Hygiejne i Daginstitutioner 2009 - Sundhedsstyrelsen

12 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER
1.2 Hygiejne – begreb og indhold
Anbefalingerne fokuserer på hygiejne i daginstitutioner ud fra et hygiejnebegreb,
der er bredt defineret.
Hygiejne beskriver en ren(lig)hedstilstand. At noget er hygiejnisk, fortæller
noget om, at det er rent og fri for forurening med uønskede kemiske stoffer,
snavs og smitstoffer. Et typisk eksempel fra sprogbrugen er håndhygiejne.
Den vigtigste nuværende medbetydning til begrebet hygiejne er, at det signalerer
forebyggelse af sygdom og forurening.
Anbefalingerne omfatter imidlertid også en række udvalgte sikkerhedsmæssige
og miljømæssige emner af direkte eller indirekte betydning for børn og
ansatte i daginstitutionerne. Det drejer sig om fx indeklima, indretning, inventar
og udstyr, rengøring, allergi og ophobninger af smitsomme sygdomme
hos mindre børn. Andre emner med tilknytning til hygiejnen nævnes kort i
sammenhængen. Det gælder fx ulykker på legepladser.
1.3 Børns særlige sårbarhed
Fosteret er mere sårbart over for forurening end voksne. Denne særlige sårbarhed
fortsætter op igennem barndommen. Børns organisme er hele tiden
under udvikling, og de bør beskyttes mod smitstoffer og forureningsfaktorer
i så vid udstrækning som muligt.
Lidt større børn opholder sig ofte mere udendørs end voksne. De er mere
udsatte for forurening i luft, vand, jord og mad, end de voksne er. Der er flere
årsager til dette:
• Børn indtager mere føde, drikker mere væske og indånder mere luft pr.
kilo legemsvægt, end voksne.
• Børns indåndingszone befinder sig nærmere ved jordoverfladen end de
voksnes.
• Børn har endnu ikke etableret hensigtsmæssige hygiejniske vaner, som
beskytter dem imod forurening og smitsom sygdom.
• Børn mangler viden om betydningen af forurening og reagerer derfor
ikke på signaler herom.
Beskyttelsen af børn må derfor være de voksnes ansvar.
Et barn kan forvente et længere liv, end en voksen kan. Det bruges traditionelt
som et selvstændigt argument for at give børn den særstilling, at der tages et
særligt hensyn til den opvoksende slægt. Tidlig forebyggelse og sundhedsfremme
vil kunne forventes at give et godt udbytte i forlænget levetid og bedre livskvalitet
– både for børnene selv, for deres voksne og for samfundet generelt.