Hygiejne i Daginstitutioner 2009 - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Sovemiljøet omtales side 115. Tøj, der er forurenet med børns vævsvæsker og sekreter, er en klassisk smittevej mellem børn indbyrdes, og mellem børn og voksne. Ved fælles tøjvask i daginstitutioner, hvor mange børn opholder sig, stilles der derfor noget strengere krav, end der stilles ved tøjvask i private husholdninger. Undertøj, håndklæder, sengetøj og viskestykker skal kunne tåle vask ved 60-90 °C. Vaskes der tøj i institutionen, skal snavsetøjet generelt håndteres med engangshandsker efterfulgt af håndhygiejne og hudpleje for at forebygge spredning af smitstoffer fra vasketøj. Ved fælles vask af tøj i daginstitution er 60 °C normalt tilstrækkeligt til at sikre en forsvarlig hygiejne af det kropsnære vasketøj. Alle stadier af insekter, herunder lus, lopper og husstøvmider, dør ved denne temperatur. <strong>Sundhedsstyrelsen</strong> anbefaler følgende: 1. Kropsnært tøj, som fx undertøj, sengelinned mv., der er snavset til med afføring, urin, blod, snot, opkast, betændelse eller sårvæske, vaskes med det samme som kogevask ved mindst 90 °C – eller anbringes i en polyethylen-pose, der lukkes forsvarligt med knude og gives forældrene med hjem. Tøjet skylles ikke op forinden. 2. Er der tale om særlig store mængder afføring eller opkast, kan personalet iført engangshandsker og forklæde inden vask forsigtigt tørre afføring/opkast nødtørftigt af tøjet i en udslagsvask uden at sprøjte, så der ikke sker spredning af smitstoffer, fordi personalets tøj forurenes. Hænderne skal altid vaskes efter kontakt med kropsvæsker o.lign. – og efter brug af engangshandsker. 3. Stofbleer skal kogevaskes. Indsamlingen foregår bedst i specielle sække, der ikke må gennemblødes under transporten. Det må påses, at der ikke er mulighed for at forurene det rene vasketøj med det våde, snavsede vasketøj under transport. 4. Overtøj, som fx flyverdragter, samt kulørt tøj i øvrigt, kan normalt vaskes ved den vasketemperatur, som angives på den påsyede vaskevejledning, fx 40 °C. Det er af hensyn til miljøet bedst at vælge vaskemidler, der er mærket med “Blomsten” eller “Svanen”, fordi de generelt er ligeså effektive som de øvrige maskinvaskemidler samtidig med, at de er mere skånsomme over for miljøet. Den kommunale sundhedstjeneste kan rådgive om skærpet hygiejne, herunder om vasketemperatur, hvis der er tegn på spredning af smitsomme sygdomme. HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 109
110 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Børnenes sutter skal holdes adskilt under opbevaring. 7.3.11 Sutter, sutteflasker og drikkekrus En sutteflaske bør være mærket med DVN (Dansk Varefakta Nævn) og CE (EU-certificering). Nye sutter, flaskesutter og flasker skal altid koges i rent vand, før de tages i brug. Herved kan man også mindske afgivelsen af eventuelle sundhedsskadelige kemiske stoffer fra sutter og flasker. Under brug kan almindelige plastsutteflasker af polycarbonat afgive små mængder af det hormonforstyrrende stof bisphenol A. Der er dog ikke fundet overskridelse af den sundhedsmæssige grænseværdi, fastsat af EU. Der findes plastsutteflasker uden bisphenol A, og flere store supermarkedskæder har i <strong>2009</strong> besluttet at stoppe indkøb af sutteflasker med bisphenol A. Da der generelt er mindre afsmitning af kemiske stoffer fra glas end fra plast, kan man vælge at bruge glasflasker for helt at undgå kemiske stoffer, der eventuelt vil kunne afgives af plastflasker. Myndighederne følger løbende vurderinger af eventuelle afgivelser af kemiske stoffer fra sutteflasker. Hvis man ønsker at bruge sutteflasker af plast, bør man især i vuggestuer, hvor flaskerne anvendes meget, være opmærksom på at udskifte flaskerne, når der begynder at være synligt slid. Hvis drikkekrus står fremme til fri afbenyttelse, bør hvert ban have sit eget drikkekrus. Drikkekrus bør rengøres i opvaskemaskine dagligt. En ren sut bør kun bruges af ét barn og skal lægges til vask efter brug og vaskes mindst én gang i døgnet. Sutter bliver efterhånden møre ved kogning. Personalet må derfor jævnligt kontrollere og udskifte dem med passende mellemrum. Desinfektion af sutter og flasker omtales side 132.
Page 1 and 2:
HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefal
Page 3 and 4:
HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anbefal
Page 5 and 6:
4 Det er dokumenteret, at gennemfø
Page 7 and 8:
6 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 3 Ind
Page 9 and 10:
8 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 7 Ins
Page 11 and 12:
10 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 1. I
Page 13 and 14:
12 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 1.2
Page 15 and 16:
1.6 Allergi 14 HYGIEJNE I DAGINSTIT
Page 17 and 18:
16 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Af S
Page 19 and 20:
18 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 1.7.
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
22 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Vejl
Page 25 and 26:
2.1 Generelt 24 HYGIEJNE I DAGINSTI
Page 27 and 28:
26 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER skal
Page 29 and 30:
28 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER For
Page 31 and 32:
30 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Side
Page 33 and 34:
32 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Andr
Page 35 and 36:
34 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER •
Page 37 and 38:
36 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Pers
Page 39 and 40:
38 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Milj
Page 41 and 42:
40 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 3. I
Page 43 and 44:
42 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER må
Page 45 and 46:
44 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Lege
Page 47 and 48:
46 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Der
Page 49 and 50:
48 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER - dv
Page 51 and 52:
50 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Dør
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
54 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Tilg
Page 57 and 58:
56 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Ulyk
Page 59 and 60: 58 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 4.1.
Page 63 and 64: 62 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 4.3
Page 65 and 66: 5.1 Generelt 64 HYGIEJNE I DAGINSTI
Page 71 and 72: 70 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER En s
Page 75 and 76: 74 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 6. R
Page 77 and 78: 76 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Mål
Page 79 and 80: 78 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER •
Page 83 and 84: 82 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Toil
Page 85 and 86: 84 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Lege
Page 87 and 88: 86 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Reng
Page 89 and 90: 88 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Risi
Page 93 and 94: 92 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Stan
Page 95 and 96: 7.2 Indeklima 94 HYGIEJNE I DAGINST
Page 97 and 98: 96 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Som
Page 99 and 100: 98 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Anve
Page 101 and 102: 100 Ved håndhygiejne i daginstitut
Page 103 and 104: 102 I perioder med ophobet sygdom i
Page 105 and 106: 104 7.3.3 Drikkevand Drikkevand ska
Page 107 and 108: 106 Mulighederne for at købe mindr
Page 109: 108 Indretningen af håndvaskeplads
Page 113 and 114: 112 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER 4.
Page 115 and 116: 114 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Opv
Page 117 and 118: 116 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Ris
Page 119 and 120: 118 HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Fug
Page 121 and 122: 120 Støj Gode råd om støj i dagi
Page 123 and 124: 122 8. Særlige forholdsregler ved
Page 125 and 126: 124 8.3 Isolation af syge børn og
Page 127 and 128: 126 • Opslag i institutionen om s
Page 129 and 130: 128 Smitsomme sygdomme hos børn. V
Page 131 and 132: 130 10. Desinfektion 10.1 Definitio
Page 133 and 134: 132 10.3.3 Opvask og opvaskemaskine
Page 135 and 136: 134 Se også side 106 om bleskift,
Page 137 and 138: 136 Sundhed, miljø og hygiejne - i
Page 139 and 140: 138 Børnemiljø • Børnemiljøvu
Page 141 and 142: 140 Legepladser • Legepladssikker
Page 143 and 144: 142 Ulykker • Dansk Røde Kors ww
Page 145 and 146: 144 Brandværnsforanstaltninger 19
Page 147 and 148: 146 Hudkræft 70 Hudpleje 48, 99, 1
Page 149 and 150: 148 Motorik 64 Muldtoilet 49 Mus 60
Page 151 and 152: 150 Solcreme 70, 106 Solforbrændin
Page 153: Tørreskab 49, 66 Tørretumbler 49
show all

Hygiejne i Daginstitutioner 2009 - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?