Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

24 PRAKTISEREndE TAndlÆGER 2/11 1/09
Salg af tandlægepraksis
TEKST Allan Kamp Jensen,
statsaut. revisor og partner i PwC,
hvad er situationen lige nu for salg af klinik og
hvordan kan sælger planlægge et salg
Situationen her og nu og i
den nærmeste fremtid
Ofte høres, at salget af klinikker går langsomt,
at den længere omsætningstid har faldende
priser til følge, at finanskrisen har sat sine
spor, at der er få købere som efterspørger
klinikker samt at pengeinstitutterne har
lukket kassen og dermed har begrænset
finansieringsmulighederne for køberne.
Er ovenstående så rigtigt? Både og, i hvert
fald er tiden kommet, hvor nogle af de store
årgange af tandlæger forlader arbejdsmarkedet
og hvor disse årgange bliver erstattet med
mindre årgange af tandlæger. I disse år forlader
ca. 200 tandlæger om året branchen, mens den
årlige tilgang af nyuddannede nærmere sig 100
tandlæger. dette påvirker naturligvis balancen
mellem udbud og efterspørgsel og derigennem
den endelige prisfastsættelse samt hvilke
kliniktyper, som er attraktive for de potentielle
købere, idet der i øjeblikket faktisk er en del
købere i markedet.
Finanskrise og pengeinstitutter
At en af årsagerne til det begrænsede salg
af klinikker i forhold til de udbudte klinikker
skulle være finanskrisen herunder at
pengeinstitutterne skulle sige nej til finan-
siering af klinikkøb mener jeg nu er at skyde
skylden på andre end tandlægerne selv.
det har rigtig nok siden finanskrisen været
sværere at opnå tilsagn om finansiering fra
pengeinstitutternes side men det er f.eks.
lykkedes for mig at opnå tilsagn fra pengeinstitutter
i alle købssituationer, som jeg
har deltaget i siden finanskrisens start. I nogle
tilfælde har det betydet en noget længevarende
dialog mellem pengeinstitut, køber, sælger
og deres rådgivere med henblik på at finde en
løsning, som alle kan acceptere, men hvis der er
vilje kan der som ofte også findes en løsning,
som tilfredsstiller alle parter.
I mange af købssituationerne er mere end et
pengeinstitut forespurgt med meget forskellige
tilbud til følge, hvor det samme pengeinstitut
bestemt ikke har afgivet det bedste tilbud i alle
sager. dette beviser også, at hvert enkelt køb og
salg er en individuel vurdering af projekt og den
eller de personer, som fremadrettet skal drive
den pågældende klinik.
Så det er efter min vurdering ikke rimeligt
at lægge den overvejende del af skylden
for det manglende salg af klinikker på
finanskrisen og pengeinstitutterne, bl.a. fordi
tandlægebranchen stadig er en sund branche
med stabil indtjening. her kan blandt henvises
til PwC’s nøgletal 2009, der er offentliggjort i
PTO-Bladet december 2010.
Tandlægerne
de manglende købere på markedet skyldes efter
min vurdering ikke pengeinstitutterne men en
kombination af færre uddannede tandlæger
samt det faktum, at der sim-pelthen ikke er et
tilstrækkeligt økonomisk incitament til at blive
klinikejer i forhold til at være ansat tandlæge.
I modsætning til andre brancher, hvor
forskellen mellem at være ansat og indehaver
som minimum kan betyde det dobbelte i
indtjening er forskellen som oftest begrænset
for tandlæger. Faktisk ses klinikker, hvor
indehaveren, såfremt der af vedkommendes
omsætning blev beregnet provision som ansat
Praktiserende tandLÆGer 2/11
tandlæge, at den fiktive beregnede provision
overstiger det overskud, som vedkommende har
på den pågældende klinik.
dette fremmer på ingen måde de potentielle
køberes trang til at blive indehaver af en klinik.
læg hertil, at et job med 25 til 30 stoletimer
som ansat skal byttes ud med minimum samme
antal stoletimer kombineret med administrative
opgaver og ansvar for klinikken, herunder
personalemæssige forhold, markedsmæssige
forhold samt administrative opgaver etc.
det er naturligvis svært at ændre det
nuværende provisionssystem eller niveau som
der anvendes på de fleste klinikker til aflønning
af ansatte tandlæger fra den ene dag til
den anden, men det må efter min opfattelse
vurderes, om ikke de høje provisionssatser
samt ansættelse af tandplejere i stor stil har
betydet større omsætning og indtjening
primært for den ansatte tandlæge pr. stoletime
mens indehaveren selv har måttet finansiere
ansættelse af tandplejer og evt. yderligere
behandlerassistance. herved har indehaveren
mange gange selv finansieret den ændrede
struktur, hvor den sikre vinder er den ansatte
tandlæge.
den nuværende markedssituation vil efter min
vurdering ikke kunne ændres på kort sigt, idet
■ der fortsat vil være større udbud
end efterspørgsel,
■ det økonomiske incitament til at overtage
mange klinikker ikke er tilstede
der ses dog i øjeblikket tendenser til, at der
forefindes køberemner til mindre klinikker og
klinikker, der er placeret på lokaliteter, som
tandlæger generelt ikke prioriterer højest.
disse potentielle køberemner ser det som en
mulighed for fod under eget bord til en rimelig
pris.
25