det var på den tid skik og brug at man blev
gift i brudens hjemkirke, og forældrene var netop flyttet fra Nyboder til Gentofte.

Kun 2 mdr. efter vielsen er hun gravid, og hun er på det tidspunkt ca. 25 år
gammel. Hun er meget religiøs, og bliver af myndighederne ved ankomsten til
Stockholm 2 år senere, den 13 marts i 1865, noteret som "Mycket god" i
Kristendomskundskab. Hun skulle iflg. oplysninger fra min Moster Carla have været
en meget religiøs dame der opdrog sine døtre så stærkt i troen at de nærmest
blev småtosset. Begge døtre, Anna Johanna og Dagmar Wictoria, døde unge, som
jomfruer og ugifte. Desuden oplyses det ved tilmeldingen til de svenske
myndigheder i Stockholm, at hun ved ankomsten var vaccineret for kopper.
Hun havde ved ankomsten til Stockholm den 13 Marts 1865 allerede fået sønnen
Christian Frederik født den 11 April 1864 i København, 11 mdr. tidligere, og får
yderligere 5 børn i Stockholm de følgende ca. ni år. I løbet af 8 år og 10 måneder
får hun i alt 6 børn.
Efter tilbagekomsten til København fra Stockholm i midten af August 1874 og
mandens død året efter den 6 November 1875, flytter hun med sine børn ind i
Vestergade 27, 2sal over gården. Hun er da 37 år gammel og nu alene med 6
børn.
Hendes lille datter Sophie Juliana Maria Simonsen dør, 4 år gammel og bliver
formedelst 84 øre, mere var der nemlig ikke råd til, nedsat på Assistents
Kirkegård den 6 April 1877 ved siden af sin far og dennes første kone.
På tidspunktet for min morfars, Broder Frederik Simonsens giftermål i 1910, er
hun 72 år gammel. Hun har da samme adresse som han nemlig Københavnsvej 1
st. Hellerup som i dag hedder Rebeccavej og hvor min mor senere blev født i nr.
10. (foto af hende og børnene forefindes fra Central Atelieret Amagertorv 10)
Hun får et "Slagtilfælde" (apoplexia cerebri) og dør på St. Joseph Hospital den 5
Oktober 1914. Hun bliver fra Helligkors eller Helliggeist Kirke begravet søndag den
11 oktober 1914 på Assistents Kirkegård i Litra 44 som koster 76,50 kr.
Gravningen 10.00 kr. Kapel 12.00 kr. Kandelabre 8.00 kr. og Klokker var 50.00
kr.

D. 15. November 1863 dør Kong Frederik d. 7 på Lykkesborg Slot, og Christian d.
Niende bliver Konge af Danmark den følgende dag, den 16. November 1863.
Krigen i 1864 rykkede nærmere, og man havde intet gjort for at genoptræne det
hjemsendte mandskab, herunder Simon Christian i brugen af det nye våben: Riflen,
der afløste Musketten som han må have kendt fra sin tid som indkaldt.
Beholdningen af munderingssager og udrustningsgenstande var aldeles
utilstrækkelig til krigsberedskab. Der var for få befalingsmænd til en større styrke,
og hele organisationen løs efter de nye reglementer. Danmark kunne kun møde
med 33.000 mand ved Dannevirke, hvor der efter krigsministeriets styrkelister
skulle have mødt 60.000 mand. Heriblandt min oldefader: Simon Christian
Simonsen Vinde.
Den 1 Februar 1864 gik tyskerne over Ejderen og dermed var krigen begyndt. Den
2 Februar stod den første kamp ved Mysunde. Den 5 Februar opgives Dannevirke.
Den 17 Marts mister Danmark 679 døde, sårede og savnede ved Dybbøl, og den
3 April sender tyskerne 600 granater ind i Sønderborg by og en tredjedel af byen
går op i flammer. Den 6 April når tyskerne frem foran skanserne ved Dybbøl. Den
10 April sender tyskerne 5000 bomber og granater ind i skanserne.
Simon Christian befinder sig i København, konen er højgravid, og hun føder deres
første barn, d. 11 April 1864 altså midt under kampene ved Dybbøl Mølle og de
døber barnet Christian Frederik. Måske efter kongerne han havde tjent under, men
hertil skal også siges, at både han selv og hans far hed Christian, og hustruen
Frederikke, - vi ved det ikke.
Tyskerne vedholdt bombardementet af Dybbøl Mølle og skanserne i dagene efter.
Dagen før stormen, der kom d. 18 April kl. 10 om formiddagen, blev det til 4000
skud i timen. Danmark havde på denne dag 1442 døde og sårede.
Hans førstefødte søn, Christian Frederik Simonsen, var nu 1 uge gammel, altså
født midt under kampene ved Dybbøl Mølle. Den 9 Maj 1864 står Søslaget ved
Helgoland, under orlogskaptajn Edvard Suenson ombord på "Niels Juel" og blandt
andre deltager Fregatten "Jylland" her. Samme dag som dette vundne slag står,
indtræder der en våbenhvile. Men krigen bryder atter ud, og natten mellem den 28
og 29 Juni har Danmark 3200 døde, sårede og fangne på Als.
Den 1. August sluttedes våbenstilstand. Danmark skulle afstå Sønderjylland,
(Holstein-Lauenburg). Den 30. Oktober underskrives den endelige fred. 30.
November 1864 gav Landstinget sin samtykke til freden. - Simon Christian nåede
heller ikke denne krig.

Arbejdsløsheden er stor, og Simon Christian og Sophie Frederikke beslutter nu
med deres 11 måneders barn, at forlade Danmark og rejse op til Stockholm. §©§¢ ¡¢¡§ ¤¥¤© §¡¥¥¢¡¥ £§¡©§¤¡§¤£¥¦¡©¤¥¦¡©
STOCKHOLM 1865.
De tager af sted i begyndelsen af Marts måned og ankommer den 13 Marts
1865 til Stockholm, hvor de straks tilmelder sig hos myndighederne, og benytter
her og for sidste gang navnet Vinde. De oplyser samtidig ved tilmeldingen at de er
vaccineret for kopper.
Hun er meget religiøs, og bliver af immigrationsmyndighederne ved ankomsten til
Stockholm noteret som "Mycket god" i kristendomskundskab.
De flytter ind i en lille lejlighed på Skaraborgsvägen 14 i Maria Forsamling. Simon
Christian har fået godt arbejde hvortil han er ”Headhuntet” som Typograf ved Det
Kongelige Bogtrykkeri på Riddarholmen i Stockholm, også kendt som P.A. Norstedt
og Sønner. Ikke noget hvilket som helst bogtrykkeri, han må have været en dygtig
håndværker, hvilket vi også senere skal se er tilfældet.
I sommeren 1866 afholdes Den Store Industriudstilling i Stockholm, med
deltagelse af Sverige, Norge, Danmark og Finland. Simon Christian besøger
udstillingen, og køber bl.a. udstillingsmedaljen og en kikkert. (begge dele er bevaret
og nu mine)
Et par dage før jul samme år. Den 22. dec. 1866 får de datteren Dagmar
Wictoria på Skaraborgsvägen 14, og med nu 2 små børn her i denne første
lejlighed, flytter de 4 måneder senere, den 15 April 1867 til Kindstugatan 8, i
Nicolai Forsamling, Stockholm.
Året efter til Skt. Hans, den 24 Juni 1868 fødes også her i Nicolai Forsamling,
datteren Anna Johanna. Allerede ½ år efter, den 17.11.1868 med den nu atter
større familie må de flytte igen, denne gang til Humlegårdsgatan 24 i Hedvig
Eleonora Forsamling.
Her fødes d. 12 November 1869 sønnen Carl Magnus, og knap 2 år senere,
nemlig den 4 September 1871 samme sted, sønnen:
BRODER FREDERIK SIMONSEN.
Men med nu 5 børn, bliver også denne lejlighed for lille, og en måned efter Broder
Frederiks fødsel, flytter de den 19. Oktober 1872 til Stora Badstugatan 5 i Maria
Norra Forsamling, hvor de må betale 400,00 svkr. i årlig husleje.

og får det smukke navn synes jeg, Sophia Juliana Maria. ¡©£¦¡¨¦¡¥¡©¤©¡¥¦¥¡¥¦¤§§¡©¦¡©¡©¦§§
I løbet af 8 år og 10 måneder får de i alt 6 børn. Men med alle disse flytninger, der
har kostet penge, og til formodentlig bedre og større forhold hver gang, med en
større og større børneflok, nu 6 i alt, samt de ting Simon Christian har efterladt
sig, så tyder det på at Simon Christian har tjent gode penge som typograf i
Stockholm.
I foråret kommer der besked fra København at Sophie Frederikkes far er alvorlig
syg, men hun har ingen mulighed for at tiltræde en lang og besværlig rejse til
Danmark med den store børneflok og den lille ny der kun er få måneder gammel.
Den 4 Juni dør Sophie Frederikkes far Hans Rasmussen i Gentofte. Hun har heller
ingen mulighed for at komme til begravelsen i Gentofte Kirke den 10 Juni, hun er
dels for stærkt optaget i Stockholm med den nu store familie og brevet når først
frem til Stockholm da begravelsen har fundet sted.
Året efter det sidste barns fødsel, beslutter Simon Christian sig for at flytte endnu
engang, men denne gang tilbage til København, efter 9 år i Stockholm. Han har
oven i købet kunne lægge lidt penge til side, og nu vil han til København. Han vil
starte for sig selv, have sit eget trykkeri.
Så de rejser med alle 6 børn, i begyndelsen af August fra Stockholm, og ankommer
med skib til København i midten af August 1874. Han er kun 44 år gammel.
De flytter straks ved ankomsten ind på Fælledvej 8, ikke langt fra Skt. Hans Torv
ude på Nørrebro og Assistents Kirkegård.
Han går straks i gang med at etablere sig i København, og køber et par små
trykpresser og lidt sats for de opsparede midler. Ja, han sætter alt hvad han ejer
og har ind på ideen. Han ved at han er dygtig, og det skal nok gå.
Simon Christian lejer lokaler til bogtrykkeriet i ejendommen Østergade 26,
København K. Ejendommen ligger midt i København, på hjørnet af "Strøget" og
Kresten Bernikowsgade. Han indrykker en annonce i Kraks Vejviser for året 1875
på side 12 i annoncesiderne og den er ca. 2 cm høj og der står.
C. SIMONSEN
Lager af
Tryksager til Contoirer, Fabrikanter og Handlende
samt
Kunst- og Stentrykkeri
26 Østergade 26

Året efter, den 4. August 1875 dør Eventyrdigteren Hans Christian Andersen, og
Simon Christian ved at hans ligtog skal køre forbi på Nørrebrogade på dets vej til
Assistents Kirkegård.
De kan se Nørrebrogade fra deres vinduer på Fælledvej 8 og hele familien går ned
for at se optoget. Han har sin lille søn Broder Frederik på armen, (iflg. mundtlig
oplysning fra min morfar til mig) og hele familien betragter dette sørgeoptog
stående på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade. Simon Christian skulle kun 3
måneder senere selv køre samme vej.
Den 1 Oktober 1875 skriver han i et bevaret brev til en Grosserer Styhr:
"En overanstrengelse i højre been gjør, at jeg ikke kan gå personlig til Dem, for at få
mine 4 Stp 1/4 policier overførtede, så.....".
Her slutter brevet, som er tilføjet:
"Det sidste Brev min højt elskede Fader Skrev". Signeret: Christian.
(Christian var min morfars ældre bror)
Brevet er skrevet på hans personligt trykte meddelelsespapir, der har samme
form og opsætning, som vi kender for den slags i dag, og med samme skrifttyper
som i annoncen. Han var altså så småt kommet i gang med sit nye trykkeri og
havde fået leveret en ordre af tryksager til Grosserer Styhr som denne åbenbart
skyldte ham penge for.
Simon Christian Simonsen, der ikke mere kaldte sig Vinde, og nu boede på
Fælledvej 8 i København dør her, kun 3 uger før han ville være fyldt 45 år, den 6
November 1875. Han bliver begravet på Assistents Kirkegård den 12 November
1875 i det gravsted han selv havde købt til sin første hustru og betalingen for
nedsættelsen er 11 kr. og 72 øre.
(Iflg. min morfar kaldte han sig ikke mere VINDE i København. Som dreng var han
af kammeraterne blevet drillet med råbet: Simon Christian Vinde, du kan os i røven
rende.)
Den 20 Juni 1856 blev grundstenen lagt til Skt. Johannes Kirke på Skt. Hans Torv.
Det var den første kirke opført udenfor Københavns gamle volde. Kirken blev indviet
d. 25 aug. 1861 og har kunnet ses fra familien Simonsens bolig på Fælledvej 8 og
begravelsen har formodentlig fundet sted herfra.

¤na Maria var endnu ikke fyldt 2
år og det ældste barn, sønnen Christian Frederik, var kun 11½ år gammel. ¤¥¡£§¡©¤¦¡©¢¡¥¡¥¡¢©¥¤
Dagen efter bisættelsen stod der i Dansk Typograf-tidende som kun var i sin 2
årgang en nekrolog i bladets no. 46, dateret:
København den 13 November 1875.
I lørdags afgik ved døden Bogtrykker Simon Christian Simonsen. Den afdøde, der
var bekendt som en ualmindelig dygtig træsnitstrykker, har arbejdet hos firmaet
Thiele i København i omtrent 13 år, derefter hos Norstedt og sønner i Stockholm i
11 år, hvorefter han for et års tid siden kom her til København og etablerede sig
som bogtrykker, men han nåede ikke videre end til at anskaffe sig lidt skrift og et på
små presser, før han kastedes på sygelejet og døden bortrev ham.
Han efterlader sig kone og 6 børn fra 11 til 1½ år i meget trange, for ikke at sige,
højst ulykkelige kår. Til dette sørgelige dødsfald knytter sig en lille begivenhed, som
bør noteres. Da Simonsen var død og på grund af hans sygdom ethvert
subsistensmiddel var sluppet op for den efterladte enke med de 6 små børn,
henvendte hun sig til Brødrene Thiele om at medvirke til indsamling af en
pengeunderstøttelse hos de københavnske bogtrykkeriejere. Hun vidste ingen
bedre at henvende sig til.
Manden havde arbejdet hos dem i 13 år, og det på en tid, da de endnu kun havde
een hurtigpresse, medens han måske var datidens bedste træsnitstrykker.
Desuden havde han fra dem selv medbragt de bedste vidnesbyrd om
stræbsomhed og flid. Men den stakkels kone blev - afvist. Det er vel sørgeligt, men
endnu mere betegnende.
Så det var jo en trist og al for tidlig afslutning for Simon Christian. Måske har enken
ikke vidst at mandens familie sad godt i det på gården i Jebjerg. Ville morbroderen,
Gårdmand Søren Christensen mon ikke have hjulpet dem?
Det gik dem ikke godt. Den kun 11 årige Christian Frederik måtte ud og arbejde for
at forsørge familien. Det kan han ikke klare og de lever i usle kår. Den lille Sophie
Juliana Maria bliver syg og dør i det tidlige forår 1877 kun 4 år gammel. Det var
kun 1½ år efter faderens død og hun bliver begravet ved siden af ham på
Assistents Kirkegård den 6 April 1877. Betalingen var 84 øre. Ingen kiste, ingen
blomster, ingenting. De var virkelig fattige.
Gravstedet lå opad kirkegårdsmuren, og jeg husker som barn ofte at komme der
med min morfar. Deres yngste søn som skulle blive min morfar var: Broder
Frederik Simonsen
Han var ved sin fars død kun 6 år gammel.

mandens død året efter den 6 November 1875, flytter enken med sine børn ind i
en lille lejlighed i Vestergade 27, 2 sal over gården. Hun er da 37 år gammel og nu
alene med de 6 børn.
¦§¡¥¤£¢§¢ £§¡©§¤¢¡§¡¥§¡¥¤¥£©¤§
Hun skulle iflg. oplysninger fra min Moster Carla have været en meget religiøs
dame, der opdrog sine døtre så stærkt i troen at de nærmest blev småtossede.
Begge døtrene, Anna Johanna og Dagmar Wictoria, døde også unge, som
jomfruer og ugifte.
Bogtrykkeriet i Østergade må være blevet afhændet efter Simon Christians død for
i Kraks Vejviser for 1891 og 1895 finder vi det under navnet:
CNM. (C. Simonsens Bog - og Stentrykkeri)
Kronprinsessegade 34
København K.
Når man tager i betragtning hvor kort tid Simon Christian virkede med sit
bogtrykkeri, nemlig i mindre end eet år. Så finder jeg det bemærkelsesværdigt at
den nye ejer efter 20 år, nemlig i vejviseren for 1895, stadig benytter sig af
firmanavnet C. Simonsens Bog - og Stentrykkeri, og selv skjuler sig under det
anonyme CNM. Jeg synes det fortæller at navnet C. Simonsen har været et kendt
navn indenfor Bog - og Stentrykkeri. Det samme indtryk får man af at læse
nekrologen ovenfor.
I Kraks vejviser omkring 1890erne er hans enke Sophie Frederikke flyttet fra
Vestergade 27, 2 sal over gården og ud i Petersens Passage no. 8, 3 sal.
Ejendommen ligger i dag på adressen Gl. Kongevej 7 ved Vesterport. Hendes
drenge er nu blevet så gamle at de formodentlig har kunnet hjælpe deres mor til
en bedre bolig.
På tidspunktet for min morfars, Broder Frederik Simonsens giftermål i 1910, er
hun 72 år gammel. Hun har da samme adresse som sin søn, nemlig
Københavnsvej 1 st. Hellerup, hvilken i dag hedder Rebekkavej, Hellerup. (foto af
hende og børnene forefindes fra Central Atelieret Amagertorv 10)
BRODER FREDERIK SIMONSEN
Født 4. September 1871 - Død 12. Januar 1959
TYPOGRAF VED NIELSEN OG LYDICHES BOGTRYKKERI.
Min morfar. Han blev født i Humlegårdsgatan 24, Hedvig Eleonora Forsamling,
Stockholm, Sverige, af danske forældre. Da han var knap 3 år gammel, midt i

¢§£§§¡¦¡£©¦©¡¥¡§¡¥¤¥¢¥¦¡¥¡ighed på Fælledvej 8,
København N.
Samme år, 1874, som Det Kgl. Teater bliver indviet og statuen af Øhlenschlæger
kommer på plads. Pantomimeteatret i Tivoli åbner for første gang, og busten af
H.C. Lumbye afsløres. Der var fest da min morfar kom til byen.
Året efter, og siddende på sin Fars arm, så den lille og nu knap fireårige Broder
Frederik, Eventyrdigteren H.C. Andersen (død 4 aug. 1875), blive begravet på den
nærliggende Assistents Kirkegården og fortalte mig som barn om denne oplevelse.
Efter faderens alt for tidlige død 3 måneder senere, den 6. nov. 1875 flyttede
moderen, nu 37 år og alene med børnene til Vestergade 27, 2 sal over gården, i
København. Han legede som barn ved Luciemøllen på Det gamle Halmtorv, ca.
hvor nu Københavns Rådhus ligger. Hans skolegang er ukendt, men må have
været i nærheden af Vestergade. 1875 var også året hvor Holbergs statue kom
på plads foran Det Kongelige Teater.
Min Morfar kom i lære som Typograf, formentlig 25. okt. 1885, 14 år gammel
udregnet efter 5 års læretiden. Året før den 3. Okt.1884 var Christiansborg
brændt, og min morfar må have overværet denne tragedie. Han bliver udlært fra
O.C. Olsen & Co's. Bogtrykkeri i København den 25 okt. 1890. og hans Svendebrev
på 4 sprog har jeg bevaret.
Samme år, 1890, blev Tivolis Hovedindgangsportal imod Vesterbrogade bygget.
Han flytter i Oktober 1890, nu som nyudlært svend, og dermed flere penge på
lommen fra barndomshjemmet i Vestergade 27. 2 sal over gården, til Skt. Jørgens
Alle 8, København V. og senere ind i no. 10 samme sted. Han blev ansat som
trykker den 17 April 1892 ved Nielsens og Lydiches Bogtrykkeri, Grundlagt
16.2.1875, der havde til huse i Industriens Hus på Rådhuspladsen.
Han boede på Skt. Jørgens Alle i 18 år indtil April 1908, og flytter så herfra til
Skydebanegade 12 1.sal, hvor han kun forbliver 1 år til, nemlig indtil 20 April
1909. Herfra flytter han til Københavnsvej 1 st. Hellerup, hvor han bor sammen
med sin mor det næste 1½ år, indtil den 18 Oktober 1910. Den 18 Oktober
1910 får han lejligheden på Rebekkavej 10 1.tv. i Hellerup og flytter ind her.
Typograf B.F. Simonsen bliver gift, 39 år gammel, 1 måned efter indflytningen på
Rebekkavej 10 i Hellerup, af Pastor Gottschalk-Hansen i Skt. Johannes kirken på
Skt. Hans Torv den 19.11.1910. Igen kan vi se at det er brudens hjemkirke der
benyttes. Det er næsten på dagen for sin fars begravelse 35 år tidligere i samme
kirke.

Bryde, boende Slotsgade 28 1. København, og Malermester Christian Albert
Rasmussen boende på Lindegårdsvej i Charlottenlund. Sidstnævnte var en fætter,
måske en onkel nemlig hans mors broder, og har repræsenteret brudgommen.
¡¦© ©¡©¡¡¦©¡§¤©©¦¡¥¤©©©¡©¤©¤¦¡
Den 20 Marts 1912 søger han, og får nok for en ordens skyld dansk
statsborgerskab, efter at have boet i Danmark i 38 år.
Den 17 April 1917 har B.F. Simonsen 25 års jubilæum hos Nielsen og Lydiches
Bogtrykkeri, og begivenheden fejres med fest i hjemmet på Rebekkavej, hvorfra et
billede er bevaret. Blandt Jubilæumsgaverne er blandt andet en forsølvet opsats
fra personalet med indskriften:
"Erindring fra Trykkeripersonalet 17.4.1892 - 17.4.1917”
+
Et sølvcigaretbæger med indskriften
”FS 17.4.1917”
Han bor stadig med familien på Rebekkavej 10 i Hellerup da han i 1936 bliver
ramt af en arbejdsskade.
Min morfar mister venstre pegefinger (se billede fra altanen på Fruebjergvej 14)
og flytter nu som pensionist og 65 år gammel, efter 44 arbejdsomme år hos
Nielsen og Lydiches Bogtrykkeri ind til Borgervænget 66 2.th. ved Svanemøllen på
Østerbro og det bliver den sidste adresse min Morfar har.
Han fik 5 døtre med Alexandra Vilhelmine Marie Bryde heraf de 4 "ægte" på
Rebekkavej 10 i Hellerup, og hvoraf kun de 3 nåede voksen alderen.:
Helga, født i 1908,
Udenfor ægteskab, og bortadopteret straks efter fødslen. Helga blev efter
forældrenes død "fundet" i Horsens af min Moster Carla og min mor men ønskede
ingen kontakt med disse. Jeg har aldrig hørt min Morfar eller Mormor nævne
deres datter første Helga, men har oplysningerne fra min mor og min moster
Carla.
Elly, født 18 Aug. 1911.
Også hun fik et uægte barn som ung, stadig boende hjemme på Rebekkavej 10,
med en Motorcykelforhandler på Lyngbyvej, Mogens Ravn. (måske andet efternavn
Orth ell. Fog? Barnet en pige, blev bortadopteret, hvor er hun.?) Senere blev Elly
gift med Kaj Larsen, Underdirektør i Forsikringsselskabet Hafnia der skaffede min
far arbejde samme sted i starten af krigen. Elly fik ikke flere børn og døde i 1946 af
gulsot og blev begravet på Hellerup Kirkegård.

født 9. okt. 1913, blev gift med Cykelhandler Alfred Jacobsen i
Charlottenlund, og fik 2 børn. Hans den 7 Maj 1940 og Ulla den 16.10.1943. ¤©¤¥¥¤
INGE VICTORIA SIMONSEN,
Min mor er født 3 Marts 1915
sammen med en tvillingsøster, der døde kort efter fødslen.
Min morfar, som jeg har følt mig tæt knyttet til hele mit liv, døde den 12 Januar
1959 på Plejehjemmet "Mariahjemmet" i Charlottenlund. Han blev kremeret fra
krematoriet på Bispebjerg Kirkegård, hvor jeg husker medlemmer af Dansk
Typografforbund mødte op med "Røde Faner" for at vise ham den sidste ære. Min
morfar var ikke "rød", men hvad man kaldte en god og trofast socialdemokrat. Og
jeg tvivler på at han havde ønsket denne sidste "Ære". Efter begravelsen var der
kaffe på en overfor liggende restaurant. Han blev nedsat i urnegraven af min mor
og moster Carla, en kold vinterdag ved siden af min mormor på Hellerup
Kirkegård, få hundrede meter fra Rebekkavej. Han blev 87 år gammel. Stenen bar
herefter kun den enkle indskrift:
MOR
FAR
ALEXANDRA VILHELMINE MARIE BRYDE
Født 5. April 1875 - Død 21. Februar 1951.
Min Mormor var ansat som ”Pålæggerske” på Bianco Lunos Bogtrykkeri. På det
tidspunkt hvor hun mødte min Morfar, lå Bianco Lunos Bogtrykkeri i
Soldendathsgade (nu Otto Mønstedgade 3) i København.
Bogtrykker Carl Aller (Familiejournalen) købte i år 1900 Bianco Lunos Bogtrykkeri.
Min mormor var således 25-26 år gammel på det tidspunkt.
Min morfars broder Christian Frederik, (død som ugift) arbejdede da som Typograf
hos Carl Aller. Min mormor og min morfars bror arbejde således nu for den
samme arbejdsgiver, nemlig Carl Aller.
Man kan tænke sig at de 3 unge mennesker har mødtes gennem deres arbejde og
efter arbejdstid, og at forbindelsen, morfar/mormor, herigennem er opstået.
Min morfar arbejdede på det tidspunkt (siden 1892), hos Nielsen og Lydiche i
Industriens Hus, på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade. De har således
arbejdet i hvert sit hjørne af Tivoli, og har kunnet gå gennem haven hver aften i
sommersæsonen for at mødes. Min morfar boede da på Skt. Jørgens Alle på
Frederiksberg og min mormor i Møllegade 19. 3sal på Nørrebro. Der foreligger et
foto af min mormor, taget omkring dette tidspunkt af en Fotograf i Istedgade.

©£©§¤¢¡§¡¥£§¢©¤£§¡¦¢¤¦¡¥¨©¥¡¦¡¦¡¥¦¤§§¡¡in
forklaring er, at Istedgade ligger tæt på Skt. Jørgens Alle, og her avlede de 2 i
1907 den uægte datter Helga, som blev skjult for min Morfars meget religiøse
moder og barnet blev bortadopteret.
De var ikke unge, henh. 36 og 33 år, men ugifte. Og tidens ånd var absolut ikke til
dette. Hvilken skam for de 2, for Helga, for senere søskende og for os. Hvilken
tragedie det må have været for min Morfar og Mormor, at måtte bortadoptere
deres i hemmelighed førstefødte datter til ukendte mennesker. Aldrig mere at se
dette afkom af deres kærlighed på grund af den tids moral. De blev dog gift disse
to mennesker, i Skt. Johannes Kirke, i November 1910, kun 2 år efter Helgas
fødsel, og var det indtil deres død. Men da var Helga væk.
Jeg er i besiddelse af en portvinskande med sølvlåg, og indskriften: "Erindring fra
Helga", og på den modsatte side indskriften 4.8.09. Men hvor denne kande og
datoen skal passes ind vil måske senere undersøgelser afsløre. De blev gift, men 2
år for sent. Var Helga måske født 4.8.09, så det kun var godt et 1 år for sent.? Er
kanden en gave fra et langt senere tidspunkt.?
Min mormor blev begravet 1 Marts 1951 på Hellerup Kirkegård.
KØBENHAVN 1884.
Han boede på Hotel D'Angleterre på Kgs. Nytorv i midten af November 1884,
Købmand og Direktør Salling fra Nordjylland. Det var en måned efter det gamle
Christiansborgs brand.
En sen aften kom han tilbage til hotellet i højt humør efter en god middag i byen
med sine forretningsforbindelser. Han gik gennem foyeren og bad i receptionen
om at få sendt et par flasker fransk champagne op på værelset der lå ud mod Kgs.
Nytorv og hvorfra man kunne se publikum forlade Det Kongelige Teater på den
anden side af torvet.
Champagnen blev bragt op af den lille og spinkle 28 årige stuepige, Trine
Mortensen.
For ikke at drikke champagnen alene blev hun budt et glas af den opstemte gæst.
Det var Trine Mortensens sidste opgave denne aften, klokken nærmede sig midnat
og hun havde fri når hun havde bragt champagnen op til direktøren. Hun sagde ja
tak til tilbuddet og det næste glas med. Trine Mortensen blev helt ør af
champagnen, direktørens selskab, hans charme og rige talegaver. Lysene og
faklerne slukkede ovre på teatret, efterårsblæsten stod ind ude fra Sundet og op
gennem Nyhavn, hvor den rykkede og peb i skibenes rigning og fik efterårsløvet
omkring Rytterstatuen til at hvirvle rundt i spiraler.

Da de sidste hestedroscher kørte sene nattegæster hjem over torvet denne
November nat var stuepigen Trine Mortensen blevet gravid på Hotel D`Angleterre.
Direktøren ville senere hverken kendes ved barnet eller Trine Mortensen. Den
aftale kom derimod senere i stand, at hun fødte barnet men uden at angive
faderens navn. Han har formentlig betalt sig fra at få denne aftale, som han også
havde indgået med en anden pige der var kommet i samme omstændigheder efter
et kort men hektisk møde med Direktør Salling. Barnet blev født den 10 August
1885, men jeg ved ikke hvor.
Se, hvor meget sandfærdighed der er i den ovennævnte historie ved jeg ikke. Men
jeg ved at barnet Trine Mortensen her fødte blev min farfar, men om hans far har
jeg intet kunne få oplyst nogen steder selv om der er gået over 125 år. Intet kan
bekræftes eller dokumenteres. Alt er slettet fra de respektive registre hvilket
sikkert er efter aftale med den ukendte far.
Mine ovenstående oplysninger om, at mødet mellem stuepigen Trine Mortensen
og en Direktør Salling fra Nordjylland fandt sted på Hotel Angleterre har jeg fået
mundtligt berettet af min farmors søster, Ella Pedersen (f. Pehrson). Ella Pedersen
var dermed svigerinde og må åbenbart have vidst noget. Ella Pedersen er mor til
Fhv. Indenrigs - og Finansminister Thor Pedersen og han er således min fars
fætter med de samme svenske aner. Men som nævnt i indledningen er fætre og
kusiner uinteressante for denne krønike.
Ella Pedersen fortalte mig dette i sit hjem i Henrikshave i Snekkersten omkring
1980, hvor jeg ved denne lejlighed også fik et billede af Trine Mortensen. Desuden
har jeg pr. telefon fra Australien i 1992 kontaktet den eneste tilbageværende af
min fars søskende, nemlig min faster Jytte Olsen i København. Hun bekræftede
navnet som værende en Direktør/Købmand Salling fra Nordjylland og at denne
havde 2 uægte børn hvoraf den ene var min farfar. Ellers vidste hun ikke meget,
men bad mig ringe nogle dage senere så ville hun se hvad hun kunne huske og
finde frem.
Tre dage senere kom der en fax meddelelse fra hendes søn, min fætter Jørgen
Olsen i Farum, at hun var fundet død dagen efter vor samtale af hjertestop stadig
med telefonen i hånden. Jørgen Olsen lovede at sende det materiale han måtte
finde i boet. Der kom intet.
Et par måneder senere modtog jeg et brev at Jørgen Olsen også var død. Dermed
stoppede min sidste eventuelle nære levende kilde. Kirkebøger på Rigsarkiv,
Landsarkiv, og Københavns Stadsarkiv har selv med professionel hjælp intet kunne
oplyse eller finde om sagen.

ukendt, og vi må tage til takke med ovennævnte historie og derfor som
begyndelsen og slutningen på denne beretning om min fars mands linje. ¦¡§¤©¥©¥¡©§¡¥¡¥£¦§¡¡§¡¥¤£¦¡¥¥¡¥¡¤¢¦¨¤¥¦¦¡¥¡© ¨¨¥£¤©¦¡¨¥¡¡¦¤§§¤©§¡©§©¡¡¦¥£¤©£¤©¤©
HANS PEDER AXEL HANSEN.
Født den 10.8.1885 - Død den 6.5.1951
Født d. 10 August 1885 i Pedersborg Sogn i Sorø. Konfirmeret i Kindertofte Kirke
den 20.8.1899, men er ikke opført i kirkebogen som konfirmeret hvilket af
Sognepræst Anette Agersnap i 1992 påstås at være en forglemmelse?
Eller er udeladelsen sket på foranledning af den ukendte fader.? Han blev født af en
enlig mor, og opvoksede hos sin morfar og mormor i Pedersborg. Alt hvad jeg har
kunnet opspore om hans far, er et "familierygte" at faderen var en velhavende
Direktør Salling fra Nordjylland men intet har kunnet bekræftes.
Ved dåben var barnet nede hos sin morfar Morten Hansen og mormor Dorte
Jensdatter i Pedersborg ved Ringsted, og blev døbt i Pedersborg Kirke den 20
September 1885.
Han fik naturligvis et efternavn, men efternavnet fik han efter sin morfar, Husmand
Morten Hansen i Pedersborg og barnets navn blev derfor som nævnt Hans Peder
Axel Hansen.
Min farfar blev gift den 8 Januar 1910 kl. 15.00 i Sions Kirken i København.
Forlovere ved vielsen denne dag som er ugen efter Nytår, var brudgommens
moder Trine Mortensen, der nu var blevet gift med Havnebetjent Ludwig Weng og
boede i Adelgade 54 2sal, København samt Brudgommens morfar: Morten
Hansen fra Pedersborg. Vielsesattesten blev først udstedt 6 mdr. senere nemlig
den 13.7 1910.
Min farfar, der var ansat som portør ved Statsbanerne boede inden vielsen på
Callisensvej 16, 2 Sal i Hellerup, og efter vielsen der blev foretaget af Sognepræst
With, flyttede parret til Niels W. Gades gade no. 17 st. København Ø.
KØBENHAVN 1826.
CHRISTIAN JULIUS BRYDE
Født den 29.3.1826 - Død den 03.10.1892
MURERSVEND

Sadelmagersvend, JENS CHRISTIAN BRYDE. født 1.1.1797 der igen var søn af
Thehandler Jens Bryde og Anne Kirstine Guldberg. ¥¤£ ©¦¡¡£¦§¥¦¡©¦§©¦¡¡¥¤¥ ©§¤¥
Den 21. Maj i året 1826, næsten 2 mdr. efter fødslen, bliver han døbt i Vor Frelser
Kirke på Christianshavn. Faddere ved dåben var hans moder Margrethe, og
jordemoderen Madam Petersen.
Han vokser op på Christianshavn og bliver uddannet som murersvend. Den 20
Februar1852 gifter han sig med Mathilde Wilhelmine Schalki i Trinitatis Kirke. Han
er knap 26 år og bruden er 23 år.
Han bor på dette tidspunkt som ungkarl i Åbenrå 246 København, under Trinitatis,
og forlovere ved brylluppet er: Guldsmedemester Niels Felumb og Drejermester
W. Høyer. Iflg. ubekræftede oplysninger fra min moster Carla får han med hende 3
sønner. Otto, Oskar og Harald Vilhelm Theodor. Otto bliver gift med en Dagmar.
Oskar emigrerer til Flensborg i Tyskland og får her bl.a. en søn, der hed Arthur
som blev gift med en Inger. Arthur kom under 2 Verdenskrig som tysk soldat til
Danmark og opsøgte sin faster (min mormor) i fuld tysk uniform. Sikkert i en god
mening men han blev omgående bortvist og sås aldrig mere. Dette er kun ment
som en sidebemærkning da vi ikke er efterkommere af disse 3 sønner af første
ægteskab.
Hans første hustru dør, efter at have født ham de 3 sønner, og han møder nu i
ejendommen hvor han bor, den 23 årige Jomfru Wilhelmine Sophie Petersen, der
bor i samme ejendom, Store Regnegade 45, København.
Den 18. Juni 1871 bliver så Enkemanden Christian Julius Bryde gift med den 22
år yngre Wilhelmine Sofie Petersen.(se A 15) i Helligånds Kirken på Strøget i
København. Forlovere ved dette sommerbryllup er hans kollega Murersvend Johan
Edward William Kemp der bor i Lars Bjørnstræde 24 samt Seilmager, Carl
Frederik Ferdinand Steenberg, der bor i Rigensgade 22.
Her i St. Regnegade går han så i gang med familie nummer 2, og får nu 3 døtre
efter først at have fået de 3 sønner.
Døtrene er i rækkefølge:
Dagmar Mathilde født den 4. December 1873,
ALEXANDRA WILHELMINE MARIE
født den 5. April 1875
Thyra Olga født den 26. Maj 1881

Som vi kan se er den første datter døbt Dagmar Mathilde. Mathilde er efter hans
første kones første fornavn. Den anden datter han får, er døbt Alexandra
Wilhelmine. Wilhelmine er hans første kones andet fornavn samtidig med at det er
hans anden kones første fornavn.
Det var skik og brug dengang, at opkalde senere børn efter afdøde personer. At
begge hustruer også hedder Wilhelmine er et tilfælde. De bor iflg. Politiets register
i 1890 i Wesselsgade 27, 4 sal med deres 3 døtre.
Den 3 Oktober 1892 dør han, 66 år gammel, af Cancer Hepatitis på adressen:
Wesselsgade 22, København N.
Han bliver bisat fra Skt. Johanneskirken den 7 Oktober 1892 og begravet på
Vestre Kirkegården (Denne kirke har været anvendt til både bryllup og begravelse
tidligere i min historie.)
Efter 21 års ægteskab efterlader han sig en enke Wilhelmine Sofie Petersen på
44 år, samt døtrene Dagmar Mathilde på 19 år og vores slægtsforbindelse nemlig
min mormor Alexandra Wilhelmine Marie Bryde på 17 år, og lille Thyra Olga på
kun 11 år.
WILHELMINE SOFIE PETERSEN
Født den 04.05.1848 - Død den 08.09.1917
HUSTRU
Hun boede i samme ejendom som CHRISTIAN JULIUS BRYDE da han blev
enkemand og hun er født i København en forårsdag i Maj måned som datter af:
GULDSMEDESVEND CHRISTIAN VICTOR PETERSEN,
Født den 11.12.1820
SOPHIE MARIE PETERSEN
Født den 27.11.1819
Danmark var i Krig med Tyskland på det tidspunkt, men i Flådens Kirke på Holmen,
bliver hun døbt 2 måneder efter fødslen og faddere ved dåben var hendes moder,
Sofie Marie Petersen samt Jordemoderen Madam Hendriksen. Hun havde da det
tilfælles med sin mand at deres faddere var deres egne mødre og jordemoderen
der havde bragt dem til verden.
Efter mandens død i 1892, var hun enke i 25 år og døde af en hjertelidelse i 1917,
69 år gammel. Hun bliver bisat fra Hellig Kors Kirke ved Assistents Kirkegård. Hun

datter: ¡©¡¢©¤¡§¦¡¥¡§¡¡©¨¡¡©¢©¡¢¨©¦¡¥¡¥¦¡
Hun blev min mormor.
ALEXANDRA WILHELMINE MARIE BRYDE
Født den 5 April 1875 - Død den 21 februar 1951
Så nu efter en lang rejse gennem landskaber og årstal må jeg lige samle lidt
sammen her. For vi er nu kommet frem til et del resultat eller en kvartfinale kan
man måske sige. Du har læst om:
Min farfar og farmor:
Portør ved De Danske Statsbaner: HANS PEDER AXEL HANSEN
Min ½ svenske farmor: ANNA JENNY PETREA PEHRSSON
Foruden
Min morfar og mormor:
Typograf hos Nielsen & Lydiche: BRODER FREDERIK SIMONSEN
Min mormor, Pålæggerske: ALEXANDRA VILH. MARIE BRYDE
AKSEL VIKTOR EIGIL HANSEN
Født den 16 Oktober 1916 - Død den 21 maj 1961.
PORTNER I LIVSFORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA
Min far blev født 16 oktober 1916 og hjemmedøbt på forældrenes bopæl
Brohusgade 8 st. København N. Brorsons Sogn af Pastor Skeltrup den 8 April
1917. Fremstillet i Lutherkirken 30 Marts 1919. (ca. 2 1/2 år efter fødslen). Gift
den 16 Oktober 1938 i Sions Kirken, København.
Forlod skolen som 16 årig og havde da mistet alle sine tænder på grund af dårlig
tandpleje. Han fik ingen senere uddannelse. Blev ansat ca. 1940 - 42 som
Fyrbøder i Hafnia, fik 3 sønner. Frank født den 21.7.1940, Flemming født
7.1.1944 og Bjarne født den 27.1.1946.
Boede fra begyndelsen af 1940'erne i Rovsinggade 23 3tv. på Østerbro i
København. Senere (1953) på Fruebjergvej 14 1tv i Emdrup, København og fra ca.
1955, og til sin død som Ejendomsinspektør i Livsforsikringsselskabet Hafnia i
Hafnias kontorbygning i Holbergsgade 3. 4sal over gården. Min far døde den
21.5.1961 af akut blødende mavesår efter en hasteoperation på Sundby Hospital.
Han blev bisat fra Holmens Kirke, kremeret og begravet på Hellerup Kirkegård.
Han blev kun 44 år.

Født den 3 Marts 1915 - Død den 12 September 1986.
Min mor blev født på Rebekkavej 10. 1tv. i Hellerup. Konfirmeret den 6 April 1930,
og kom som ung i arbejde hos Schous Sæbehus i Hellerup, og mødte min far på
Restaurant "Over Stalden" ved Skovriderkroen i Charlottenlund Skov. Forlovet blev
de i 1937.
De blev gift den 16 Oktober 1938 i Sions Kirken. Jeg er ikke klar over hvor de
boede i starten af deres ægteskab, måske på et lejet værelse, eller mere
sandsynligt hos deres respektive forældre indtil de efter min fødsel i 1940 fik en 2
værelses lejlighed i Rovsinggade 23, 3tv på Østerbro i København.
Ved min fars død i Juni 1961, boede vi i funktionærboligen inde i Hafnia,
Holbergsgade 3, 4 sal over gården, Herefter blev min mor ansat i Hafnia den 1
September 1961 som kontorassistent og var dette indtil sin pensionering den 31
Marts 1977.
Efter min fars død måtte vi jo flytte fra Hafnia og min mor fik en dejlig 2½ værelses
lejlighed på Hyldegårds Tværvej 4, 2tv som var Hafnias ejendom, " Hyldegården" i
Ordrup. Springvandet der står på plænen foran denne ejendom, stod tidligere i
gården i Hafnia hvor vi boede, og blev flyttet hertil af min far kort inden hans død.
Min mor døde efter længere tids sygdom den 12 September 1986 kl. 23.55 på
Gentofte Amtssygehus af knoglekræft. 71 år gammel.
Efter sin fratræden i Hafnia den 31 Marts 1977, blev min mor ansat som
medhjælp ved personalekøkkenet, på Handelsbankens Kursusejendom,
"Uglemosen", Holmegårdsvej i Ordrup hvor hun var indtil sygdom tvang hende til at
holde op.
Hun var meget glad for begge sine job, og var meget populær blandt sine kolleger.
Disse 2 job var hendes liv efter min fars død, og hun fik aldrig mere nogen mandlig
ven eller bekendt, men var min far tro til det sidste.
Jeg var sammen med min bror Bjarne tilstede denne aften på sygestuen hvor min
mor lå bevidstløs hen. Jeg husker at vi efter nogle timer ved sengen gik ud på
gangen et kort øjeblik og da jeg derfra kastede et blik ind på mor kunne jeg se at
der var sket en forandring i hendes ansigtstræk. Hun var afgået ved døden.
Klokken var 23.55. Min mor blev begravet fra Ordrup Kirke, kremeret og nedsat
efter eget ønske i fællesgraven på Ordrup Kirkegård.

Den 16. oktober 1939 havde min far og mor 1 års bryllupsdag. Min far, Aksel
Viktor Eigil Hansen var fyldt 23 år kun 4 dage forinden, nemlig den 12. oktober
1939, og min mor Inge Victoria Hansen (f. Simonsen) var fyldt 24 år den 3 marts
det samme år.
Så de var henholdsvis 23 og 24 år på denne deres 1 års bryllupsdag hvor
åbenbart de besluttede at de ville have et barn. De må have gjort noget ved sagen
på denne deres første bryllupsdag, for jeg blev født nøjagtig de foreskrevne 40
uger efter, nemlig den 21. juli 1940.
I mellemtiden var der sket det at tyske tropper havde besat Danmark. Den 9. april
1940 kl. 4.00 om morgenen var tyske tropper gået over grænsen i Sønderjylland,
og samtidig fløj tyske bombemaskiner ind over København og tyske troppe
transportskibe lagde til ved Langelinie kajen i København og tyske soldater gik i
land. Danmark var blevet besat.
Jeg lå dog stadig trygt og godt i min mors mave, der var endnu 100 dage til at jeg
skulle fødes. Men den 20. juli 1940 sidst på dagen begyndte min mor at få veer.
Så tog min far og mor af sted til fødeklinikken. Den havde for en fødeklinik at være
et besynderligt navn. Den hed ”FARMEN” og lå på Plantagevej 35 i Vangede.
Lørdag aften gik uden noget skete, men sent på aftenen tog tingene fart. Klokken
blev imidlertid 24.00 og det var dermed blevet Søndag den 21. juli 1940.
25 minutter over midnat startede sirenerne med at blæse luftalarm. Hvilket betød
at befolkningen skulle søge i beskyttelsesrum eller gå i kælderen. Min mor har altid
påstået at dette var den første luftalarm. Det var det nu ikke iflg. mit kildemateriale,
men måske den første luftalarm min mor hørte, eller den første i det område af
Danmark.
Men sirenerne udsendte deres ildevarslende hyl. Jeg husker endnu lyden så
mange år efter, dog ikke fra denne nat, men senere under krigen. De hylede fortsat
kl. 0.30 da jeg kom til verden. Jeg så ikke dagens lys som man siger, da det jo var
nat og klinikken har været mørkelagt ved hjælp af mørklægningsgardiner. Men til
verden kom jeg. På en søndag og med omtalte sirene hyl. Min mor påstod altid
senere at det var fordi jeg var søndagsbarn at jeg altid var så heldig. Jeg vejede 7
pund og 200 gram. hvilket omregnet til nutidens mål er 3700 gram. - Jeg målte
53 cm. Under fødslen sparkede min mor jordemoderen så hårdt i maven at denne
var sygemeldt dagen efter.
I løbet af søndagen kom så familien for at se barnet. Min Moster Elly og Onkel Kaj
var dog forhindret og sendte i stedet et ”Lykønskningstelegram” fra Helsingør til
telegraf stationen i Hellerup hvorfra det blev bragt ud.

USSR. Forfatteren Ernest Hemingway fyldte samme dag 41 år og udgav det år
romanen: ”Hvem ringer klokkerne for?” ¤¡¦¤¢¡§¤¥¦¡§¤¥¦¢§¤¡¥¤¥¥¡§¡©¡§¤£¦¡§¦¡©¦¡¥¢¤¥¢¡¦
En uge efter fødslen vejede jeg stadig 3700 gram, men 5 uger efter var vægten
steget til 4850 gram. og d. 9.sept. som var dagen efter min dåb vejede jeg 5150
gram. og d. 23. sept. 1940 5350 gram. og d. 9. Oktober 1940. Så et år efter
planlæggelsen stod mine forældre med et drengebarn på over 6.0 kg.
MIN DÅB.
Den 8. september 1940 kl. 15.00 blev jeg bragt frem til døbefonden i Gentofte
Kirke for Pastor Thuelsen. Min moder bar mig selv frem for Pastoren og min
morfar og farfar stod faddere. Der blev jeg døbt og fik navnet Frank Julin Hansen.
Navnet Frank betyder jo også fri men om det har strejfet mine forældres tanker i
det besatte Danmark ved jeg ikke, men navnet Julin var min fars ide. Han var
kommet frem til dette navn en aften på vej hjem fra arbejdet på cykel i Bredgade
og ud fra det at jeg var født i Juli. Hvis jeg senere vil sløjfe navnet Hansen, så kunne
jeg jo bare kalde mig Frank Julin. Det kom til at gå helt anderledes.
Til dåben kom familien med dåbsgaverne: Min mormor og morfar med et sæt
lyseblåt tøj, min farmor og farfar med 1 ske og 1 gaffel, Moster Elly og Onkel Kaj
med et sæt lyseblåt silketøj, Moster Carla og Onkel Alfred kom med min fætter
Hans og gav mig bogen "Mit Barn", (hvorfra jeg har disse oplysninger), samt et par
benklæder. Faster Karen og Onkel Lasse med 1 flad og 1 dyb tallerken, Onkel Otto
og Faster Nancy kom med min ældre kusine Lizzi og tøj til en pyjamas, Faster Else
og Onkel Werner med 1 sølvkrus og Faster Jytte med sin forlovede Benny gav mig
en rangle.
Jeg blev fotograferet på dagen d. 8. september og dette billede er bevaret og er
det første billede af mig. Da jeg var 5 mdr. gammel blev jeg fotograferet igen.
Den 14. jan. 1941 fik jeg min første tand, og måneden efter, 7 mdr. gammel,
kunne jeg fortælle hvor stor jeg var, og jeg kunne klappe kage, lege borte, og når
min forældre sagde: Fy, du må skamme dig, så tog jeg hænderne op for øjnene.
(Sikke dog noget og lære et barn på 7 mdr. - "At skamme sig".)
Da jeg var 9 mdr. gammel fik jeg ørebetændelse og blev indlagt på
Øresundshospitalet, dette husker jeg dog intet om, og har aldrig siden haft nogen
alvorlig sygdom eller været indlagt på et hospital.
1 år gammel vejede jeg ca. 11 kilo og til min eet års fødselsdag var antallet af
gæster og gaver skrumpet noget ind. Der var min mormor og morfar, min farmor

adoptivbarn. Han var født udenfor ægteskab af en Legetøjshandlerske i Ryesgade i
København der hed Frk. Rasmussen) Så var der Tante Nancy med kusine Lizzi,
Moster Elly, og Moster Carla med fætter Hans.
©¢¡¥¤©£¤©©¢£¤©£¤© ©¢¡¥¥¡ §§¡¢¥¡ ¢£¤©£¤©¤§¡©
Ovenstående oplysninger skyldes fortrinsvis den bog " Mit barn" som Moster Carla
forærede mig til min dåb, og som min mor udfyldte. Hun har på indersiden af
omslaget skrevet.: ”Når du engang bliver stor vil det sikkert more dig hvordan at du
engang så ud i 1940” - Og det må jeg indrømme at det gør.
Så nåede vi efter en lang rejse gennem tiden til vejs ende. Der var ingen Adelige
titler, ingen Våbenskjolde eller Godser. Ingen Generaler eller Admiraler. Ingen
kendte Malere, Forfattere, Billedhuggere eller Komponister. Kun et par medaljer
eller tre og et par Kongelige Udnævnelser men det gav næppe mere smør på
brødet.
Mine forfædre var:
BØNDER – HÅNDVÆRKERE - SØFOLK
Fællesnævneren for næsten alle var fattigdom og armod, tidlig død og høj
børnedødelighed. Der var ingen ”Mønsterbrydere” som det kaldes nu om dage,
men det kom der i 1940. For nu kan et for de gamle aner ubenyttet erhverv
tilføjes de 3 ovennævnte. Erhvervet er HANDEL og muligheden for emigration til
Australien.
Det kan du læse mere om i mine ”Erindringer fra København 1940 – 1970” der
frigives af Københavns Stadsarkiv på min 90 års fødselsdag den 21 juli 2030.
Datum ut Supra skrev de i landsbyen Vinde på Salling i Maj måned 1786 så fra,
.
Frank Bentler
Datum ut Supra
1. Juni 2010
NU VED JEG HVOR JEG KOM FRA!