Hygiejne i Daginstitutioner 2009 - Sundhedsstyrelsen

10 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER
1. Indledning
1.1 Anbefalingernes opbygning
Anbefalingerne er opbygget i kapitler.
I indledningen gøres rede for anbefalingernes opbygning, hygiejnebegrebet,
børns særlige sårbarhed, børns forskellighed (biologisk variation), risikogrupper
og overfølsomhedssygdomme (allergi). Herefter omtales de forskellige
aktører og regler på daginstitutionsområdet 1 . Endelig omtales de vigtigste
elektroniske internationale netværker vedrørende børn.
I kapitel 2 (side 24) og 3 (side 40) omtales udvalgte forhold vedrørende daginstitutionernes
bygningsmæssige rammer, dimensionering, indretning og
udstyr, som har særlig sundhedsmæssig betydning i forbindelse med projektering,
nybygning, renovering, istandsættelse og vedligeholdelse af daginstitutioner.
I kapitel 4 (side 53) berøres en række forhold på arealet omkring daginstitutionen
med særlig betydning for hygiejne og ulykker.
I kapitel 5 (side 64) behandles naturbørnehaver, fysisk aktivitet og udeophold
mv.
I kapitel 6 (side 74) omtales rengøring herunder betydningen for sygeligheden.
I kapitel 7 (side 93) gennemgås og forklares de hygiejnerutiner, som har særlig
betydning for daginstitutionernes daglige hygiejnestandard og dermed for
sygeligheden.
1. “Dagtilbud” er samlebetegnelsen for de forskellige typer af dagpleje og daginstitutioner, der findes til børn fra
0 år og til skolestart, og som dækker over dagpleje, vuggestue, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.
Til børn i skolealderen kan der oprettes fritidshjem eller skolefritidsordninger (SFO). Til større børn og unge er der
fritidstilbud i form af klubtilbud og andre socialpædagogiske tilbud. Tilbuddene kan være drevet af såvel kommunale
som private leverandører.
• Reglerne om dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn og unge findes i
dagtilbudsloven.
• Særlige dagtilbud til mindre børn eller særlige klubtilbud til større børn, der på grund af betydeligt og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes
efter dagtilbudsloven, reguleres efter serviceloven.
• Bestemmelser om skolefritidsordninger (SFO) findes i folkeskoleloven (§3, stk.4). Der kan oprettes skolefritidsordninger
til børn, der har nået en alder, hvor de tidligst kan optages i skolen. Der er ikke nogen øvre grænse for,
hvor længe børn/unge kan gå i en skolefritidsordning – i princippet indtil de udskrives af skolen efter 10. klasse.
SFO er imidlertid ofte tilbud indtil 3. eller 4. klasse, men det er ikke begrænset hertil. Undervisningsministeren kan
fravige loven, når der er tale om at “bevare små skoler” (folkeskolelovens § 55, stk. 1). Undervisningsministeriet har
godkendt ca. 100 tilbud, hvor børn, der er fyldt 3 år, er blevet indskrevet i skolefritidsordninger. Dette tilbud er
især relevant i landdistrikter, hvor der ikke eksisterer et dagtilbud.